Glæd jer i håbet om Riget!

„Glæd jer i håbet. Hold ud under trængselen.“ — romerne 12:12.

1. Hvorfor kan vi finde glæde i vort forhold til Jehova, og hvad tilskynder apostelen Paulus kristne til at gøre?

BIBELEN beskriver meget rammende Jehova som ’den lykkelige Gud’. (1 Timoteus 1:11) Alle hans værker bringer ham stor glæde. Eftersom Jehova er kilden til alt hvad der er godt og glædebringende, kan alle hans fornuftbegavede skabninger finde glæde i deres forhold til ham. Apostelen Paulus tilskynder derfor naturligt de kristne til at værdsætte det glædelige privilegium de har at kende Jehova Gud, og være taknemmelige for hans storslåede skaberværk, samt glæde sig over den loyale hengivenhed han viser dem. Paulus skrev: „Glæd jer altid i Herren. Igen vil jeg sige: Glæd jer!“ — Filipperne 4:4; Salme 104:31.

2. Hvilket håb bringer stor glæde, og hvad opfordres kristne til?

² Følger kristne Paulus’ tilskyndelse? Så afgjort. Jesu Kristi åndelige brødre glæder sig over det herlige håb Gud har givet dem. (Romerne 8:19-21; Filipperne 3:20, 21) Ja, de ved at de vil få en andel i at realisere menneskehedens forhåbninger til fremtiden, både for de levende og de døde, ved at tjene sammen med Kristus i hans himmelske regering. Forestil dig den glæde det vil være for dem at få den forret at blive Kristi medarvinger og tjene som konger og præster! (Åbenbaringen 20:6) Det vil bringe dem stor glæde at hjælpe trofaste mennesker frem til fuldkommenhed og lede arbejdet med at genoprette Paradiset på jorden. Alle Guds tjenere har „håb om evigt liv, som Gud, der ikke kan lyve, har lovet for lange tider siden“. (Titus 1:2) I betragtning af dette storslåede håb giver apostelen Paulus alle kristne denne opfordring: „Glæd jer i håbet.“ — Romerne 12:12.a

Sand glæde — en hjerteindstilling

3, 4. (a) Hvad indebærer glæde, og hvornår bør kristne glæde sig? (b) Hvori består sand glæde, og hvad er den afhængig af?

³ Glæde er ikke ensbetydende med at man befinder sig i en tilstand af konstant opstemthed eller sprudlende humør. Udsagnsordene til de hebraiske og græske ord som i Bibelen oversættes med „glæde“ og „fryd“, beskriver både den indre glæde og de ydre tegn på glæde. Kristne opmuntres til ’altid at glæde sig’. — 2 Korinther 13:11; 1 Thessaloniker 5:16.

⁴ Men hvordan bærer man sig ad med altid at være glad? Dette er muligt fordi sand glæde er en hjerteindstilling, en åndelig egenskab. (5 Mosebog 28:47; Ordsprogene 15:13; 17:22) Den er en frugt af Guds ånd, og Paulus nævner den umiddelbart efter kærlighed. (Galaterne 5:22) Da det er en egenskab er den ikke afhængig af ydre omstændigheder, selv ikke af vore brødre. Men den er afhængig af Guds hellige ånd. Den kommer af en dyb indre tilfredshed over at vide at man har sandheden og håbet om Riget og af bevidstheden om at man gør det der behager Jehova. Glæde er altså ikke udelukkende et personlighedstræk som man er født med; det er en del af „den nye personlighed“, de egenskaber der kendetegnede Jesus Kristus. — Efeserne 4:24; Kolossenserne 3:10.

5. Hvornår og hvordan kan glæden komme til udtryk?

⁵ Glæde er en indre følelse der er knyttet til det symbolske hjerte, men kan også lejlighedsvis komme til udtryk ved ydre kendetegn. Hvordan? Det kan variere lige fra et ansigtsudtryk der afspejler en ophøjet ro til det at man rent bogstaveligt springer af glæde. (1 Kongebog 1:40; Lukas 1:44; Apostelgerninger 3:8; 6:15) Vil det sige at de der ikke er særlig snakkesalige eller som ikke altid smiler, ikke ejer glæde? Nej! Sand glæde kommer ikke til udtryk ved at man konstant snakker, ler eller smiler. Glæde kommer til udtryk på mange forskellige måder, alt efter omstændighederne. Det er ikke udelukkende egenskaben glæde der gør at der hersker en god atmosfære i rigssalen, men i lige så høj grad vor broderlige hengivenhed og kærlighed.

6. Hvorfor kan kristne altid glæde sig, selv når de bliver udsat for ubehageligheder?

⁶ At glæden er en del af den kristnes nye personlighed, gør den til en varig egenskab. Det er det der gør det muligt altid at være glad. Vi kan naturligvis til tider blive foruroligede over et eller andet, eller vi kan måske blive udsat for noget ubehageligt. Men vi kan stadig bevare glæden i hjertet. Nogle af de første kristne var trælle og havde herrer der var vanskelige at behage. Kunne disse kristne altid være glade? Ja, for de ejede håbet om Riget og hjertets glæde. — Johannes 15:11; 16:24; 17:13.

7. (a) Hvad sagde Jesus om det at glæde sig under trængsel? (b) Hvad hjælper os til at holde ud under trængsler, og hvem har sat det bedste eksempel i så henseende?

