¹⁰ „Enden“ er afslutningen på Kristi tusindårige herredømme, når Jesus ydmygt og loyalt overgiver Riget til sin Gud og Fader. (Åbenbaringen 20:4) Guds hensigt, „at sammenfatte alt igen, i Messias“, vil da være gennemført. (Efeserne 1:9, 10) Inden da vil Kristus dog have tilintetgjort „al regering og al myndighed og magt“ som modstår Guds suveræne vilje. Dette indebærer andet og mere end den tilintetgørelse der sker i Harmagedon. (Åbenbaringen 16:16; 19:11-21) Paulus skriver: „[Kristus] må nødvendigvis herske som konge indtil Gud har lagt alle fjenderne under hans fødder. Den sidste fjende der tilintetgøres, er døden.“ (1 Korinther 15:25, 26) Ja, alle spor af den adamitiske synd og død vil være fjernet. Dette indebærer at Gud må have tømt „mindegravene“ ved at bringe de døde tilbage til livet. — Johannes 5:28.

15. Hvad betyder det at de opstandne vil blive „dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne“?

¹⁵ Hvordan vil de opstandne blive „dømt ud fra det der stod skrevet i skriftrullerne, efter deres gerninger“? Disse skriftruller indeholder ikke en beretning om deres gerninger før i tiden; da de døde, blev de frikendt fra de synder de havde begået mens de levede. (Romerne 6:7, 23) De opstandne vil imidlertid stadig være underlagt den adamitiske synd. Disse skriftruller må derfor indeholde anvisninger fra Gud som alle må følge for fuldt ud at få gavn af Jesu Kristi offer. Når det sidste spor af den adamitiske synd er fjernet, vil døden være fuldstændig tilintetgjort. Ved tusindårsrigets afslutning vil Gud „være alt for alle“. (1 Korinther 15:28) Menneskene vil ikke længere have behov for en ypperstepræsts eller genløsers formidlende tjeneste. Hele menneskeheden vil være genrejst til det fuldkomne stade som Adam oprindelig befandt sig på.