„Bliv ved med at prøve jer selv, om I er i troen“
Hovedpunkter fra Andet Korintherbrev
APOSTELEN Paulus var bekymret for de kristne i Korinth. Hvordan ville de modtage den vejledning han havde givet dem i sit første brev? Han opholdt sig i Makedonien da Titus ankom med en gunstig rapport om at brevet havde bedrøvet korintherne til sindsændring, hvilket gjorde Paulus meget glad. — 2 Korinther 7:8-13.
Paulus skrev det andet brev til korintherne fra Makedonien, sandsynligvis omkring midten af år 55 e.v.t. I dette brev omtaler Paulus det der var blevet gjort for at bevare menigheden ren; han indgiver dem ønsket om at hjælpe deres nødstedte brødre i Judæa, og han forsvarer sin stilling som apostel. Meget af det Paulus skrev kan hjælpe os til at ’blive ved med at prøve os selv om vi er i troen’. (13:5) Hvad kan vi da lære af dette brev?
Tjen trøstens Gud
Apostelen viser at ligesom Gud trøster os i al vor trængsel, bør vi trøste andre og bede for dem. (1:1–2:11) Paulus og hans rejsefæller havde været udsat for et stort pres, men Gud udfriede dem. Korintherne kunne hjælpe dem ved at bede for dem, og vi bør også bede for andre der tager imod den sande tro. Men hvad med den umoralske mand der omtales i Første Korintherbrev, kapitel 5? Han var åbenbart blevet udstødt, men havde tilsyneladende ændret sind og angret. Det må have trøstet ham meget da korintherne tilgav ham og kærligt tog imod ham igen.
Paulus’ ord kan øge vor værdsættelse af den kristne tjeneste og hjælpe os til at stå fast i den sande tro. (2:12–6:10) Den nye pagts tjenere har den forret at deltage i et „triumftog“ ledet af Gud. Paulus og hans medarbejdere havde denne dyrebare tjeneste på grund af den barmhjertighed der var blevet vist dem. Vore dages salvede kristne udfører på samme måde som de en forligelsens tjeneste, ja, alle Jehovas vidner gør andre rige gennem deres tjeneste.
Fuldend hellighed og vær gavmilde
Paulus viser os at kristne tjenere må fuldende hellighed i frygt for Jehova. (6:11–7:16) Hvis vi skal stå fast i troen må vi undgå at blive spændt i åg med ikketroende, og vi må rense os for enhver besmittelse af kød og ånd. Korintherne tog skridt til at rense sig ved at udstøde den umoralske overtræder, og Paulus glædede sig over at hans første brev havde bedrøvet dem til sindsændring og frelse.
Vi lærer også at gudfrygtige tjenere bliver belønnet for deres gavmildhed. (8:1–9:15) Angående bidrag til „de hellige“ der var i nød, henviser Paulus til makedoniernes gode eksempel. De havde faktisk givet mere end de evnede, og han håbede at se den samme gavmildhed hos korintherne. Både deres og vores gavmildhed burde være af hjertet, for „Gud elsker en glad giver“, og han belønner sine tjenere for al slags gavmildhed.
Paulus — en omsorgsfuld apostel
Når vi udretter noget i tjenesten for Jehova, lad det da være ham vi roser os af og ikke os selv. (10:1–12:13) Kun ved at benytte åndelige våben der er „mægtige ved Gud“, kan vi nedrive forkerte ræsonnementer. De pralende „overmåde store apostle“ blandt korintherne ville aldrig kunne måle sig med det Paulus havde måttet udholde som en Kristi tjener. Men for at han ikke skulle føle sig alt for ophøjet, ville Gud ikke fjerne hans „torn i kødet“, der kan have været svage øjne eller disse falske apostle. Paulus ville hellere rose sig af sine svagheder, så „Messias’ kraft“ kunne være over ham som et telt. Som en mand der havde stået fast i troen havde han ikke vist sig at være ringere end de overmåde store apostle. Korintherne havde set beviser på Paulus’ apostelhverv, idet han havde virket iblandt dem „med al udholdenhed, og med tegn og undere og kraftige gerninger“.
