„For at jeg ikke skulle føle mig alt for ophøjet, blev der givet mig en torn i kødet, en Satans engel, til stadig at slå mig, for at jeg ikke skulle føle mig alt for ophøjet. I den anledning har jeg tre gange indtrængende bedt Herren om at den måtte vige fra mig; og dog sagde han til mig: ’Min ufortjente godhed er dig nok; for min kraft gøres fuldkommen i svaghed.’ Med største glæde vil jeg derfor hellere rose mig af mine svagheder, for at Messias’ kraft kan være over mig som et telt.“ — 2 Korinther 12:7-9.

Paulus’ „torn i kødet“ kan have været enten en øjenlidelse eller de falske apostle der betvivlede hans stilling som apostel. (Galaterne 4:15; 6:11; 2 Korinther 11:5, 12-15) Hvad det end var, kunne det til tider gøre Paulus mismodig og i hvert fald forhindre ham i at ophøje sig selv på grund af sin tjeneste. Tre gange bad han om at dette måtte blive fjernet. Men hvem bad han til, og hvem svarede ham ved at tale om „min kraft“?

Når Paulus bad om at hans ’torn i kødet, Satans engel,’ måtte blive fjernet, er det logisk at slutte at det var Gud selv han ønskede denne hjælp fra, idet Jehova er den vore bønner skal rettes til. (Filipperne 4:6; Salme 145:18) Når Jehova i et vist omfang opmuntrer Paulus ved at sige: „Min kraft gøres fuldkommen i svaghed,“ betyder det ikke at Kristus lades ude af betragtning. Kraften fra Herren (Gud) kunne beskrives som ’Messias’ kraft [der var] som et telt’ over Paulus, for ’Kristus er Guds kraft og Guds visdom’. (1 Korinther 1:24) Ordene i Andet Korintherbrev 12:7-9 hjælper os derfor til endnu bedre at forstå den centrale plads Jesus indtager i gennemførelsen af Jehovas vilje.