Lever vi i nuet eller med evigheden for øje?
„I dette håb blev vi frelst.“ — ROMERNE 8:24.
1. Hvad gik epikuræernes lære ud på, og hvordan berørte denne filosofi nogle af de kristne?
APOSTELEN Paulus skrev til de kristne der boede i Korinth: „Hvordan kan det . . . være at nogle iblandt jer siger at dødes opstandelse ikke finder sted?“ (1 Korinther 15:12) Tilsyneladende var nogle af de kristne i det første århundrede blevet påvirket af den græske vismand Epikurs giftige filosofi. Paulus henviste derfor til den epikuræiske lære: „Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.“ (1 Korinther 15:32) Epikuræerne betragtede enhver forestilling om et liv efter døden med foragt og mente at nydelsen var det største gode i livet. (Apostelgerninger 17:18, 32) Den epikuræiske filosofi var egoistisk, kynisk og i sidste instans fordærvende.
2. (a) Hvorfor er det farligt at benægte læren om opstandelsen? (b) Hvordan styrkede Paulus troen hos de kristne i Korinth?
2 Det havde vidtrækkende konsekvenser at benægte opstandelsen. Paulus skrev: „Hvis dødes opstandelse ikke finder sted, så er Kristus heller ikke blevet oprejst. Men hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er det vi forkynder jo forgæves, og vor tro forgæves. . . . Hvis vi alene for dette liv har håbet på Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker.“ (1 Korinther 15:13-19) Ja, uden håbet om en evig fremtid ville kristendommen være „forgæves“. Den ville være formålsløs. I betragtning heraf var det ikke så mærkeligt at menigheden i Korinth, der var påvirket af denne hedenske tankegang, var arnested for mange problemer. (1 Korinther 1:11; 5:1; 6:1; 11:20-22) Paulus ønskede derfor at styrke deres tro på opstandelsen. Ved hjælp af uigendrivelig logik, skriftstedshenvisninger og illustrationer beviste han ud over enhver tvivl at opstandelseshåbet ikke var noget opdigtet, men noget virkeligt der med sikkerhed ville gå i opfyldelse. Han kunne derfor tilskynde sine trosfæller med ordene: „Vær faste, urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves i forbindelse med Herren.“ — 1 Korinther 15:20-58.
„Hold jer vågne“
3, 4. (a) Hvilken farlig holdning ville nogle ifølge Peter anlægge i de sidste dage? (b) Hvad må vi hele tiden minde os selv om?
3 Mange i dag har en pessimistisk holdning til livet og lever kun i nuet. (Efeserne 2:2) Det forholder sig som apostelen Peter forudsagde. Han talte om „folk som angriber med latterliggørelse . . . og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ (2 Peter 3:3, 4) Hvis de sande tilbedere fik den samme indstilling, kunne de blive „uvirksomme eller uden frugt“. (2 Peter 1:8) Det er glædeligt at flertallet blandt Guds folk i dag har en anden indstilling.
4 Det er ikke forkert at være interesseret i hvornår enden for den nuværende onde tingenes ordning vil komme. Vi ved at Jesu egne apostle var interesserede i dette spørgsmål og spurgte: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ Men Jesus svarede: „Det tilkommer ikke jer at få kundskab om tider eller perioder som Faderen har lagt ind under sin egen myndighed.“ (Apostelgerninger 1:6, 7) Med disse ord gentog Jesus hovedbudskabet i den tale han holdt på Oliebjerget: „I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer. . . . Menneskesønnen kommer i en time I ikke forestiller jer.“ (Mattæus 24:42, 44) Vi må hele tiden minde os selv om dette. Nogle kan føle sig fristet til at tænke som så: ’Måske skulle jeg sætte tempoet lidt ned og tage den noget mere med ro.’ Det ville være en stor fejl. Husk det eksempel ’Tordensønnerne’ Jakob og Johannes satte. — Markus 3:17.
