Hvornår kommer der varig fred?

„KRIG er en af historiens konstanter, og den er ikke blevet mindre med civilisationens eller demokratiets indførelse,“ skriver Will og Ariel Durant i deres bog The Lessons of History. „Fred er en ustabil tilstand som kun kan opretholdes ved anerkendelse af en overmagt eller ved jævnbyrdighed.“

Trods ihærdige bestræbelser har menneskeheden ikke været i stand til at skabe varig fred. Hvorfor ikke? Det skyldes at krigens årsager ligger langt dybere end de politiske, territoriale eller sociale stridigheder vi ser på overfladen. Will og Ariel Durant siger: „Det der skaber krig er det samme som det der skaber stridigheder mennesker imellem: begærlighed, stridbarhed og stolthed; det er ønsket om føde, jord, råstoffer, brændstof og herredømme.“

Bibelen giver et endnu tydeligere fingerpeg om årsagen til at mennesker i så vid udstrækning strides og kriges: „Hvorfra stammer krige og hvorfra stridigheder iblandt jer? Stammer de ikke herfra: fra jeres trang til sanselige nydelser som fører krig i jeres lemmer? I ønsker, og dog får I ikke. I myrder og begærer, og dog kan I ikke opnå noget. I strides og kriges.“ — Jakob 4:1, 2.

Her er vi ved sagens kerne: Hvis man vil opnå sand fred er det ikke nok at man fjerner symptomerne — krige, opstande, kup og revolutioner. Man må også fjerne årsagerne — mistænksomhed, begærlighed, had og fjendskab. Dette må erstattes med handlinger der harmonerer med uselviske egenskaber som kærlighed, venlighed, tillid og gavmildhed. Er nogen i stand til dette? Hvis det står til ufuldkomne, dødelige mennesker vil svaret være nej. Men der findes én for hvem dette ikke er for vanskeligt. Det er den samme som kan svare på hvornår der vil blive virkelig fred.

Den der kan indføre fred

For omkring 2800 år siden blev profeten Esajas inspireret til at skrive: „For et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være.“ — Esajas 9:6, 7.

Det blev senere åbenbaret at den person der vil indføre varig fred, er ingen ringere end Jesus Kristus, „den Højestes søn“. (Lukas 1:30-33; Mattæus 1:18-23) Men hvorfor vil det lykkes for ham når det ikke er lykkedes for nogen anden fyrste eller regent? For at forstå dette må vi gøre os klart at det „barn“ der skulle fødes, ikke skulle blive ved med at være et barn. Skønt nogle forestiller sig at han for altid vil være et spædbarn, vil han træde frem som „Fredsfyrste“ og udøve ’et fyrsteligt herredømme’ der vil bringe menneskeheden evige velsignelser.

Men Jesu herredømme omfatter mere. Som „Underfuld Rådgiver“ med ekstraordinære evner vil han have en ganske særlig forståelse for den menneskelige natur. Han vil derfor kunne nå ind til kernen i de meget vanskelige spørgsmål og løse de komplekse problemer som gør vore dages verdslige herskere frustrerede. (Mattæus 7:28, 29; Markus 12:13-17; Lukas 11:14-20) Som „Vældig Gud“ vil Jesus Kristus, der er blevet oprejst og nu sidder på tronen i himmelen som messiansk Konge, arbejde for freden ved at gøre det samme som han gjorde da han var på jorden, blot i endnu større målestok. Han vil helbrede dem der i dag lider af uhelbredelige sygdomme, skaffe alle mennesker mad og drikke, ja, endog kontrollere vejrforholdene. (Mattæus 14:14-21; Markus 4:36-39; Lukas 17:11-14; Johannes 2:1-11) Som „Evig Fader“ har Jesus magt til at give de døde livet tilbage og skænke dem evigt liv. Han vil selv leve evigt og dermed sikre at hans fredsstyre aldrig ophører. — Mattæus 20:28; Johannes 11:25, 26; Romerne 6:9.

Med sådanne egenskaber vil Jesus Kristus afgjort kunne fjerne årsagerne til krige og stridigheder. Han vil ikke blot udarbejde en fredsaftale eller en plan for fredelig sameksistens nationerne imellem — som kun varer indtil den næste krig. Nej, ved at føre menneskeheden ind under ét styre, det messianske rige, vil han i stedet fjerne alle politiske, territoriale, sociale og økonomiske uligheder. Ved at lede alle mennesker til den eneste sande Gud, Jehova, vil han fjerne det der så ofte er den dybereliggende årsag til krig — falsk religion. Der er ingen tvivl om at Fredsfyrsten, Jesus Kristus, vil kunne udrette alt dette. Spørgsmålet er blot: Hvornår?