Som en ordets tjener og en apostel lå Paulus’ trosfællers åndelige interesser ham på sinde, og vi bør have den samme indstilling over for vore trosfæller. (12:14–13:14) Han ’ville med største glæde lade sig selv helt opbruge for deres sjæle’. Når Paulus kom til Korinth var han imidlertid bange for at han ville finde nogle der ikke havde ændret sind med hensyn til kødets gerninger. Han opfordrede derfor alle til at blive ved med at prøve sig selv om de var i troen, og bad til at de ’intet uret måtte gøre’. Til slut opfordrede han dem til at glæde sig, lade sig trøste og bringe i den rette tilstand, være enige og holde fred. Dette er også nogle gode råd til os i dag.
Bliv ved med at prøve jer selv
Paulus’ andet brev til de kristne i Korinth angiver således forskellige måder hvorpå vi kan blive ved med at prøve om vi er i troen. Hans ord bør bevæge os til at trøste andre, ligesom Gud trøster os i al vor trængsel. Det apostelen sagde om den kristne tjeneste bør tilskynde os til trofast at udføre den mens vi fuldender hellighed i frygt for Jehova.
At følge Paulus’ vejledning kan gøre os mere gavmilde og hjælpsomme. Hans ord bør dog få os til at rose os af Jehova og ikke af os selv. De bør øge vor kærlige omsorg for vore trosfæller. Sammen med de øvrige punkter i Andet Korintherbrev vil dette hjælpe os til at ’prøve os selv om vi er i troen’.
[Ramme/illustration på side 26]
GENSPEJL JEHOVAS HERLIGHED: Da Moses kom ned fra Sinaj Bjerg med Vidnesbyrdets tavler, strålede hans ansigtshud fordi Gud havde talt med ham. (2 Mosebog 34:29, 30) Dette omtalte Paulus idet han tilføjede: „Og alle vi der med utildækket ansigt genspejler Jehovas herlighed, forvandles til det samme billede fra herlighed til herlighed, sådan som det gøres af Jehova, Ånden.“ (2 Korinther 3:7-18) Fortidens håndspejle blev fremstillet af metal, som for eksempel bronze eller kobber, og blev poleret så de fik en blank overflade. Som spejle genspejler de salvede Guds herlighed, der skinner på dem fra Jesus Kristus og gradvis ’forvandler dem til det billede’ som kom til udtryk i Jehovas søn. (2 Korinther 4:6; Efeserne 5:1) Ved hjælp af Bibelen og den hellige ånd giver Gud dem ’en ny personlighed’ der genspejler hans egenskaber. (Efeserne 4:24; Kolossenserne 3:10) Lad os derfor, hvad enten vi har et himmelsk eller et jordisk håb, iføre os denne personlighed og værne om den forret det er at genspejle Guds herlighed i vor tjeneste.
[Ramme/illustration på side 27]
„RETFÆRDIGHEDENS VÅBEN“: En af de måder hvorpå Paulus og hans rejsefæller anbefalede sig som Guds tjenere var „ved brug af retfærdighedens våben til højre og venstre“. (2 Korinther 6:3-7) Den højre hånd blev brugt til at svinge sværdet, og den venstre til at holde skjoldet. Selv om Paulus og hans medarbejdere blev angrebet fra alle sider, var de udrustede til at føre en åndelig krig. Denne krig blev ført mod falske lærere og „overmåde store apostle“, så menigheden i Korinth ikke skulle blive ført bort fra sin hengivenhed for Kristus. Paulus greb ikke til kødelige, syndige våben, såsom underfundighed, svig eller list. (2 Korinther 10:8-10; 11:3, 12-14; 12:11, 16) Nej, han gjorde brug af „retfærdighedens våben“, hvilket vil sige at han brugte retfærdige midler til at fremme den sande tilbedelse trods modstand. I dag benytter Jehovas vidner „retfærdighedens våben“ til samme formål.