Det betyder naturligvis ikke at Jehova ikke finder glæde ved sine skabninger. Eftersom mennesket blev skabt „i Guds billede“ (1Mo 1:27), er den glæde som en jordisk fader finder ved sit barn — især hvis barnet nærer kærlighed til sine forældre og handler med visdom — en genspejling af den glæde som Jehova finder ved sine fornuftbegavede skabninger hvis de elsker og tjener ham. (Ord 27:11; Mt 3:17; 12:18) Denne glæde føler han ikke på grund af nogen materiel eller fysisk gevinst, men ved at se at hans skabninger villigt holder sig til hans retfærdige normer og lægger uselviskhed og gavmildhed for dagen. (1Kr 29:14-17; Sl 50:7-15; 147:10, 11; He 13:16) Når nogle derimod handler uret og viser foragt for hans kærlighed, vanærer hans navn og udsætter andre for svære lidelser, bevirker det at han ’føler sig såret i sit hjerte’. — 1Mo 6:5-8; Sl 78:36-41; He 10:38.

Åbenbaret for mennesket i Eden. Hvilket indtryk fik Jehovas første jordiske børn af ham? Der er ingen tvivl om at den fuldkomne Adam ville have været enig med salmisten, der senere sagde: „Jeg vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt. Underfulde er dine værker, ja, det ved min sjæl til fulde.“ (Sl 139:14) Lige fra sit eget legeme — overordentlig alsidigt begavet af en jordisk skabning at være — til de ting han fandt rundt om sig, havde mennesket al grund til at fyldes med respekt og ærefrygt for sin Skaber. Hver fugl, hver fisk, hvert landdyr; hver plante, hver blomst, hvert træ; hver mark, hver skov, hver bakke, dal og flod som menneskets øje faldt på, vidnede om dybden og bredden af Faderens visdom og Jehovas farverige personlighed der genspejledes i hans skaberværkers storslåede mangfoldighed. (1Mo 2:7-9; jf. Sl 104:8-24.) Alle menneskets sanser — synet, hørelsen, smagen, lugte- og følesansen — gav det modtagelige menneskesind en klar fornemmelse af en overmåde gavmild og omsorgsfuld Skaber.