Personlig fremtræden

DIT ydre fortæller meget om dig. Mens Jehova ser på hjertet, er mange mennesker tilbøjelige til at dømme efter „det der er synligt for øjnene“. (1 Sam. 16:7) Når du har et rent og velplejet ydre, vil andre ud fra dét slutte at du også har selvrespekt, og de vil være mere tilbøjelige til at høre på det du har at sige. At du er passende klædt, giver desuden tilhørerne et godt og positivt indtryk af det trossamfund du repræsenterer, og den Gud du tilbeder.

Nogle retningslinjer. Bibelen indeholder ikke en masse regler for hvordan vores ydre skal være. Den giver derimod nogle rimelige retningslinjer som kan hjælpe os til at træffe fornuftige valg. Til grund for disse ligger den omstændighed at alt hvad vi gør, skal være „til Guds ære“. (1 Kor. 10:31) Hvilke principper kommer da i betragtning i forbindelse med vores personlige fremtræden?

For det første: Bibelen opfordrer os til at være rene, både med hensyn til vores legeme og vores tøj. I den lov Jehova gav det gamle Israel, fastsatte han visse krav angående renlighed. Når præsterne udførte deres tjeneste, skulle de for eksempel vaske sig selv og deres tøj til bestemte tider. (3 Mos. 16:4, 24, 26, 28) Moseloven er ikke gældende for kristne, men den indeholder principper der stadig er gyldige. (Joh. 13:10; Åb. 19:8) Især når vi deltager i kristne møder eller i den kristne tjeneste, må både kroppen, munden og tøjet bære præg af god hygiejne, sådan at vi ikke virker frastødende på andre. De der holder foredrag eller viser demonstrationer for menigheden, må være gode eksempler i denne henseende. Når vi således er opmærksomme på vores fremtræden, viser vi respekt for Jehova og hans menighed.

For det andet: Bibelen opfordrer til sømmelighed og ligevægt. Apostelen Paulus opfordrede kristne kvinder til at „smykke sig . . . med fordringsløshed og et sundt sind, ikke med hårfletningsfrisurer og guld eller perler eller meget dyr klædedragt, men på en måde der sømmer sig for kvinder der bekender sig til gudsfrygt“. (1 Tim. 2:9, 10) Også for kristne mænd er det vigtigt at deres påklædning og deres udseende i øvrigt vidner om beskedenhed, sømmelighed og et sundt sind.

Beskedenhed indebærer at man tager hensyn til andres opfattelser og ikke tiltrækker sig unødig opmærksomhed. Et sundt sind giver sig udslag i god dømmekraft. Den som ejer disse egenskaber, vil have en ligevægtig holdning som udspringer af respekt for kristne normer. Det behøver ikke at betyde at man er kedelig i sin påklædning; men det hjælper os til at vise fornuft og til at undgå en prangende stil med hensyn til tøj, frisure og udseende i øvrigt. (1 Joh. 2:16) Vi vil følge disse principper, uanset om vi er til møde, ude i forkyndelsen eller optaget af noget andet. Også når vi går uformelt klædt, bør påklædningen vidne om ærbarhed og et sundt sind. I skolen eller på arbejdspladsen er vi måske ikke klædt på samme måde som når vi er til møde eller til stævne, men vores fremtræden bør alligevel være pæn, ren og sømmelig. Det vil være passende når vi aflægger uformelle vidnesbyrd.

Vi klæder os selvfølgelig ikke ens alle sammen. Det forventes heller ikke. Folk har forskellig smag, og det er som det skal være. Men vi bør altid følge Bibelens retningslinjer.

Apostelen Peter gjorde opmærksom på at der er noget som er langt vigtigere end „det udvendige“, nemlig „hjertets skjulte menneske“. (1 Pet. 3:3, 4) Når vores hjerte er fyldt med kærlighed, glæde, fred og venlighed og med en velfunderet tro, så har vi en åndelig „påklædning“ der virkelig bringer Gud ære.

For det tredje: Det fremgår af Bibelen at vi bør være velsoignerede. I Første Timoteusbrev 2:9 nævnes „velordnet klædning“. Det er ganske vist henvendt til kvinder, men princippet gælder også for mænd. Når noget er „velordnet“, er det ikke sjusket eller uordentligt. Uanset økonomiske midler kan man altid være pæn i sin ydre fremtræden.

Noget af det første man lægger mærke til ved vores udseende, er frisuren. Håret bør være velsoigneret. Både lokale skikke og arvelige faktorer kan naturligvis have indvirkning på hvordan man har sat, eller kan sætte, sit hår. Men i Første Korintherbrev 11:14, 15 finder vi en vejledning fra apostelen Paulus der tager begge disse forhold i betragtning. Hvis nogen vælger en frisure der giver indtryk af at vedkommende prøver at ligne en af det andet køn, strider det imod Bibelens principper. — 5 Mos. 22:5.

