Den medtagne gruppe har fundet et tilflugtssted på øen Malta. Indbyggerne er fremmedsprogede, bogstaveligt „barbarer“ (græsk barʹbaroi).c Men malteserne behandler dem ikke brutalt. En af Paulus’ rejsefæller, Lukas, fortæller tværtimod at de „viste os en usædvanlig menneskekærlighed, for de tændte et bål og tog sig af os alle på grund af regnen der faldt og på grund af kulden“. Sammen med folkene på øen samler Paulus grene som han lægger på bålet. — Apostelgerninger 28:1-3, fodnote.