Ikke en hustyran

Hvordan bør manden udøve sin myndighed? Ved at følge Guds søns glimrende eksempel. Bibelen siger: „En mand er sin hustrus hoved, ligesom Messias er menighedens hoved, idet han er dette legemes frelser. I mænd, elsk fortsat jeres hustruer, ligesom Messias også elskede menigheden og gav sig selv hen for den.“ (Efeserne 5:23, 25) Jesus Kristus førte sin myndighed ud i livet på en måde der var til velsignelse for menigheden. Han var ingen tyran. Han fik ikke disciplene til at føle sig handlingshæmmede eller undertrykte. I stedet vandt han deres respekt ved at behandle dem kærligt og medfølende. Ægtemænd bør behandle deres hustruer efter Jesu gode eksempel!

Men det gør ikke alle. Nogle udøver deres gudgivne ledelse på en selvisk måde og ikke til gavn for deres hustru. De tyranniserer hustruen, kræver total underkastelse og tillader i mange tilfælde ikke at hun træffer nogen afgørelser selv. En sådan hustru lever ofte et ulykkeligt liv. Og manden lider under at han ikke vinder sin hustrus kærlige respekt.

Sandt nok kræver Gud at hustruen respekterer den stilling manden indtager som familiens overhoved. Men hvis manden ønsker at hun virkelig skal respektere ham som menneske, må han gøre sig fortjent til denne respekt, hvilket han bedst gør ved at handle ansvarligt og opdyrke guddommelige egenskaber som familiens overhoved.

Relativ underkastelse

En mand har ikke total myndighed over sin hustru. På nogle punkter kan hustruens underkastelse sammenlignes med en kristens underkastelse under en verdslig hersker. Gud befaler kristne „at underordne sig de højere myndigheder“. (Romerne 13:1) Men denne underkastelse må afvejes med hvad vi skylder Gud. Jesus sagde: „Tilbagebetal kejseren det der er kejserens, og Gud det der er Guds.“ (Markus 12:17) Hvis kejseren (de verdslige myndigheder) kræver at vi giver ham det der tilhører Gud, vil vi huske apostelen Peters udtalelse: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ — Apostelgerninger 5:29.

En mand vil bevare sin hustrus kærlighed og respekt hvis han genspejler de guddommelige egenskaber hos sit hoved, Jesus Kristus, som befalede sine disciple at elske hinanden. (Johannes 13:34) Manden har ganske vist sine svagheder og ufuldkommenheder, men det er lettere for hans hustru at glæde sig over at have ham som overhoved når han udøver sin myndighed i harmoni med Kristi overordnede ledelse. (1 Korinther 11:3) Og hvis en hustru opdyrker kristne egenskaber som beskedenhed og kærlig godhed, er det ikke svært for hende at underordne sig sin mand.

Det er denne indstilling man bør opdyrke i menigheden, og især imellem mand og hustru i et kristent hjem. Manden kan vise sin inderlige hengivenhed og mildhed ved at lytte til sin hustrus forslag og tage hendes synspunkter i betragtning før han træffer en afgørelse der berører hele familien. Kristne hustruer er ikke tomhjernede. De kan ofte give deres mænd værdifulde forslag, ligesom dem Sara gav sin mand, Abraham. (1 Mosebog 21:12) På den anden side må en kristen hustru heller ikke være alt for krævende. Hun kan vise sin venlighed og ydmyghed ved at følge mandens ledelse og støtte hans beslutninger, også selv om hun ikke altid er enig med ham.

En rimelig ægtemand er ligesom en rimelig ældste imødekommende og venlig. Og en kærlig hustru reagerer medfølende og langmodigt, idet hun værdsætter de bestræbelser manden gør sig for at opfylde sine forpligtelser trods pres og ufuldkommenhed. Når både mand og hustru opdyrker denne indstilling, er underkastelse i ægteskabet ikke et problem. Tværtimod skaber det glæde, tryghed og varig tilfredshed.