Dåb

Definition: Ordet „døbe“ kommer af det græske baptiʹzein, der betyder „at dyppe, at neddykke“. (A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott) Den kristne vanddåb er et ydre symbol på at den der bliver døbt har foretaget en fuldstændig, uforbeholden og betingelsesløs indvielse gennem Jesus Kristus til at gøre Jehova Guds vilje. I Bibelen læser vi også om andre former for dåb, deriblandt Johannes’ dåb, dåb med den hellige ånd og dåb med ild.

Undslår mennesker der virkelig tror på Guds ord, sig for at blive døbt?

Matt. 28:19, 20: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“

Apg. 2:41: „Så blev de der villigt tog imod hans ord døbt.“

Apg. 8:12: „Da de fik tro på Filip, som forkyndte den gode nyhed om Guds rige og Jesu Kristi navn, lod de sig døbe, både mænd og kvinder.“

Apg. 8:36-38: „Som de nu kørte hen ad vejen, kom de til noget vand, og eunukken sagde: ’Se! Her er vand; hvad hindrer mig i at blive døbt?’ Så befalede han at vognen skulle holde, og . . . [Filip] døbte ham.“

Udføres den kristne vanddåb ved bestænkning eller ved fuldstændig nedsænkning?

Mark. 1:9, 10: „Jesus . . . blev døbt [nedsænket, ED, Ro] i Jordan [floden] af Johannes. Og straks da han steg op af vandet så han himlene blive skilt ad.“

Apg. 8:38: „De steg begge ned i vandet, både Filip og eunukken; og han døbte [nedsænkede, ED, Ro] ham.“

Døbte de første kristne deres spædbørn?

Matt. 28:19: „Gå derfor ud og gør disciple . . . idet I døber dem.“

Apg. 8:12: „Da de fik tro på Filip . . . lod de sig døbe, både mænd og kvinder.“

Men senere skrev Origenes (185-254): „Efter kirkens sædvane døbes endog spædbørn.“ (Selections From the Commentaries and Homilies of Origen, Madras, Indien, 1929, s. 211.) Barnedåben blev fastholdt af det tredje kirkemøde i Karthago (år 253).

Religionshistorikeren August Neander skrev: „Tro og dåb var altid forbundet med hinanden; og det er således i højeste grad sandsynligt . . . at barnedåb var ukendt i denne periode [det første århundrede]. . . . at den først blev betragtet som en apostolsk overlevering i løbet af det tredje århundrede, er snarere et bevis imod end for at den stammer fra apostlene.“ — History of the Planting and Training of the Christian Church by the Apostles (New York, 1864), s. 162.

Medfører den kristne vanddåb tilgivelse af synder?

1 Joh. 1:7: „Hvis vi vandrer i lyset ligesom han selv er i lyset, har vi fællesskab med hinanden, og Jesu, hans søns, blod renser os fra al synd.“ (Det er altså ikke vanddåben men Jesu blod der renser os for synd.)

Matt. 3:11: „Selv døber jeg [Johannes Døber] jer med vand på grund af jeres sindsændring; men den [Jesus Kristus] der kommer efter mig er stærkere end jeg, ja jeg er ikke god nok til at tage hans sandaler af.“ (Versene 5, 6, samt Apostelgerninger 13:24, viser at Johannes ikke døbte alle slags mennesker, men kun jøder. Hvorfor døbte han dem? På grund af deres synder mod Lovpagten, og for at berede dem til at modtage Kristus.)

Apg. 2:38: „I skal ændre sind og hver især lade jer døbe i Jesu Kristi navn til jeres synders tilgivelse.“ (Var det selve dåben der medførte tilgivelse? Husk på at der her blev talt til jøder som var medansvarlige for Jesu død. [Se versene 22, 23.] At de lod sig døbe var et udtryk for noget. For hvad? At de nu troede på Jesus som Messias, Kristus. Kun derved kunne deres synder blive tilgivet dem. [Apg. 4:12; 5:30, 31])

Apg. 22:16: „Rejs dig, bliv døbt og vask dine synder bort ved at påkalde hans navn.“ (Se også Apostelgerninger 10:43.)

Hvem bliver døbt med den hellige ånd?

