TEUDAS

(Teuʹdas).

En oprører som på et tidspunkt før år 6 e.v.t. iværksatte en opstand med omkring 400 mand bag sig. Farisæeren Gamaliel henviste til denne Teudas som sit første eksempel på en bevægelse der ikke voldte yderligere problemer efter at dens leder var blevet slået ihjel, da han overbeviste Sanhedrinet om at man ikke skulle genere den nyoprettede kristne menighed så kort tid efter Jesu død. — Apg 5:34-40.