’Vis dem en ganske særlig opmærksomhed’

14, 15. (a) Hvorfor fortjener de ældste at vi viser dem opmærksomhed, ifølge Første Thessalonikerbrev 5:12, 13? (b) Hvorfor kan det siges at mange ældste ’slider i det iblandt os’?

¹⁴ Vi kan også give udtryk for vores værdsættelse af disse „gaver i form af mennesker“ ved at være betænksomme og vise dem opmærksomhed. I et brev til menigheden i Thessalonika anmodede Paulus de kristne om at ’agte på dem som sled i det iblandt dem og præsiderede iblandt dem i Herren og formanede dem, og . . . vise dem en ganske særlig opmærksomhed på grund af deres arbejde’. (1 Thessaloniker 5:12, 13) Ser vi ikke netop de opofrende ældste slide i det og uselvisk give af sig selv til gavn for os? Lad os se på hvor stor en byrde disse afholdte brødre bærer.

16. Beskriv hvordan vi kan vise de ældste opmærksomhed.

¹⁶ Hvordan kan vi vise dem opmærksomhed? Et ordsprog i Bibelen siger: „Hvor er det godt med et ord i rette tid!“ (Ordsprogene 15:23; 25:11) Vi kan give oprigtigt udtryk for at vi påskønner dem, og derved vise at vi ikke tager deres slid for givet. Vi bør også være rimelige i vore forventninger til dem. På den ene side bør vi føle os fri til at bede dem om hjælp, især hvis vi er alvorligt bekymrede og trænger til opmuntringsord fra Bibelen eller gode råd fra dem der er ’egnede til at undervise’ i Guds ord. (Salme 55:4; 1 Timoteus 3:2) På den anden side må vi huske at en ældste ikke har ubegrænset tid tilovers hvis han ikke skal forsømme sin familie eller andre i menigheden. Vi bør vise disse flittige brødre „medfølelse“ og ikke lægge unødigt beslag på dem. (1 Peter 3:8) Lad os værdsætte den tid og opmærksomhed de med rimelighed kan ofre på os. — Filipperne 4:5.

17, 18. Hvilke ofre bringer mange søstre hvis mænd er ældste, og hvordan kan vi vise at vi ikke underkender disse trofaste søstres afsavn?

¹⁷ Fortjener de søstre hvis mænd er ældste, ikke også vores opmærksomhed? Faktisk deler de jo deres mænd med menigheden og bringer på den måde mange ofre. Fra tid til anden må de ældste bruge aftentimer på menighedsanliggender, tid de ellers kunne have tilbragt sammen med familien. Mange trofaste kristne kvinder bringer beredvilligt sådanne ofre så deres mænd kan tage sig af Jehovas ’får’. — Jævnfør Andet Korintherbrev 12:15.

¹⁸ Hvordan kan vi vise at vi ikke underkender disse trofaste søstres afsavn? Ved ikke at trække urimelige veksler på deres mænd. Lad os heller ikke glemme hvad en påskønnende bemærkning kan udrette. I Ordsprogene 16:24 står der: „Liflige ord er en bikage med honning, søde for sjælen og lægedom for knoglerne.“ Det bekræfter følgende hændelse: Efter et møde ville et ægtepar gerne tale med en ældstebroder om deres teenagesøn. Imens ventede hans kone tålmodigt. Bagefter gik moderen hen til ældstebroderens kone og sagde: „Jeg vil gerne sige dig tak fordi din mand brugte tid på at hjælpe min familie.“ Det glædede ældstebroderens kone at høre denne enkle og betænksomme tak.