Bibelen — bogen for hele menneskeheden

„SE! EN STOR SKARE, som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer og stammer og folk og tungemål stod foran tronen.“

Hvad er det for en skare? Og hvad foretager den sig?

Beretningen fortsætter: „Der var palmegrene i deres hænder. Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: ’Frelsen skylder vi vor Gud, som sidder på tronen, og Lammet.’“ Nej, det er ikke en voldelig pøbel som gør krav på noget eller demonstrerer for en sag. Det er tværtimod en lykkelig og glad skare der netop har haft en meget opmuntrende oplevelse. „Det er dem der kommer ud af den store trængsel, . . . De skal ikke sulte mere eller tørste mere, . . . Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“

Et budskab til hele menneskeheden

Skildringen af denne internationale ’store skare’ findes i Bibelens sidste bog, Åbenbaringen, kapitel 7, fra vers 9 til vers 17. I billedsprog lader den os se frem til den tid hvor menneskeheden ikke længere vil være splittet på grund af racemæssige, sproglige og nationale forskelle, men vil være forenet i fred og harmoni og nyde sand frihed for frygt og nød. Det er simpelt hen et enestående budskab Bibelen fremholder for hele menneskeheden.

Men måske spørger du: ’På hvilken måde er dette budskab enestående? Har alverdens mennesker ikke talt om fred og enhed?’ Jo, det er rigtigt. I en tid som denne — med international spænding som følge af politiske, økonomiske, racemæssige og religiøse konflikter — vil enhver der er ved sine fulde fem, være interesseret i verdensfred. Men længe før sådanne internationale konflikter opstod og længe før menneskehedens fortsatte eksistens var truet, talte Bibelen om at hele menneskeheden skulle nyde fred og enhed under én regering, Guds rige.

Et helhedssyn lige fra begyndelsen

Lige fra begyndelsen præsenterer Bibelen et helhedssyn når det gælder menneskehedens fremtid. „Bliv frugtbare og talrige og fyld jorden og underlæg jer den,“ lød det første bud som Adam og Eva fik af deres Skaber, Jehova Gud. (1 Mosebog 1:28) Det var ikke hensigten at Adam og Eva blot skulle være forfædre til én særlig race eller nation, men til hele menneskeslægten. Apostelen Paulus henviste til dette da han forkyndte Bibelens budskab for grækerne i Athen. Han fortalte dem at Gud „ud af ét menneske [har] dannet hver nation af mennesker til at bo på hele jordens flade“. — Apostelgerninger 17:26.

Det må indrømmes at menneskeslægtens medlemmer i almindelighed langtfra opfatter sig som brødre og søstre. Selv om der i vor tid tales meget om verdensfred og broderskab, er det da ikke sandt at racefordom og nationalisme stadig plager menneskeheden som nogle af de mest splittende kræfter? Men Bibelen hæver sig over disse og andre barrierer. Den taler til mennesker af alle nationer som til én stor familie og omtaler jorden som ét stort hjem for hele menneskeslægten. Så Bibelen er virkelig en bog for hele menneskeheden.

At menneskeheden kunne leve som en lykkelig familie på hele jorden, ville være blevet til virkelighed hvis Adam og Eva var forblevet lydige mod Jehova Gud. Men sådan gik det ikke. Som Bibelen forklarer, ’kom synden ind i verden gennem ét menneske [Adam], og døden gennem synden, og således trængte døden igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.’ — Romerne 5:12.

I lyset af dette er ingen race eller nation bedre eller ringere end nogen anden race eller nation. Her taler Bibelen til hele menneskeheden uden fordomme eller partiskhed. Den viser ganske enkelt at „alle har syndet og mangler Guds herlighed“. (Romerne 3:23) I visse områder kan folk være materielt bedre stillet, bedre uddannet, og så videre; men er det ikke sandt at uanset hvor vi vender os hen kæmper man med de samme grundlæggende problemer — sygdom, alderdom, ufuldkommenhed og død?

Et løfte til gavn for hele menneskeheden

Selv om menneskene var kommet i en fortvivlet situation, blev de ikke ladt uden håb. På det afgørende tidspunkt trådte Jehova Gud til med et løfte. Han sagde til Abraham: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) Dette løfte er i øvrigt blevet antaget af tre af verdens største religioner — jødedommen, kristendommen og islam — som en del af deres lære. Men som den eneste bog viser Bibelen hvordan opfyldelsen af dette løfte er skredet frem, idet den indeholder beretningerne om hvordan Jehova Gud handlede med Abraham og hans efterkommere, der indbefattede den fortidige israelitiske nation.

