Spørgsmål fra læserne
I Efeserbrevet 3:14, 15 står der at „enhver slægt i himmelen og på jorden“ skylder Gud sit navn. Betyder det at der er familier i himmelen, og at hver slægt på jorden på en eller anden måde har fået sit navn af Jehova?
Der findes ikke slægter eller familier i himmelen som dem vi kender her på jorden, med en fader, en moder og børn der er kødeligt beslægtede med hinanden. (Lukas 24:39; 1 Korinther 15:50) Jesus viste klart at engle ikke gifter sig, og der er intet som på nogen måde antyder at de får afkom. — Mattæus 22:30.
Bibelen taler imidlertid om at Jehova Gud i symbolsk eller åndelig forstand er gift med sin himmelske organisation. (Esajas 54:5) Denne himmelske organisation frembringer afkom, såsom englene. (Job 1:6; 2:1; 38:4-7) I den forstand findes der således en åndelig slægt i himmelen.
Der er desuden ved at blive dannet en ny symbolsk familie eller slægt i himmelen. Den består af Jesus Kristus og hans brud, menigheden, der udgør 144.000. (2 Korinther 11:2) De fleste af disse salvede der har udsigt til himmelsk liv, er allerede døde. Nogle er dog stadig i live her på jorden. Alle ser de ivrigt frem til „Lammets bryllup“ i himmelen. Bibelen kæder dette bryllup sammen med den forestående store trængsel, ødelæggelsen af Babylon den Store og derefter udslettelsen af det der er tilbage af Satans ordning. — Åbenbaringen 18:2-5; 19:2, 7, 11-21; Mattæus 24:21.
Med hensyn til jordiske slægter mener Paulus ikke med ordene i Efeserbrevet 3:15 at hver enkelt familie på jorden har fået sit navn direkte af Jehova. Han taler om slægter eller slægtslinjer hvorigennem et navn føres videre. Vi finder et eksempel på dette i Josua 7:16-19. Det er beretningen om hvordan Jehova afslører Akans synd. Først blev skylden lokaliseret til Judas stamme. Så blev den placeret hos zeraitternes slægt. Og til sidst blev Akans husstand udpeget. Akan, hans hustru og hans børn blev betragtet som, eller omtalt som, en del af Zabdis, Akans bedstefaders, husstand (eller familie). Denne slægt, som nedstammede fra Zabdi, udgjorde så den større gruppe der bar deres forfader Zeras navn.
Hebræerne tillagde disse slægtslinjer stor betydning, og mange af dem er opført i Bibelen. Jehova drog omsorg for at de blev bevaret ved, om nødvendigt, at sørge for at arvinger videreførte slægtsnavnet ved indgåelse af svogerægteskab. — 1 Mosebog 38:8, 9; 5 Mosebog 25:5, 6.
Som et andet eksempel på en slægtslinje kan nævnes dét at Jesus var Davids søn. Eftersom han blev født flere hundrede år efter Davids død, var han selvfølgelig ikke hans direkte afkom. Men et af kendetegnene på Messias var at han skulle fødes i Davids slægt, hvilket var almindeligt kendt blandt jøderne. (Mattæus 22:42) Jesus var en efterkommer af David, gennem både sin moder og sin adoptivfader. — Mattæus 1:1; Lukas 2:4.
Men hvordan får disse familier deres navn fra Jehova? I nogle få tilfælde har Jehova direkte navngivet et familieoverhoved. Det gælder for eksempel Abraham og Isak. (1 Mosebog 17:5, 19) Men det var undtagelsen. I almindelighed har Jehova ikke givet hver slægt det navn som går videre til børnene.
Jehova har imidlertid været ophav til familieordningen, idet han befalede Adam og Eva: „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden.“ (1 Mosebog 1:28) Jehova tillod de ufuldkomne mennesker Adam og Eva at sætte afkom i verden, og derved blev grundvolden for alle familier på jorden lagt. (1 Mosebog 5:3) Gud kan altså i mere end én forstand siges at være ophav til alle slægtsnavne.
I mange kulturer i vor tid ser man ikke længere nogen grund til at videreføre slægtsnavnet gennem mange generationer. Alligevel kan kristne i alle lande takke Jehova for familieordningen og ære ham ved at gøre alt hvad de kan for at opdyrke et lykkeligt familieliv.