Hævnens dag fra Gud

SOM vi så i foregående artikel er der flere grunde til at vi ikke må hævne os. Det er forkert eftersom det ikke på længere sigt løser nogen problemer. Det er også forkert fordi det befæster et fjendskab i stedet for at knytte venskabsbånd. Og det er forkert eftersom det er skadeligt at ruge over hævnplaner.

Den vigtigste grund til at det er forkert at hævne sig, angives imidlertid i Moses’ ord til Israel: „Jehova din Gud er en barmhjertig Gud.“ (5 Mosebog 4:31) Da Gud er barmhjertig, bør vi også være barmhjertige. Jesus sagde til sine disciple: „Vær fortsat barmhjertige, ligesom jeres Fader er barmhjertig.“ — Lukas 6:36.

Bibelen omtaler imidlertid også Jehova som en ’Gud som hævner grundigt’. (Salme 94:1) Profeten Esajas omtaler både „et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud“. (Esajas 61:2) Hvordan kan Gud både være barmhjertig og ønske hævn? Og hvis vi skal efterligne Guds barmhjertighed, hvorfor må vi da ikke efterligne ham i det at tage hævn?

Svaret på det første spørgsmål er: Gud er barmhjertig fordi han elsker menneskene, og han tilgiver så meget han kan, så længe han kan, for at give enkeltpersoner lejlighed til at rette deres adfærd. Mange har ligesom apostelen Paulus draget nytte af denne barmhjertighed. Men Gud ønsker også hævn i den forstand at han kræver retfærdighed. Han vil altså ikke vise barmhjertighed i det uendelige. Hvis nogle viser at de aldrig vil ændre adfærd, vil Gud fuldbyrde dommen på det der kaldes hans hævns dag.

Til det andet spørgsmål må vi svare at vi ikke har ret til at nære hævntørst blot fordi Gud kræver hævn. Jehova udøver fuldkommen ret. Det gør mennesker ikke. Gud ser alle sider af en sag og træffer altid en retfærdig afgørelse. Det kan vi ikke være sikre på at vi gør. Paulus tilrådede derfor: „I må ikke hævne jer, I elskede, men giv plads for vreden; for der står skrevet: ’Hævnen er min; jeg vil gengælde, siger Jehova.’“ (Romerne 12:19) For vor egen skyld må vi overlade hævnen til Jehova.

Hvorfor må der komme en hævnens dag?

Men Bibelen anerkender mange steder nødvendigheden af at der bliver gjort op med forhærdede overtrædere. For eksempel forudsagde apostelen Paulus at Gud gennem Jesus ville ’bringe hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus’. (2 Thessaloniker 1:8) Vi har gode grunde til at tage disse ord alvorligt. Hvorfor?

For det første fordi flertallet i dag fremturer i trods mod Skaberens suverænitet og tilsidesætter hans retfærdige love. Hvad enten de hævder at de tror på Gud eller ej, viser deres adfærd tydeligt at de ikke mener at de skal stå Gud til regnskab. Salmistens ord siger træffende om sådanne: „Hvorfor har den ugudelige handlet respektløst over for Gud? Han har sagt i sit hjerte: ’Du kræver ikke til regnskab.’“ (Salme 10:13) Jehova vil afgjort ikke lade sig smæde på denne måde for evigt. Han er kærlighedens Gud, men han er også retfærdighedens Gud. Han vil efterkomme det de sande retfærdselskende råber på: „Stå frem, Jehova. Gud, løft din hånd. Glem ikke de nødstedte.“ — Salme 10:12.

Desuden ødelægger lovbryderne selve den jord vi lever på. De forurener luften, jorden og vandet; de fylder jorden med uretfærdighed og grusomhed. Og de oplagrer tilstrækkeligt med kemiske våben, kernevåben og andet dødbringende krigsmateriel til at bringe menneskehedens eksistens i fare. Det er bydende nødvendigt at Gud griber ind for at sikre lydige mennesker en tryg fremtid. (Åbenbaringen 11:18) Det er denne indgriben Esajas omtalte som en hævnens dag.

Hvad vil hævnens dag fra Gud udrette?

Ifølge Vine’s Expository Dictionary of Old and New Testament Words betyder det ord der i De Græske Skrifter er gengivet med hævn, bogstaveligt, i forbindelse med Gud, „’det der udgår af ret’, ikke, som det ofte er tilfældet med menneskers hævn, noget der sker som følge af en krænkelse eller af en simpel følelse af vrede.“ Når Gud tager hævn over sine fjender, vil det altså ikke ramme skyldige og uskyldige i flæng, som et personligt hævntogt. „Jehova [forstår] at udfri gudhengivne mennesker af prøvelse og at bevogte uretfærdige til afskærelse på dommens dag,“ fortæller Bibelen os. — 2 Peter 2:9.

Guds tjenere ser frem til Guds hævns dag som det tidspunkt da den rette adfærd vil komme i højsædet og de retfærdige blive udfriet fra de ondes undertrykkelse. Det vil ikke sige at Guds tjenere er ondskabsfulde eller hævngerrige. Bibelen advarer: „Den der fryder sig over andres ulykke, vil ikke slippe for straf.“ (Ordsprogene 17:5) Tværtimod opdyrker de barmhjertighed og medfølelse, idet de lader Gud afgøre hvorvidt og hvordan noget skal hævnes.

Det er ganske vist svært at se sådan på det når man er vred. Men det kan lade sig gøre, og mange har gjort det. For eksempel havde Pedro en ulykkelig barndom og blev tit slået af sin storebroder. Som ung var han derfor voldelig og kom konstant på kant med politiet. Han lod sin vrede mod broderen gå ud over sin kone og sine børn. Men efter lang tid lyttede han til et Jehovas vidne og begyndte senere at studere Bibelen. „Med Jehovas hjælp har jeg forandret mig, og nu slås jeg ikke, men hjælper andre som en kristen ældste,“ beretter han. Med Bibelens og den hellige ånds hjælp har utallige andre aflagt had og hævntørst og er blevet kærlige og tålmodige over for andre.

Hvad vil du gøre?

Hvis vi hele tiden har hævnens dag fra Gud i tanke, vil det hjælpe os til at drage nytte af Jehovas tålmodighed. Men vi har ikke ubegrænset tid til det. Dagen oprinder snart. Apostelen Peter oplyser hvorfor den ikke allerede er indtruffet: „Jehova er ikke langsom med hensyn til sit løfte, sådan som nogle opfatter det som langsomhed, men han er tålmodig med jer, da han ikke ønsker at nogen skal lide undergang, men at alle skal nå til en sindsændring.“ — 2 Peter 3:9.

Det haster derfor med at berede sig på den dag da Gud vil gøre regnskabet op. Det gør man ved at studere Bibelen og efterleve dens råd. Dette vil hjælpe os til at følge salmistens ord: „Giv slip på vrede og lad forbitrelse fare; bliv ikke optændt af vrede — det fører kun til at man handler ondt. De onde udryddes nemlig, men de der håber på Jehova, skal tage jorden i besiddelse.“ — Salme 37:8, 9.

[Illustration på side 7]

Efter Guds hævns dag ’skal de der håber på Jehova tage jorden i besiddelse’