MILET

(Mileʹt).

En by på Lilleasiens vestkyst som nu ligger i ruiner. Den lå ved mundingen af floden Maiandros (Menderes) og havde i oldtiden fire havne. Under jonerne i det 7. århundrede f.v.t. var Milet et blomstrende handelscentrum og havde talrige kolonier ved Sortehavet og i Ægypten. Uldvarer fra Milet var kendt viden om. Et vidnesbyrd om dette er at den græske Septuaginta i Ezekiel 27:18 nævner „uld fra Milet“ blandt Tyrus’ handelsvarer. Milet var også hjemby for berømte filosoffer, deriblandt Thales (ca. 625-547 f.v.t.), der regnes for at være grundlæggeren af den græske geometri, astronomi og filosofi. I det 5. århundrede f.v.t. blev Milet indtaget og ødelagt af perserne fordi den havde deltaget i et oprør. Senere (i 334 f.v.t.) faldt den genopbyggede by for Alexander den Store. I hellenistisk og romersk tid blev der opført betydelige bygningsværker i byen. En imponerende ruin fra denne periode er et stort amfiteater.

Med tiden aftog byens betydning. Det tilskrives at dens havneanlæg ved Maiandrosfloden mudrede til. Oldtidens Milet lå øjensynlig på et forbjerg i den sydlige del af Den Latmiske Bugt, men i dag ligger byens ruiner ca. 8 km inde i landet, og den tidligere bugt er nu en indsø.

Paulus’ besøg. Apostelen Paulus aflagde et besøg i Milet omkring år 56. Da han ønskede at nå til Jerusalem inden pinse hvis det var muligt, og ikke ville tilbringe unødig tid i Lilleasien, besluttede han, åbenbart i Assos, at tage med et skib der sejlede forbi Efesus. Men han ignorerede ikke menighedens behov i denne by. Da båden lagde til i Milet, ca. 50 km syd for Efesus, sendte han bud derfra — uden tvivl med en budbringer — til de ældste i Efesus om at komme ned til ham. Det var åbenbart hurtigere for Paulus at tage til Milet og derfra sende bud efter de ældste og lade dem komme til sig i Milet (selv om det tog mindst tre dage) end det ville have været for ham at tage til Efesus. Det skyldtes muligvis at de skibe der sejlede fra Assos til Efesus, gjorde flere ophold undervejs end de der anløb Milet. Der kan også have været nogle forhold i Efesus som ville have opholdt Paulus hvis han var taget dertil. — Apg 20:14-17.

Paulus mindede de ældste fra Efesus om hans tjeneste iblandt dem, tilskyndede dem til at give agt på sig selv og på hjorden, advarede dem mod faren for „undertrykkende ulve“ der ville trænge ind i menigheden, og opmuntrede dem til at holde sig vågne og huske på hans eksempel. Da de ældste hørte at de ikke mere ville få ham at se, kunne de ikke holde tårerne tilbage, og „de faldt Paulus om halsen og kyssede ham ømt“, hvorefter de fulgte ham til båden. — Apg 20:18-38.

Det ser ud til at Paulus besøgte Milet igen på et tidspunkt efter sit første fangenskab i Rom. Trofimus, der tidligere havde ledsaget ham på rejsen fra Milet til Jerusalem, blev denne gang syg, så Paulus måtte efterlade ham i Milet. — Jf. Apg 20:4; 21:29; 2Ti 4:20.