5, 6. Hvad kan vi lære af Jakobs og Johannes’ eksempel?
5 Vi ved at Jakob var en overordentlig nidkær apostel. (Lukas 9:51-55) Da den kristne menighed var blevet oprettet, må han have været en særdeles aktiv kristen. Men mens han endnu var forholdsvis ung, lod Herodes Agrippa I ham henrette. (Apostelgerninger 12:1-3) Kan vi forestille os at Jakob, da han forstod at hans liv så uventet ville blive bragt til ophør, har følt sig nedtrykt over at han havde været så nidkær og givet af sig selv i tjenesten? Nej, vel? Han må have været lykkelig for at han havde brugt de bedste år af sit relativt korte liv i tjenesten for Jehova. Ingen af os ved om vi uventet mister livet. (Prædikeren 9:11; jævnfør Lukas 12:20, 21.) Det er derfor klogt at være helt optaget af Jehovas gerning og tjene med nidkærhed. På den måde vil vi bevare et godt navn hos ham og fortsat leve med evigheden for øje. — Prædikeren 7:1.
6 Vi kan også lære noget af apostelen Johannes, der var til stede da Jesus gav sine disciple opfordringen: „Hold jer vågne.“ (Mattæus 25:13; Markus 13:37; Lukas 21:34-36) Johannes tog denne opfordring til sig og tjente med stor nidkærhed i mange årtier. Det lader til at han var den apostel der døde sidst. Var det sådan at Johannes, da han var højt oppe i årene og kunne se tilbage på mange års trofast tjeneste, betragtede det hele som en stor fejltagelse? Følte han at han havde spildt sit liv og ikke havde haft den rette balance i tilværelsen? Nej, bestemt ikke! Han så stadig ivrigt fremtiden i møde. Da den opstandne Jesus sagde: „Ja; jeg kommer hurtigt,“ svarede Johannes uden tøven: „Amen! Kom, Herre Jesus.“ (Åbenbaringen 22:20) Johannes levede afgjort ikke i nuet eller længtes efter et roligt og mere ’normalt’ liv. Han var besluttet på at fortsætte med at tjene af hele sin sjæl og styrke uanset hvornår Herren ville komme. Hvordan er vores indstilling?
Grundlaget for troen på et evigt liv
7. (a) Hvordan blev håbet om evigt liv givet „for lange tider siden“? (b) Hvordan kastede Jesus lys over håbet om evigt liv?
7 Vær forvisset om at håbet om evigt liv ikke er en menneskeskabt drøm eller fantasi. Som der siges i Titus 1:2, er vor gudhengivenhed grundlagt på et „håb om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden“. Det var Guds oprindelige hensigt at alle lydige mennesker skulle leve evigt. (1 Mosebog 1:28) Intet, selv ikke Adam og Evas oprør, kan hindre gennemførelsen af Guds hensigt. Som vi læser i Første Mosebog 3:15, lovede Gud med det samme at der ville fremstå et „afkom“ som ville rette op på alle de lidelser menneskeheden blev udsat for. Da Jesus, ’afkommet’, den lovede Messias, fremstod, gjorde han håbet om evigt liv til noget grundlæggende i sin lære. (Johannes 3:16; 6:47, 51; 10:28; 17:3) Ved at ofre sit fuldkomne liv som en genløsning opnåede Kristus den juridiske ret til at skænke menneskeheden evigt liv. (Mattæus 20:28) Nogle af hans disciple, i alt 144.000, vil opnå evigt liv i himmelen. (Åbenbaringen 14:1-4) Det vil sige at nogle der før har været dødelige mennesker, vil „iføre sig udødelighed“. — 1 Korinther 15:53.
8. (a) Hvad ligger der i begrebet „udødelighed“, og hvorfor skænker Jehova de 144.000 udødelighed? (b) Hvilket håb fremholdt Jesus for ’de andre får’?
