ISAJ

(Iʹsaj) [kortform af Isjja(h) (Jisjja(h)), der betyder „Jehova får til at glemme“; el. muligvis en kortform af Abisjaj].

Fader til kong David af Judas stamme; sønnesøn af Rut og Boaz og et led i den slægtslinje der førte fra Abraham til Jesus. (Rut 4:17, 22; Mt 1:5, 6; Lu 3:31, 32) Isaj blev fader til otte sønner, hvoraf én åbenbart døde før han selv fik en søn, hvilket kan være grunden til at hans navn er udeladt i Krønikebøgernes slægtsregistre. (1Sa 16:10, 11; 17:12; 1Kr 2:12-15) Davids to søstre, Abigajil og Zeruja, bliver ingen steder kaldt Isajs døtre, men den ene kaldes „Nahasj’ datter“. (1Kr 2:16, 17; 2Sa 17:25) Det er muligt at Nahasj var Isajs hustrus tidligere mand, sådan at hendes døtre var halvsøstre til Isajs sønner. Men det er også muligt at Nahasj er et andet navn for Isaj, eller måske hans hustrus navn, som nogle antager.

Isaj var fåreavler og boede i Betlehem. Efter at kong Saul havde vendt sig bort fra den sande tilbedelse, sendte Jehova Samuel til Isajs hus for at salve en af hans sønner til konge. Isaj kaldte på de syv ældste sønner, men da Jehova ikke valgte nogen af dem, måtte Isaj kalde på sin yngste søn, David, som vogtede fårene; det var ham Jehova valgte. — 1Sa 16:1-13.

Da Saul lod David tilkalde for at denne skulle berolige ham ved at spille på lyre for ham, sendte den gamle Isaj en rundhåndet gave med, og senere gav han tilladelse til at David tjente nogen tid ved Sauls hof. (1Sa 16:17-23; 17:12) Nogen tid efter, da David åbenbart var tilbage igen og vogtede fårene, sendte Isaj ham af sted med proviant til sine tre ældste sønner, som var i Sauls hær. (1Sa 17:13, 15, 17, 18, 20) I den tid hvor Saul havde gjort David fredløs, fandt Isaj og hans hustru tilflugt i Moab. — 1Sa 22:3, 4.

Mange kaldte foragteligt David „Isajs søn“, for eksempel Saul, Doeg, Nabal og Sjeba (1Sa 20:27, 30, 31; 22:7-9, 13; 25:10; 2Sa 20:1; 1Kg 12:16; 2Kr 10:16), hvorimod andre brugte det mere respektfuldt, for eksempel David selv, Ezra og Jehova Gud. — 1Sa 16:18; 17:58; 2Sa 23:1; 1Kr 10:14; 12:18; 29:26; Sl 72:20; Lu 3:32; Apg 13:22.

Det profetiske løfte om at „Isajs rod“ vil „stå som et signal for folkeslagene“ og vil dømme med retfærdighed, opfyldes på Kristus Jesus, som på grund af sin udødelighed vil bevare Isajs slægtslinje i live. — Es 11:1-5, 10; Ro 15:8, 12.