Kors

Definition: I størstedelen af kristenheden betegnelsen for det redskab hvorpå Jesus blev henrettet. Ordet kommer fra det latinske crux.

Hvorfor viser illustrationer i Vagttårnsselskabets bøger og blade Jesus hængende på en pæl med hænderne over hovedet i stedet for på det traditionelle kors?

Det græske ord der gengives med „kors“ i mange bibeloversættelser („marterpæl“ i NV) er staurosʹ. På klassisk græsk betød ordet blot en opretstående pæl eller stolpe. Senere blev det også brugt om en henrettelsespæl der havde en tværbjælke. The Imperial Bible-Dictionary bekræfter dette med ordene: „Det græske ord for kors, [staurosʹ], betød egentlig en stolpe, en opretstående pæl eller planke, hvorpå man kunne hænge et eller andet, eller som kunne bruges til indhegning af et stykke jord. . . . Selv blandt romerne synes crux (hvoraf vort kors er afledt) oprindelig at have betegnet en opretstående pæl.“ — Redigeret af P. Fairbairn (London, 1874), bd. I, s. 376.

Hvordan blev Guds søn henrettet? Læg mærke til at Bibelen også bruger ordet xylon som benævnelse for det redskab der blev brugt. A Greek-English Lexicon af Liddell og Scott siger at dette ord betyder: „Opskåret træ klar til brug, brænde, tømmer, osv. . . . et stykke træ, stamme, bjælke, stolpe . . . knippel, stav . . . pæl som forbrydere blev hængt op på . . . et levende træ.“ Værket siger også: „I NT, om korset,“ og anfører Apostelgerninger 5:30 og 10:39 som eksempler. (Oxford, 1968, s. 1191, 1192) I disse vers oversætter DA, GD, Ka, Li, Sch og Se imidlertid xylon med „træ“, „pæl“ eller ’marterpæl’. (Sammenlign denne gengivelse med Galaterbrevet 3:13; Femte Mosebog 21:22, 23.)

Bogen The Non-Christian Cross af J. D. Parsons (London, 1896) siger: „Der er ikke en eneste sætning i nogen af de talrige skrifter der udgør Det nye Testamente, som på originalsproget græsk bærer så meget som et indirekte vidnesbyrd om at den stauros der blev brugt i Jesu tilfælde var andet end en almindelig stauros; og endnu mindre om at den bestod, ikke af ét stykke tømmer, men af to stykker naglet sammen så de dannede et kors. . . . Det er ikke så lidt vildledende at vore lærere oversætter ordet stauros med ’kors’ når de gengiver kirkens græske skrifter på vort modersmål, og at de støtter en sådan fremgangsmåde ved i vore leksika at angive betydningen af stauros som ’kors’, uden omhyggeligt at forklare at det i hvert fald ikke var ordets primære betydning i apostlenes dage, og at det ikke blev dets primære betydning før langt senere, og at det da — hvis det overhovedet var tilfældet — kun skete fordi det af en eller anden grund, trods mangel på bevis, formodedes at den særlige stauros Jesus blev henrettet på, havde denne særlige form.“ — S. 23, 24; se også The Companion Bible (London, 1885), appendix nr. 162.

Der er således vægtige beviser for at Jesus døde på en opretstående pæl og ikke på det traditionelle kors.

Hvad er den historiske oprindelse til kristenhedens kors?

„Næsten overalt i den gamle verden har man fundet forskellige genstande fra perioder længe før den kristne æra, mærkede med kors i forskellige udgaver. Fra både Indien, Syrien, Persien og Ægypten har man utallige eksemplarer . . . Brugen af korset som et religiøst symbol i den før-kristne tid og blandt ikke-kristne folkeslag kan sandsynligvis betragtes som næsten universel, og i mange tilfælde havde det forbindelse med en eller anden form for naturtilbedelse.“ — Encyclopædia Britannica (1946), bd. 6, s. 753.

Korset som en lodret pæl med en vandret tværbjælke „stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz (idet det havde samme form som det mystiske Tau, forbogstavet i hans navn) i dette land og i flere nabolande, deriblandt Ægypten. Henimod midten af det 3. årh. e. Kr. var kirkerne enten afveget fra visse af den kristne tros lærdomme eller havde gjort dem til den rene parodi. For at øge det frafaldne kirkesystems anseelse lod man hedninger optage i kirkerne uden at de var blevet genfødt ved troen, og de fik i vidt omfang lov at beholde deres hedenske tegn og symboler. På denne måde kom Tau eller T, i sin almindeligste form, med tværstykket sænket, til at stå for Kristi kors.“ — An Expository Dictionary of New Testament Words (London, 1962), W. E. Vine, s. 256.