8 At eje udødelighed betyder ikke blot at man aldrig vil dø. Det indebærer at man har „et uopløseligt livs kraft“. (Hebræerne 7:16; jævnfør Åbenbaringen 20:6.) Hvad udretter Gud ved at skænke nogle denne bemærkelsesværdige gave? Vi må huske at Satan har påstået at man ikke kan stole på nogen af Guds skabninger. (Job 1:9-11; 2:4, 5) Ved at skænke de 144.000 udødelighed viser Gud at han har fuld tillid til denne skare, der på enestående måde har modbevist Satans påstand. Men hvordan forholder det sig med resten af menneskeheden? Jesus sagde til de første af sine disciple, der var blandt dem som blev kaldt en „lille hjord“, og som skulle arve Riget, at de ville komme til at „sidde på troner og dømme Israels tolv stammer“. (Lukas 12:32; 22:30) Dette er et tydeligt fingerpeg om at andre vil modtage evigt liv på jorden som undersåtter under hans rige. ’De andre får’ modtager ikke udødelighed, men de får evigt liv. (Johannes 10:16; Mattæus 25:46) Alle kristne har således håb om evigt liv. Dette er ikke ønsketænkning, men noget „som Gud, der ikke kan lyve,“ højtideligt har lovet og betalt for med Jesu dyrebare blod. — Titus 1:2.
Ligger det langt ude i fremtiden?
9, 10. Hvilke tydelige vidnesbyrd er der om at vi er nær afslutningen?
9 Apostelen Paulus forudsagde at „kritiske tider som er vanskelige at klare“ ville være et sikkert tegn på at vi befandt os i „de sidste dage“. Mens samfundet omkring os går i opløsning og præges af at kærlighed er blevet fortrængt af begærlighed, selvbehagelighed og ugudelighed, erkender vi at den dag hvor Jehova vil eksekvere sine domme over denne onde verdensordning, hastigt nærmer sig. Efterhånden som volden og hadet tager til, ser vi overalt omkring os opfyldelsen af Paulus’ næste ord: „Onde mennesker og bedragere vil gå frem til det værre.“ (2 Timoteus 3:1-5, 13) Nogle vil måske optimistisk råbe: „Fred og sikkerhed,“ men enhver udsigt til fred vil forsvinde, for ’pludselig undergang vil komme over dem ligesom veerne over den gravide; og de skal afgjort ikke undslippe’. Vi er ikke holdt i uvished om hvad begivenhederne i vor tid betyder. Lad os derfor „holde os vågne og være ædru“. — 1 Thessaloniker 5:1-6.
10 Bibelen siger desuden at de sidste dage er „en kort tidsperiode“. (Åbenbaringen 12:12; jævnfør 17:10.) Det meste af denne ’korte tidsperiode’ er tilsyneladende gået. Daniels profeti beskriver for eksempel meget præcist konflikten mellem „Nordens konge“ og „Sydens konge“ som har strakt sig ind i dette århundrede. (Daniel 11:5, 6) Det eneste der mangler at blive opfyldt, er ’Nordens konges’ endelige angreb som beskrevet i Daniel 11:44, 45. — En behandling af denne profeti findes i Vagttårnet for 1. juli 1987 og 1. november 1993.
11. (a) I hvilket omfang er Mattæus 24:14 gået i opfyldelse? (b) Hvordan skal vi forstå Jesu ord i Mattæus 10:23?
11 Desuden forudsagde Jesus at „denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne; og så vil enden komme“. (Mattæus 24:14) I dag udfører Jehovas Vidner dette arbejde i 233 lande og øområder. Der findes ganske vist stadig urørt distrikt, og måske vil Jehova til sin tid åbne døren til disse områder. (1 Korinther 16:9) Jesu ord i Mattæus 10:23 er ikke desto mindre tankevækkende: „I vil afgjort ikke blive færdige med Israels byer før Menneskesønnen kommer.“ Den gode nyhed vil blive forkyndt over hele jorden, men vi vil ikke formå at nå ud til hver enkelt person på jorden med budskabet om Riget før Jesus „kommer“ som domsfuldbyrder.