Dette volder imidlertid anstød hos mange. De mener at det er et typisk eksempel på uretmæssig national gunstbevisning eller partiskhed. På den baggrund afviser de Bibelen, eller i det mindste en stor del af De hebraiske Skrifter, som blot og bar stammeoverlevering. Men er dette ræsonnement holdbart? Hvad var den egentlige grund til at Jehova viste Abraham en sådan tillid og gav ham løftet?

Bibelen forklarer: „’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’.“ (Jakob 2:23) Interessant nok peger islams hellige bog, Koranen, også på Abrahams tro som grunden til at Gud antog ham som en ven. „Hvem har en skønnere religion end den, der helt underkaster sig Allah og handler godt og følger Abraham den Oprigtiges religion? Og Allah tog Abraham til ven!“ — SÛRA IV, vers 126, Koranen, på dansk ved A. S. Madsen.

Men hvad var grunden til at Gud viste israelitterne særlig opmærksomhed? Mere end 400 år efter at Gud havde givet løftet til Abraham, sagde Moses til israelitterne: „Det var ikke fordi I var det talrigeste af alle folkene at Jehova fattede hengivenhed for jer så han udvalgte jer, for I var det mindste af alle folkene. Nej, det var fordi Jehova elskede jer og fordi han holdt den ed som han svor over for jeres forfædre.“ — 5 Mosebog 7:7, 8.

Det var altså ikke fordi Abraham eller israelitterne var af en bedre race eller nationalitet, eller fordi de på nogen måde var bedre end andre mennesker. Det var fordi Gud viste kærlighed og ufortjent godhed på grund af deres tro og gode gerninger. Apostelen Peter understregede dette da han sagde: „Gud [er] ikke . . . partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apostelgerninger 10:34, 35.

Selv om Jehova Gud altså for en tid kun handlede med Israels nation, havde han i virkeligheden hele menneskehedens velfærd for øje. Hans handlinger med Israel blev ikke nedskrevet i Bibelen for at fremme nationalismens ånd eller for at fremhæve én nation for en anden. „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ (Romerne 15:4) Ja, disse begivenheder fremhæver den kærlighed og tålmodighed Gud lægger for dagen i forbindelse med realiseringen af håbet om at hele menneskeheden igen vil blive forenet i fred og harmoni. Hvordan vil dette håb blive til virkelighed?

En administration for fred

Det „er i overensstemmelse med det [Gud] har besluttet, det han selv har sat sig for med henblik på en administration ved udløbet af de fastsatte tider, nemlig at sammenfatte alt igen, i Messias, det i himlene og det på jorden,“ forklarede Paulus. (Efeserne 1:9, 10) Hvori består denne „administration“?

Dette udtryk er oversat fra det græske ord oikonomiʹa, der ordret betyder „forvaltning af en husholdning“. Selv om menneskeheden er splittet politisk, økonomisk, racemæssigt og religiøst, har Gud således truffet foranstaltning til at fjerne alle disse splittende kræfter og til at føre hele den lydige menneskehed sammen igen, som én lykkelig, verdensomspændende familie. Hvordan vil han gøre dette? Han vil gennemføre det ved hjælp af det messianske rige, under ledelse af hans søn Jesus Kristus. — Se Daniel 2:44; Esajas 9:6, 7.

Midt i en tid med globale spændinger og problemer har millioner i hele verden reageret på Bibelens budskab om fred og harmoni. De er fremstået som den talløse ’store skare’ der beskrives i Åbenbaringen. I symbolsk forstand står de allerede og svinger med palmegrene foran Guds trone, idet de giver udtryk for deres underdanighed og priser den „som sidder på tronen“, Jehova Gud, „og Lammet“, Jesus Kristus. — Åbenbaringen 7:9, 10.

Synes du om dette budskab? Uanset hvilken race eller nationalitet du tilhører, eller hvilket sprog du taler, kan du også blive en del af denne internationale ’store skare’, hvis du undersøger og tager imod Bibelens budskab nu. Sammen med denne skare vil du tillidsfuldt kunne sige: „Efter [Guds] løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ — 2 Peter 3:13.

Jo, Bibelen er også en bog for dig!

[Illustration på side 5]

Adam og Eva var menneskeslægtens forfædre

[Illustration på side 7]

Abraham, der forlod sit hjemland, opnåede Guds gunst i kraft af sin tro og sine gode gerninger