1 Kor. 1:2; 12:13, 27: „Til jer som er blevet helligede i samhørighed med Kristus Jesus, kaldede til at være hellige . . . For ved én ånd blev vi jo alle døbt til at være ét legeme, enten vi er jøder eller grækere, enten vi er trælle eller fri, og vi fik alle én ånd at drikke. Nu er I Kristi legeme.“ (Som Daniel 7:13, 14, 27 viser, har sådanne „hellige“ del i Riget sammen med Menneskesønnen, Jesus Kristus.)

Joh. 3:5: „Hvis et menneske ikke fødes som følge af vand og ånd, kan det ikke komme ind i Guds rige.“ (Et menneske ’fødes som følge af ånd’ på det tidspunkt det døbes med ånden. Lukas 12:32 viser at det kun er en „lille hjord“ der får denne forret. Se også Åbenbaringen 14:1-3.)

Taler alle som er døbt med den hellige ånd i tunger eller har de alle gaven til at helbrede?

1 Kor. 12:13, 29, 30: „For ved én ånd blev vi jo alle døbt til at være ét legeme . . . Ikke alle er apostle, vel? . . . Ikke alle udfører kraftige gerninger, vel? Ikke alle har gaver til at helbrede, vel? Ikke alle taler i tunger, vel?“

Se også emnerne „Helbredelse“ og „Tungetale“.

Hvad betyder ’dåb for de døde’?

1 Kor. 15:29, DA: „Hvad vil ellers de opnå, der lader sig døbe for de døde? Hvis døde overhovedet ikke opstår, hvorfor lader de sig så døbe for dem?“

Det græske forholdsord hyperʹ, der her er gengivet med „for“, betyder også „over“, „på [nogens] vegne“, „i stedet for“, „i den hensigt at“. (A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott) Hvilken betydning har det i dette skriftsted? Gjorde Paulus sig til talsmand for at levende skulle lade sig døbe som stedfortrædere for nogle der var afgået ved døden uden at være blevet døbt?

De eneste andre skriftsteder som direkte taler om døden i forbindelse med dåben, handler om den pågældendes egen dåb, ikke om dåb for en anden, som er død

Rom. 6:3: „Ved I ikke at alle vi som blev døbt til Kristus Jesus, blev døbt til hans død?“ (Se også Markus 10:38, 39.)

Kol. 2:12: „I [levende medlemmer af menigheden i Kolossæ] blev begravet med ham i hans dåb, og ved tilknytning til ham blev I også oprejst sammen med ham ved jeres tro på Guds virke, han som oprejste ham fra de døde.“

Gengivelsen i „Ny Verden-oversættelsen“ er grammatisk korrekt og stemmer overens med ovenanførte skriftsteder

1 Kor. 15:29: „Hvad vil ellers de gøre som bliver døbt for at være døde? Hvis døde slet ikke oprejses, hvorfor bliver de da døbt for at være sådanne?“ (De bliver således døbt til eller nedsænket i et liv der fører til en død i uangribelighed, ligesom den død Kristus led, for derefter at blive oprejst til åndeligt liv ligesom han.)

Hvad medfører dåben med ild?

Luk. 3:16, 17: „Han [Jesus Kristus] vil døbe jer med . . . ild. Han har sin kasteskovl i hånden for at rense sin tærskeplads fuldstændigt . . . avnerne vil han brænde med en ild der ikke kan slukkes.“ (En evig tilintetgørelse.)

Matt. 13:49, 50: „Det er sådan det vil være ved afslutningen på tingenes ordning: englene vil gå ud og skille de onde fra de retfærdige og kaste dem i ildovnen.“

Luk. 17:29, 30: „Den dag da Lot gik ud af Sodoma regnede ild og svovl ned fra himmelen og gjorde det af med dem alle. På samme måde vil det være på den dag da Menneskesønnen åbenbares.“

Ikke det samme som dåben med den hellige ånd; denne dåb er for disciple

Apg. 1:5: „Johannes døbte jo med vand, men om ikke mange dage skal I [Jesu trofaste apostle] døbes i hellig ånd.“

Apg. 2:2-4: „Pludselig lød der fra himmelen en støj ligesom af en voldsom vind der kom farende, og den fyldte hele huset hvor de sad. Og tunger som af ild viste sig for dem og fordelte sig, og der satte sig en på hver af dem [men den omsluttede eller døbte dem ikke], og de blev alle fyldt med hellig ånd og begyndte at tale på andre tungemål, sådan som ånden lod dem udtrykke sig.“