12. (a) Hvilken ’besegling’ tales der om i Åbenbaringen 7:3? (b) Hvilken betydning har det at antallet af de salvede på jorden er dalende?
12 I Åbenbaringen 7:1, 3 siges der desuden at ødelæggelsens „fire vinde“ holdes tilbage indtil ’Guds trælle er blevet beseglet på deres pander’. Dette sigter ikke til den første besegling, den der finder sted når de 144.000 modtager den himmelske kaldelse. (Efeserne 1:13) Det sigter til den endelige besegling når de uigenkaldeligt identificeres som Guds prøvede og trofaste trælle. Antallet af de ægte salvede sønner af Gud der endnu findes på jorden, er dalet stærkt. Desuden siger Bibelen tydeligt at den indledende fase af den store trængsel vil blive ’afkortet på grund af de udvalgte’. (Mattæus 24:21, 22) De fleste af dem der bekender sig som salvede, er højt oppe i årene. Tyder det ikke på at enden er nært forestående?
En trofast vægter
13, 14. Hvilket ansvar har vægterskaren?
13 Indtil da vil det være klogt af os at give agt på den vejledning vi får af ’den trofaste træl’. (Mattæus 24:45) I mere end hundrede år har vore dages „træl“ trofast tjent som „vægter“. (Ezekiel 3:17-21) I Vagttårnet for 15. marts 1984 siges der: „Denne vægter følger hvordan begivenhederne udvikler sig her på jorden som en opfyldelse af Bibelens profetier. Den advarer om den kommende trængsel, der vil være så stor at dens lige ’ikke har været fra verdens begyndelse’, og den forkynder ’godt nyt om noget bedre’.“ — Mattæus 24:21; Esajas 52:7.
14 Vi må huske at det er en vægters job at fortælle „hvad han ser“. (Esajas 21:6-8) På Bibelens tid ville en vægter lade en advarsel lyde selv om det han vurderede som en fare, var så langt borte at man ikke tydeligt kunne se hvori faren bestod. (2 Kongebog 9:17, 18) Der har ganske givet været tilfælde af falsk alarm. Men en god vægter undlod ikke at give lyd fra sig af frygt for at blive sat i forlegenhed. Hvordan ville du reagere hvis der var ild i dit hus og brandvæsenet undlod at komme fordi de mente at det måske var falsk alarm? Vi forventer at brandvæsenet reagerer hurtigt på ethvert tegn på fare. Vægterskaren har også givet lyd fra sig når omstændighederne tilsyneladende har gjort det påkrævet.
15, 16. (a) Hvorfor bliver vores forståelse af profetierne justeret? (b) Hvad kan vi lære af trofaste tjenere for Gud der har haft en forkert forståelse af visse profetier?
15 Men efterhånden som begivenhederne udvikler sig, har vi fået en mere nøjagtig forståelse af profetierne. Historien viser at man sjældent, om nogen sinde, fuldt ud forstår Guds profetier før de er gået i opfyldelse. Gud meddelte Abram nøjagtig hvor længe hans afkom skulle være ’udlændinge i et land der ikke var deres’, nemlig 400 år. (1 Mosebog 15:13) Moses tilbød sig imidlertid som udfrier på et for tidligt tidspunkt. — Apostelgerninger 7:23-30.
16 Tænk også på messiasprofetierne. Når vi ser tilbage, forekommer det os krystalklart at Messias’ død og opstandelse var forudsagt. (Esajas 53:8-10) Men selv ikke Jesu egne disciple forstod det. (Mattæus 16:21-23) De forstod ikke at Daniel 7:13, 14 ville få en fremtidig opfyldelse under Kristi parousiʹa eller „nærværelse“. (Mattæus 24:3) De regnede næsten 2000 år forkert da de spurgte Jesus: „Herre, er det på denne tid du genopretter riget for Israel?“ (Apostelgerninger 1:6) Selv efter at den kristne menighed var blevet velfunderet, dukkede der fejlagtige forestillinger og forkerte forventninger op. (2 Thessaloniker 2:1, 2) Men selv om nogle fra tid til anden havde forkerte forestillinger, kan det ikke nægtes at Jehova velsignede det arbejde som de kristne i det første århundrede udførte.