Før der bliver varig fred

Efter sin opstandelse og himmelfart i år 33 måtte Jesus vente indtil den fastsatte tid var inde til at han kunne skride ind. Dette var i harmoni med Jehovas befaling: „’Sæt dig ved min højre hånd indtil jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder.’ Din styrkes stav vil Jehova række ud fra Zion: ’Hersk midt blandt dine fjender.’“ (Salme 110:1, 2; Lukas 22:69; Efeserne 1:20; Hebræerne 10:12, 13) Hvornår ville dette ske? I mere end 70 år har Jehovas vidner i hele verden forkyndt den gode nyhed at Jesus Kristus i 1914 begyndte at herske som konge i Guds rige i himmelen.a

Men her vil nogen måske sige: ’Der har jo ikke været fred siden 1914. Tværtimod er forholdene lige siden blevet værre og værre.’ Dette er fuldstændig korrekt. Men det viser blot at begivenhederne indtræffer nøjagtig som forudsagt. Bibelen fortæller at netop på det tidspunkt hvor verdensherredømmet blev vor Herres og hans Messias’, ville nationerne blive vrede. (Åbenbaringen 11:15, 18) I stedet for at underlægge sig Jehova Guds og hans Fredsfyrstes herredømme, kastede nationerne sig ud i en afsindig kamp om verdensherredømmet og lod især deres vrede gå ud over de kristne som vidnede om Guds oprettede rige.

Endvidere viser Åbenbaringens Bog at Jesus Kristus, så snart han var kommet i Rigets magt, tog skridt til at fjerne Satan og hans dæmoner fra himmelen: „Nu er frelsen og magten og riget som tilhører vor Gud, og myndigheden som tilhører hans Messias, blevet til virkelighed; for vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned!“ Der siges videre hvad resultatet heraf vil blive: „Derfor, glæd jer, I himle og I som bor i dem! Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“ — Åbenbaringen 12:10, 12.

Det endelige signal

Dette forklarer hvorfor nationerne ikke har kunnet indføre fred trods alle deres bestræbelser. Djævelens store vrede, der afspejles i nationernes vrede, har kastet verden ud i uroligheder og oprør i et omfang som aldrig før i menneskehedens historie. Hvornår vil alt dette blive bragt til ophør? Bibelen giver os et vigtigt fingerpeg: „Når de siger: ’Fred og sikkerhed!’ da vil pludselig undergang komme over dem.“ — 1 Thessaloniker 5:3.

Forstår du betydningen af denne advarsel? Skønt der stadig udkæmpes frygtelige krige, nærer mange den opfattelse at verdensfreden er inden for rækkevidde. Andre mener at den kolde krig er bragt helt til ophør, og at truslen om en kernekrig derfor hører fortiden til. Ja, nationerne har sagt meget om fred og sikkerhed. Men bevæger verdenssituationen sig virkelig i den retning? Husk at Jesus sagde følgende om dem der levede i de sidste dage som begyndte i 1914: „Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“ (Mattæus 24:34) Ja, der vil blive fred i vor generation, men ikke ved nationernes bestræbelser. Den grundfæstede fred der bygger på ret og retfærdighed som Jehova Gud har lovet, kan kun komme gennem Fredsfyrstens, Jesu Kristi styre. — Esajas 9:7.

Hvis du længes efter den dag hvor du sammen med dine kære kan opleve virkelig fred, se da hen til Fredsfyrsten og husk den forsikring han giver: „Våg da, idet I hele tiden beder, så I må være i stand til at undslippe alle disse ting som skal ske, og til at bestå over for Menneskesønnen.“ — Lukas 21:36.

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

DEFINITION AF FRED

I dag opfatter mange blot fred som en periode hvor der ikke er krig eller stridigheder. Dette er imidlertid en meget begrænset definition af ordet. På Bibelens tid blev ordet „fred“ (hebraisk: sjalōmʹ) eller udtrykket „måtte I have fred“ brugt som en almindelig hilsen. (Dommerne 19:20; Daniel 10:19; Johannes 20:19, 21, 26) Dette udtryk hentyder tydeligvis ikke blot til et ønske om at der ikke skal komme krig. Bemærk hvad bogen The Concept of Peace siger herom:

„Når man anvendte ordet sjalom til at betegne fred, tænkte man oprindelig på en tilstand i verden eller samfundet præget af fuldstændighed, enhed, helhed og velfærd. . . . Hvor freden råder har samfundet og individet nået det optimale i tilværelsen.“

Måske er den snævre opfattelse af ordet fred som man har i dag, en medvirkende årsag til at nationernes fredsbestræbelser ikke får særlig vidtrækkende følger.

[Illustration på side 7]

Især siden den første verdenskrig har der været ufred