Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g21 Nr. 1 s. 4-5
  • Gode råd til familier

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Gode råd til familier
  • Vågn op! – 2021
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • En mand skal elske sin hustru
  • En hustru skal respektere sin mand
  • Vær loyal mod din ægtefælle
  • Forældre skal oplære deres børn
  • Børn skal adlyde deres forældre
  • Hvad gør en familie lykkelig?
    Hvad kan Bibelen lære os?
  • Hvordan man kan få et lykkeligt familieliv
    Hvad er det Bibelen virkelig lærer?
  • Hvordan man opnår et lykkeligt familieliv
    Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden
  • Et familieliv der glæder Gud
    Hvad kræver Gud af os?
Se mere
Vågn op! – 2021
g21 Nr. 1 s. 4-5
En glad familie der er sammen på en markedsplads.

Gode råd til familier

Ægteskabet og børn er værdifulde gaver fra vores Skaber. Han vil gerne have at vi får et godt familieliv. Ved hjælp af en gammel hellig bog har han givet os gode råd om hvordan vi kan gøre vores familieliv bedre og lykkeligere. Tænk over de her gode råd.

En mand skal elske sin hustru

“På samme måde skal en ægtemand elske sin hustru som sin egen krop. En mand der elsker sin hustru, elsker sig selv. Ingen mand har jo nogensinde hadet sin egen krop, men han giver den mad og passer godt på den.” – EFESERNE 5:28, 29.

Manden er familiens overhoved. (Efeserne 5:23) Men en god ægtemand er ikke hård eller krævende. Han værdsætter sin hustru og tager sig godt af hendes fysiske og følelsesmæssige behov. Han insisterer ikke altid på at gøre det han selv vil, men gør hvad han kan for at glæde sin hustru. (Filipperne 2:4) Han taler åbent med hende og lytter til det hun siger. Han behandler hende ikke “hårdt og vredt”, og han udsætter hende ikke for vold, hverken fysisk eller verbalt. – Kolossenserne 3:19.

En hustru skal respektere sin mand

“Hustruen skal have dyb respekt for sin mand.” – EFESERNE 5:33.

Når en hustru respekterer sin mand og støtter ham i hans beslutninger, er hun med til at sørge for at der er fred i familien. Hun nedgør ham ikke hvis han begår en fejl, men er mild og respektfuld over for ham. (1. Peter 3:4) Når hun har brug for at tale med ham om et problem, vælger hun et godt tidspunkt til at gøre det og taler respektfuldt til ham. – Prædikeren 3:7

Vær loyal mod din ægtefælle

“En mand ... vil holde sig til sin hustru, og de skal blive ét.” – 1. MOSEBOG 2:24.

Når en mand og en kvinde bliver gift, får de et tæt forhold til hinanden. Et ægtepar må gøre alt hvad de kan, for at bevare et stærkt ægteskab ved at tale åbent sammen og gøre søde ting for hinanden. De må også være loyale mod hinanden ved ikke at have sex med andre. Utroskab er ondt. Det er noget der nedbryder tilliden og kan ødelægge familien. – Hebræerne 13:4.

Forældre skal oplære deres børn

“Oplær barnet til at følge den vej han skal gå; så vil han ikke forlade den, selv når han bliver gammel.” – ORDSPROGENE 22:6, fodnote.

Gud har givet forældre ansvar for at opdrage deres børn. Det gør de blandt andet ved at lære dem hvordan man skal opføre sig, og ved selv at være et godt eksempel. (5. Mosebog 6:6, 7) Kloge forældre overreagerer ikke når barnet begår en fejl, men vil være ‘hurtige til at lytte, langsomme til at tale og langsomme til at blive vrede’. (Jakob 1:19) Hvis det er nødvendigt at irettesætte barnet, er det vigtigt at man gør det i kærlighed og ikke i vrede.

Børn skal adlyde deres forældre

“I børn, adlyd jeres forældre ... ‘Vis din far og din mor ære.’” – EFESERNE 6:1, 2.

Børn skal adlyde deres forældre og vise dem respekt. Når børn viser deres forældre ære, glæder de dem, og de er med til at sørge for at der er fred i familien. Voksne børn ærer deres forældre ved at sikre sig at der bliver sørget godt for dem. Det kan betyde at de må hjælpe dem med nogle praktiske ting i hjemmet eller støtte dem økonomisk. – 1. Timotheus 5:3, 4.

Jeg er blevet en bedre ægtemand

“På grund af min opvækst var jeg blevet meget krævende, men jeg lærte at jeg som overhoved for min familie skulle lytte til min hustru og ikke være egoistisk eller dominerende. I Guds øjne er min hustru og jeg ét, og jeg skal behandle hende ligesom jeg behandler mig selv. På grund af de kloge råd er jeg blevet en meget bedre ægtemand og har et godt familieliv.” – Rahul.

Rahul med sin hustru.

Lær mere:

Find flere råd om hvordan du kan forbedre dit familieliv, på jw.org under BIBELENS LÆRE > ÆGTESKAB OG FAMILIE.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del