„Det er mærkeligt, men ikke desto mindre sandt, at korset længe før Kristi fødsel, og efter dette tidspunkt i lande der aldrig har været berørt af Kirkens lære, er blevet brugt som et helligt symbol. . . . Grækernes Bacchus, tyriernes Tammuz, kaldæernes Bel og nordboernes Odin fremstilledes alle symbolsk ved et kors af en eller anden form.“ — The Cross in Ritual, Architecture, and Art (London, 1900), G. S. Tyack, s. 1.

„De ægyptiske præster og ypperstepræstelige konger bærer alle et kors i form af ’crux ansata’ i hånden . . . som symbol på deres myndighed som solgudens præster. Det blev kaldt ’livets tegn’.“ — The Worship of the Dead (London, 1904), oberst J. Garnier, s. 226.

„Forskellige korsformer findes alle vegne på ægyptiske monumenter og grave og betragtes af mange autoriteter som symbol enten på fallos [gengivelse af det mandlige kønsorgan] eller på coitus. . . . I ægyptiske grave findes crux ansata [hankekorset] side om side med fallos.“ — A Short History of Sex-Worship (London, 1940), H. Cutner, s. 16, 17; se også The Non-Christian Cross, s. 183.

„Disse kors blev brugt som symbol på den babyloniske solgud, [Grafisk gengivelse], og ses første gang på en mønt fra Julius Cæsars tid, år 100-44 f. Kr., og derefter på en mønt der er slået under Cæsars efterfølger (Augustus), år 20 f. Kr. På mønterne fra Konstantins tid er [Grafisk gengivelse] det mest almindelige symbol; men førstnævnte symbol brugtes også, uden cirkel omkring og med fire lige lange arme lodret og vandret; det var dette symbol der især blev æret som ’solhjulet’. Det bør nævnes at Konstantin var soltilbeder og ikke ville tilslutte sig ’Kirken’ før et kvart århundrede efter at han ifølge legenden havde set et sådant kors på himmelen.“ — The Companion Bible, appendix nr. 162; se også The Non-Christian Cross, s. 133-141.

Er det bibelsk at vise korset ærefrygt?

1 Kor. 10:14: „Mine elskede, flygt fra afgudsdyrkelsen.“ (En afgud er et billede eller et symbol som er genstand for inderlig hengivenhed, ærefrygt eller tilbedelse.)

2 Mos. 20:4, 5: „Du må ikke lave dig noget udskåret billede eller noget som helst afbillede af det der er i himmelen oventil eller det der er på jorden nedentil eller det der er i vandene under jorden. Du må ikke bøje dig for dem eller lade dig forlede til at dyrke dem.“ (Læg mærke til at Gud befalede at hans folk end ikke måtte lave noget udskåret billede som folk ville bøje sig for.)

New Catholic Encyclopedia har følgende interessante bemærkning: „Kunstværker fra kristendommens første århundreder viser ingen symboler som skildrer Jesu genløsende død på Golgata. De første kristne, der var påvirket af Det gamle Testamentes forbud mod udskårne billeder, veg endog tilbage for at skildre Herrens lidelsesredskab.“ — 1967, bd. IV, s. 486.

Om de kristne i det første århundrede siger History of the Christian Church: „Man brugte ikke noget krucifiks og der fandtes ingen afbildning af korset.“ — New York, 1897, J. F. Hurst, bd. I, s. 366.

Gør det noget at man omgås korset med ærbødighed, når bare man ikke tilbeder det?

Hvordan ville du være til mode hvis en af dine bedste venner blev henrettet på en falsk anklage? Ville du lave en efterligning af det redskab han blev henrettet med? Ville du have ærbødighed for det, eller ville du nægte at have noget som helst med det at gøre?

I fortidens Israel græd troløse jøder over den falske gud Tammuz’ død. Jehova sagde at det de gjorde, var en ’vederstyggelighed’. (Ez. 8:13, 14) Ifølge historien var Tammuz en babylonisk gud, og korset blev anvendt som hans symbol. Babylon var, lige fra sin grundlæggelse på Nimrods tid, i opposition til Jehova og en fjende af sand tilbedelse. (1 Mos. 10:8-10; Jer. 50:29) Ved at vise korset ærbødighed, ærer man altså et symbol på en tilbedelse der er i opposition til den sande Gud.

Som man kan læse i Ezekiel 8:17, rakte de frafaldne jøder også ’skuddet frem til Jehovas næse’. Han anså det for at være ’vederstyggeligt’ og ’krænkende’. Hvorfor? Dette ’skud’, forklarer nogle kommentatorer, var en afbildning af det mandlige kønsorgan der blev brugt i fallostilbedelsen. Hvordan mon Jehova så ser på brugen af korset, der, som vi har set, tidligere blev brugt som et symbol i fallosdyrkelsen?