’Guds sønners åbenbarelse’

Skabningen blev underlagt frugtesløshed af Jehova „på grundlag af håb“ om at menneskeheden en dag ville opnå frihed gennem ’Guds sønners’ virksomhed. Hvem er „Guds sønner“? Det er disciple af Jesus Kristus, og som resten af „skabningen“, menneskeslægten, er de født i trældom under synd og ufuldkommenhed. De har ingen medfødt ret til en plads i Guds rene og fuldkomne universelle familie. Men Jehova gør noget enestående for dem. På grundlag af Jesu Kristi genløsningsoffer frigør han dem fra trældom under den nedarvede synd og erklærer dem „retfærdige“, eller åndeligt rene. (1 Korinther 6:11) Dernæst antager Gud dem som sine sønner og fører dem tilbage til sin universelle familie. — Romerne 8:14-17.

Eftersom Jehova har antaget dem som sine sønner, vil de få et storslået privilegium. De vil blive gjort til „præster for vor Gud, og de skal herske som konger over jorden“ sammen med Jesus Kristus som en del af Guds himmelske rige, hans regering. (Åbenbaringen 5:9, 10; 14:1-4) Det er en regering der er solidt grundfæstet på principper om frihed og retfærdighed, ikke på principper om undertrykkelse og tyranni. (Esajas 9:6, 7; 61:1-4) Apostelen Paulus siger at Guds sønner skal regere sammen med Jesus, det lovede ’Abrahams afkom’. (Galaterne 3:16, 26, 29) Som sådanne har de en nøgleposition i opfyldelsen af et løfte Gud gav til sin ven Abraham. En del af dette løfte går ud på at ’alle jordens nationer skal velsignes’ ved Abrahams afkom. — 1 Mosebog 22:18.

Hvornår begynder ’Guds sønners åbenbarelse’? Det gør den i nær fremtid når Jehova gør det klart for alle hvem Guds sønner er. Det sker når disse „sønner“ oprejses til det åndelige plan, hvor de sammen med Jesus Kristus vil rense denne jord for ondskab og undertrykkelse i Guds krig ved Harmagedon. (Daniel 2:44; 7:13, 14, 27; Åbenbaringen 2:26, 27; 16:16; 17:14; 19:11-21) Vi ser flere og flere vidnesbyrd om at vi befinder os langt fremme i „de sidste dage“, da Guds store tålmodighed med oprørske mennesker og deres ondskab vil udløbe. — 2 Timoteus 3:1-5; Mattæus 24:3-31.

Mens vi ’venter på at Guds sønner skal åbenbares’, kan vi opdyrke den samme stærke tro på Kristi beskyttende omsorg og støtte som apostelen Paulus havde — selv i situationer hvor vi bliver udsat for næsten utålelige lidelser og uretfærdigheder. Efter at have omtalt Guds sønners åbenbarelse spørger Paulus: „Hvem vil skille os fra Messias’ kærlighed? Vil trængsel eller nød eller forfølgelse eller sult eller nøgenhed eller fare eller sværd?“ (Romerne 8:35) De kristne på Paulus’ tid var stadig „i lænker“, for at bruge Rousseaus ord, på grund af undertrykkende kræfter af den ene eller den anden slags. De blev så at sige ’slået ihjel dagen lang’ som „slagtefår“. (Romerne 8:36) Mistede de troen som følge af dette?