At være velsoigneret kan for mænd indbefatte at de er glatbarberede. I de lande eller områder hvor det er almindeligt accepteret at mænd har overskæg, bør de der har det, sørge for at overskægget er pænt trimmet.

For det fjerde: Vort ydre bør ikke vidne om kærlighed til verden og dens veje. Apostelen Johannes advarede: „Elsk ikke verden eller det der er i verden.“ (1 Joh. 2:15-17) Denne verden kendetegnes af mange syndige ønsker. Blandt disse nævnte Johannes kødets syndige begær og „praleriet med de midler man har at leve af“. Bibelen henleder også opmærksomheden på oprørets ånd, den udbredte ulydighed mod myndighed. (Ord. 17:11; Ef. 2:2) Disse ønsker og holdninger kommer ofte til udtryk i folks tøj og deres fremtræden i øvrigt. Resultatet kan blive et udseende der er ubeskedent, udfordrende, aparte, provokerende, usoigneret, sjusket eller skødesløst. Som tjenere for Jehova undgår vi alt hvad der genspejler den slags ukristne træk.

I stedet for at efterligne verden når det drejer sig om tøjvalg og soignering, bør vi følge det gode eksempel vi ser hos åndeligt modne mænd og kvinder i den kristne menighed. Unge mænd der har som mål at komme til at holde offentlige foredrag, kan lægge mærke til hvordan de der allerede kvalificerer sig, vælger at være klædt. Alle kan lære af dem der loyalt har deltaget i den kristne tjeneste i mange år. — 1 Tim. 4:12; 1 Pet. 5:2, 3.

For det femte: Når vi skal vurdere hvad der er passende, bør vi have i tanke at „heller ikke Messias var sig selv til behag“. (Rom. 15:3) Det Jesus først og fremmest var optaget af, var at gøre Guds vilje. At hjælpe andre var vigtigere for ham end hvad han selv fandt bekvemt. Hvis vores valg af påklædning eller andet kunne skabe en barriere mellem os og de mennesker vi gerne vil betjene, hvad skal vi da gøre? Ved at efterligne den ydmyge indstilling Kristus havde, vil vi kunne træffe et fornuftigt valg. Apostelen Paulus fremsatte dette princip: „Vi giver ikke på nogen måde anledning til snublen og fald.“ (2 Kor. 6:3) Af den grund kan det være at vi fravælger visse typer tøj og frisurer og visse former for pynt som kunne virke frastødende på dem vi forkynder for.

Kropsholdning. Den personlige fremtræden indbefatter holdningen, den måde man går og står på. Vi har selvfølgelig ikke alle den samme måde at føre os på, og vi skal heller ikke prøve at være ens. Men det er alligevel værd at lægge mærke til at Bibelen forbinder en rank holdning med personlig værdighed og et positivt livssyn. (3 Mos. 26:13; Luk. 21:28) Det kan naturligvis være at en broder eller søster i årevis har arbejdet i en foroverbøjet stilling, er oppe i årene eller har en fysisk svaghed, og at vedkommende af den grund ikke kan rette sig helt op eller må støtte sig til noget. Men hvis en foredragsholder ikke har den slags problemer, anbefales det at han tilstræber en rank holdning. Ellers kan forsamlingen få indtryk af at han er ligeglad, eller at han ikke helt står inde for det han siger. Det er ikke forkert at lade hænderne hvile på talerstolen en gang imellem, men det virker ikke godt hvis man ligefrem hviler på pulten eller hænger op ad den.

Rent og pænt udstyr. Det er ikke bare vores eget ydre der skal være rent og pænt, men også det udstyr vi har med os i tjenesten.

Tænk for eksempel på din bibel. Det er ikke muligt for alle at skaffe sig en helt ny bibel når den de har, er blevet slidt. Men uanset hvor længe vi har haft den, bør den dog bære præg af at vi har behandlet den pænt.

En forkyndertaske kan pakkes på mange måder, men den bør aldrig være rodet. Har du nogen sinde set papir falde ud af en bibel når en forkynder skulle læse et skriftsted for en beboer, eller når en broder skulle holde et foredrag for menigheden? Virkede det ikke distraherende? Hvis notater der ligger i din bibel, kan virke distraherende, skal du måske hellere have dem et andet sted for at dit udstyr kan siges at være i orden. Vær også opmærksom på at man i visse kulturer regner det for groft respektløst at lægge Bibelen eller andre religiøse publikationer fra sig på gulvet.

Det bør være vigtigt for os selv at vores personlige fremtræden er i orden. Det har også betydning for hvordan andre opfatter os. Men frem for alt er det vigtigt fordi vi gerne vil være „en pryd for vor Frelsers, Guds, lære i alle forhold“. — Tit. 2:10.