THOMAS

(Thoʹmas) [fra aram.; betyder „tvilling“].

En af Jesu Kristi apostle; han blev kaldt „Tvilling“, eller Didymus. (Mt 10:3; Mr 3:18; Lu 6:15; Joh 11:16, fdn.) Han synes at have været noget impulsiv når han gav udtryk for sine følelser eller sin tvivl. Imidlertid tøvede han ikke med at bekende sin tro når først hans tvivl var blevet fjernet.

Da Jesus talte om at han ville vende tilbage til Judæa for at vække Lazarus af dødens søvn, sagde Thomas: „Lad os også gå, så vi kan dø sammen med ham.“ (Joh 11:16) Eftersom judæerne kort tid forinden havde forsøgt at stene Jesus (Joh 11:7, 8), var det måske Thomas’ tanke at tilskynde de andre disciple til at gå med Jesus selv om det kunne betyde at de kom til at dø sammen med Lazarus og Jesus.

Da Jesus sagde at han ville gå hen for at berede apostlene en plads, sagde Thomas tvivlende: „Herre, vi ved ikke hvor du går hen. Hvordan kender vi vejen?“ (Joh 14:2-6) Og da han havde hørt at Jesus var opstået, erklærede han: „Hvis jeg ikke ser mærket af naglerne i hans hænder og stikker min finger i mærket af naglerne og stikker min hånd i hans side, vil jeg afgjort ikke tro det.“ Thomas fik mulighed for at gøre dette otte dage senere da Jesus atter viste sig for disciplene. Det siges ikke om han benyttede denne lejlighed til at føle på sårene, men i hvert fald blev han overbevist og udbrød: „Min Herre og min Gud!“ Kristus gav ham derpå en mild irettesættelse med ordene: „Lykkelige er de som ikke ser og dog tror.“ — Joh 20:24-29.