Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w89 1/6 s. 28-29
  • Hvordan er dit valg af musik?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvordan er dit valg af musik?
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Nødvendigheden af „en gennemgribende åndelig forandring“
  • Hvordan vælger man god musik?
  • Musikkens rolle i den kristnes liv
  • Hvilken musik vælger du?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1974
  • Hvordan kan jeg holde musikken på dens rette plads?
    Vågn op! – 1993
  • Har jeg et fornuftigt forhold til musik?
    Unge spørger — Svar der duer, bind 2
  • Musik — Jehovas gave til glæde for os
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1984
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
w89 1/6 s. 28-29

Hvordan er dit valg af musik?

GROV umoralitet og afgudsdyrkelse var udbredt i oldtidens verden. Derfor fandt apostelen Paulus det nødvendigt at give eftertrykkelig vejledning om kristen adfærd. Til menigheden i Efesus skrev han: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed.“ — Efeserne 4:17, 18.

Er dette ikke også en udmærket beskrivelse af forholdene som de er i dag, for eksempel i musikkens verden? Meget af den moderne musik afspejler en livsform som er helt uforenelig med „det liv der hører Gud til“. Sangteksterne afspejler ofte en ’ufølsom hjerteindstilling’, blottet for sand kærlighed og hengivenhed.

Men Paulus gik et skridt videre i sin vejledning da han sagde: „Efter at deres fornemmelse af hvad der er ret og uret er blevet sløvet, har de overgivet sig til seksuelle lidenskaber og søger ivrigt usømmelighed af enhver art.“ — Efeserne 4:19, Jerusalem-Bibelen (JB).

Denne ’ivrige søgen efter usømmelighed’ afspejler sig i meget af vor tids musik. Både sangtekster og musik lefler for en generation der er optaget af sex, vold, stofmisbrug og nydelsessyge. Hvordan bør kristne se på den slags? Læg mærke til hvad Paulus skriver: „Det er næppe hvad I har lært af Kristus, medmindre I ikke har hørt ham rigtigt dengang I lærte hvad sandheden er i Jesus.“ — Efeserne 4:20, 21, JB.

Nødvendigheden af „en gennemgribende åndelig forandring“

Hvordan kan vi følge denne formaning når det gælder musik der afspejler verdens ånd? Det kan vi hvis vi anlægger „Kristi sind“, det vil sige hvis vi opdyrker den samme sindsindstilling som han havde. Da vil vi ikke bryde os om at lytte til musik som er ’jordisk, sjælelig, dæmonisk’. — 1 Korinther 2:16; Jakob 3:15.

Måske tænker du: ’Hvordan kan jeg forandre min smag når det gælder musik?’ Her kommer Paulus igen til hjælp, idet han siger: „I skal opgive jeres gamle livsstil; I skal aflægge jeres gamle jeg, som fordærves ved at I følger indbildte ønsker. Jeres sind må fornys ved en gennemgribende åndelig forandring.“ — Efeserne 4:22, 23, JB.

Her har vi svaret: ’En fornyelse af sindet ved en gennemgribende åndelig forandring.’ Dette rækker langt videre end til spørgsmålet om valg af musik. Det kræver at vi lader os omskole eller genopdrage. Vi må lære at tænke anderledes, ud fra andre normer. Vi må lære at se tingene med Guds og Kristi øjne. Som Paulus klart udtrykker det: „Hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ — 1 Korinther 10:31.

Meget af den moderne musik er bestemt ikke til ære for Gud — tværtimod! Den spotter de værdinormer som sande kristne står for og som mange har været villige til at dø for i fængsler og koncentrationslejre. Så hvorfor skulle vi betragte det som et offer hvis vi må gøre en forandring i vort valg af musik, for ikke at være som nogle der ’elsker verden eller det der er i verden’? — 1 Johannes 2:15-17.

Hvordan vælger man god musik?

Hvad kan man sætte i stedet for den fordærvende musik man eventuelt må afvise af respekt for bibelske principper? Hvorfor ikke lære nye genrer inden for musikken at kende? De kan vise sig at være langt mere opbyggende og fornøjelige end den form for musik man hidtil har foretrukket. For eksempel siger en tidligere rockmusiker om de ændringer han har gjort:

„Jeg måtte gøre en anstrengelse for at omstille min smag fra lettilgængelig rockmusik til en acceptabel form for populærmusik og mere seriøs klassisk musik. Men da jeg opdagede at der var langt større indhold i disse former for musik, og da jeg ikke længere kunne godtage den ånd der præger hovedparten af den moderne musik, blev det meget lettere og mere tilfredsstillende. Det viste sig at være til mit eget bedste, og det gik op for mig hvad jeg var gået glip af på grund af mine tidligere fordomme mod andre musikformer.“

Der findes et bredt spektrum af både klassisk og rytmisk musik som er melodiøs, har sangtekster af høj kvalitet og ikke formidler en filosofi der er i modstrid med Bibelens principper. Målet er at finde og nyde musik der ikke vil påvirke ens sind i dårlig retning, musik som er i overensstemmelse med hvad der er ’retfærdigt, rent, hvad der tales godt om, hvad der er dydigt og rosværdigt’. — Filipperne 4:8.

Musikkens rolle i den kristnes liv

For nogle er nydelsen af god musik forbundet med det at synge eller lære at spille på et instrument. Man kan have stor fornøjelse af at synge og spille alene eller sammen med familie og venner. Men som i alle andre henseender er det nødvendigt at bevare ligevægten. En adspredelse eller hobby bør aldrig blive dominerende i den kristnes liv. Selv god musik kan være nedbrydende hvis man overdriver. Den kristne ville i så fald være i fare for at blive ’en ven af sanselige nydelser snarere end ven af Gud’. — 2 Timoteus 3:4.

Musik er desuden uløseligt knyttet til vor tilbedelse af Jehova. I fortidens Israel sang Asaf og hans brødre: „Tak Jehova, påkald hans navn, gør hans gerninger kendt blandt folkene! Syng for ham, syng og spil for ham, tal om alle hans undere!“ Vi kan ligeledes behage Gud og prise ham i sang og musik. — 1 Krønikebog 16:8, 9.

„Rigets sange“, som Jehovas vidner synger i deres rigssale, er baseret på skriftsteder, salmer, bønner og lærepunkter fra Bibelen. Kan vi ikke også i høj grad nyde denne form for musik? Og bør vi ikke lade vor glæde komme til udtryk ved at synge disse sange med indlevelse og begejstring? Også ved andre lejligheder end de kristne møder kan vi glæde os over Rigets sange i orkesterarrangementer indspillet på kassettebånd.

Alle musikerne bag disse arrangementer er Jehovas vidner. Nogle er professionelle og spiller i symfoniorkestre; andre, deriblandt den forhenværende rockmusiker vi tidligere citerede, er dygtige unge mennesker som finder glæde ved at beskæftige sig med mange former for god musik. De føler ikke at de går glip af noget ved at tage afstand fra musik der formidler en kødelig og dæmoninspireret ånd. Deres gode eksempel viser at vi kan have megen gavn og glæde af både verdslig musik og den musik vore brødre har indspillet — dersom vi lader de bibelske principper afgøre vort valg. — Efeserne 5:18-20.

[Ramme på side 28]

„Rockmusikken indeholder ét eneste incitament, et primitivt incitament til kønsligt begær — ikke kærlighed, ikke eros, men rå og uhæmmet kønsligt begær. . . . Unge mennesker ved at rockmusikkens rytme er det seksuelle samværs rytme.“ — The Closing of the American Mind af Allan Bloom.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del