17. Hvilken indstilling bør vi have til at vor forståelse af Bibelen justeres?
17 I dag har vægterskaren også fra tid til anden måttet justere nogle ting i forbindelse med sin forståelse af Bibelen. Men kan nogen betvivle at Jehova har velsignet ’den trofaste træl’? Og set i den store sammenhæng, har de fleste justeringer så ikke været forholdsvis små? Vores grundlæggende forståelse af Bibelen har ikke ændret sig. Vi er mere end nogen sinde overbevist om at vi lever i de sidste dage!
Vi lever med evigheden for øje
18. Hvorfor bør vi ikke kun leve i nuet?
18 Det kan godt være at folk i verden siger: ’Lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø.’ Men det må ikke være vores indstilling. Hvorfor forsøge at få så mange fornøjelser ud af livet nu til ingen nytte når vi kan arbejde med evigheden for øje? Håbet om enten et udødeligt liv i himmelen eller evigt liv på jorden er ikke en drøm eller ren og skær ønsketænkning. Det er noget virkeligt som er blevet lovet os af den Gud „der ikke kan lyve“. (Titus 1:2) Der er overvældende vidnesbyrd om at vi inden længe vil opleve at dette håb bliver til virkelighed! „Den tid der er tilbage er begrænset.“ — 1 Korinther 7:29.
19, 20. (a) Hvordan betragter Jehova de ofre vi har bragt for Rigets skyld? (b) Hvorfor må vi leve med evigheden for øje?
19 Denne tingenes ordning har ganske vist eksisteret længere end mange troede det muligt. Nogle få føler måske nu at hvis de havde vidst dette noget før, var der visse ofre de ville have undladt at bringe. Men vi bør ikke fortryde det vi har gjort. Det at bringe ofre er jo noget grundlæggende for den kristne. Kristne ’siger nej til sig selv’. (Mattæus 16:24) Vi bør aldrig føle at vore bestræbelser for at behage Gud har været forgæves. Jesus lovede: „Ingen har forladt hus eller brødre eller søstre eller moder eller fader eller børn eller marker for min skyld og for den gode nyheds skyld, uden at han vil få hundrede gange mere nu . . . og i den kommende tingenes ordning evigt liv.“ (Markus 10:29, 30) Hvor stor betydning vil du om tusind år tillægge det arbejde, det hus eller den bankkonto du har nu? De ofre du har bragt Jehova, vil derimod stadig være af betydning om en million år, ja, om en milliard år! „For Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde.“ — Hebræerne 6:10.
20 Lad os derfor leve med evigheden for øje og holde blikket rettet, „ikke mod de synlige ting, men mod de usynlige. For de synlige er midlertidige, men de usynlige er evige.“ (2 Korinther 4:18) Profeten Habakkuk skrev: „Synet rækker frem til den fastsatte tid, og det iler af sted mod enden, og det lyver ikke. Hvis det tøver, da bevar forventningen om det; for det skal nok komme. Det vil ikke være forsinket.“ (Habakkuk 2:3) Hvordan berører det at vi ’bevarer forventningen’ om enden, den måde hvorpå vi varetager vore personlige og familiemæssige forpligtelser? Det vil vi komme ind på i den næste artikel.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvordan har det berørt nogle at afslutningen for denne tingenes ordning tilsyneladende trækker ud?
◻ Hvad er grundlaget for håbet om evigt liv?
◻ Hvordan bør vi betragte de ofre vi har bragt for Rigets skyld?
[Illustration på side 15]
Det verdensomspændende forkyndelsesarbejde må fuldføres før enden kommer