⁷ Umiddelbart efter at apostelen Paulus siger: „Glæd jer i håbet,“ tilføjer han: „Hold ud under trængselen.“ (Romerne 12:12) Jesus talte også om det at glæde sig under trængselen da han i Mattæus 5:11, 12 sagde: „Lykkelige er I når folk skælder jer ud og forfølger jer . . . Fryd jer og spring af glæde, for jeres belønning er stor i himlene.“ Den fryd og glæde der her omtales giver sig ikke nødvendigvis udslag i noget ydre; der er hovedsagelig tale om den dybe indre tilfredshed som man oplever ved at behage Jehova og Jesus Kristus når man holder ud under prøvelse. (Apostelgerninger 5:41) Det er den glæde der hjælper os til at holde ud under trængsler. (1 Thessaloniker 1:6) I den forbindelse satte Jesus det største eksempel. Som Bibelen siger: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl.“ — Hebræerne 12:2.

Find glæde i håbet trods problemer

8. Hvilke problemer kan kristne komme ud for, og hvorfor berøver dette ikke den kristne glæden?

⁸ At man er en tjener for Jehova fritager ikke en for problemer. Der kan indtræffe familieproblemer, økonomiske vanskeligheder, helbredsproblemer eller dødsfald i familien. Sådanne ting kan medføre sorger, men de fjerner ikke vort grundlag for at finde glæde i håbet om Riget, hjertets indre glæde. — 1 Thessaloniker 4:13.

9. Hvilke problemer havde Abraham, og hvordan ved vi at han glædede sig i sit hjerte?

⁹ Tag for eksempel Abraham. Han havde det ikke altid let. Han havde familieproblemer, for hans medhustru Hagar og hans hustru Sara kunne ikke komme ud af det med hinanden. Der opstod skænderier. (1 Mosebog 16:4, 5) Ismael gjorde sig lystig over Isak og forfulgte ham. (1 Mosebog 21:8, 9; Galaterne 4:29) På et tidspunkt døde Abrahams elskede hustru Sara. (1 Mosebog 23:2) Til trods for disse problemer glædede Abraham sig over håbet om Rigets afkom som ville fremstå i hans slægtslinje, og over at alle jordens slægter ville velsigne sig ved dette afkom. (1 Mosebog 22:15-18) Med glæde i hjertet holdt han ud i tjenesten for Jehova i hundrede år efter at han havde forladt sin hjemby Ur. Derfor siges der om ham: „Han ventede på byen som havde faste grundvolde, byen hvis bygmester og ophavsmand er Gud.“ Fordi Abraham havde en fast tro på det kommende messianske rige, kunne Herren Jesus, som af Gud var udnævnt til at være konge, sige om Abraham at han ’glædede sig usigeligt til at se hans dag, og han så den og frydede sig’. — Hebræerne 11:10; Johannes 8:56.

10, 11. (a) Hvilken kamp må vi som kristne kæmpe, og hvordan bliver vi udfriet? (b) Hvad må vi gøre eftersom vi ikke kan vinde kampen mod vort syndige kød?

¹⁰ Som ufuldkomne mennesker har vi også vort syndige kød at kæmpe med, og denne kamp for at gøre det rette kan volde mange kvaler. Men dermed være ikke sagt at vi er uden håb. Paulus var elendig til mode på grund af denne konflikt, og han sagde: „Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død? Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ (Romerne 7:24, 25) Ja, ved hjælp af Jesus Kristus og den genløsning han har tilvejebragt er vi blevet udfriet. — Romerne 5:19-21.

¹¹ Da vi ikke er i stand til at kæmpe kampen til fuldkommenhed, må vi drage nytte af Kristi genløsningsoffer. Vi kan glæde os over denne genløsning eftersom den gør det muligt for os at opnå en ren samvittighed og få vore synder tilgivet. I Hebræerbrevet 9:14 siger Paulus at „Messias’ blod“ har magt til at „rense vor samvittighed fra døde gerninger“. Kristne behøver altså ikke at lade deres samvittighed tynge af skyldfølelse eller en følelse af at de er fordømt. Dette er sammen med håbet stærkt medvirkende til at man kan bevare glæden. (Salme 103:8-14; Romerne 8:1, 2, 32) At se lidt nærmere på hvad håbet indebærer vil opmuntre os alle til fortsat at kæmpe kampen.

Hav altid håbet klart for øje

12. Hvilket håb kan salvede kristne meditere over?

¹² Det er vigtigt at både den salvede rest og de andre får holder deres ’frelseshåb’ for øje, idet de bærer det som en beskyttende hjelm. (1 Thessaloniker 5:8) Salvede kristne kan tænke på den storslåede forret det vil være at opnå udødeligt liv i himmelen, hvor de vil få foretræde for Jehova Gud og være personligt sammen med den herliggjorte Jesus Kristus, apostlene og de øvrige 144.000 som har bevaret deres uangribelighed i århundredernes løb. Et ubeskriveligt berigende samvær venter dem.

13. Hvilke tanker gør resten af de salvede på jorden sig om deres håb?

¹³ Hvilke tanker gør den lille rest af salvede der endnu er tilbage på jorden sig om deres himmelske håb? Man kan opsummere det med følgende ord af F. W. Franz, der blev døbt i 1913: „Vort håb er sikkert, og hvert eneste af de 144.000 medlemmer af den lille skare vil få indfriet deres håb i et omfang vi aldrig har kunnet forestille os. Vi af resten som levede i 1914, hvor vi alle ventede at blive taget til himmelen, har ikke mistet fornemmelsen af hvor værdifuldt dette håb er. Det er så levende for os som aldrig før, og vor værdsættelse af håbet vokser jo længere vi må vente på at få det indfriet. Det er værd at vente på, om man så skulle vente en million år. Jeg skatter vort håb højere end nogen sinde før, og jeg vil aldrig holde op med at værdsætte det. Den lille skares håb er også en forsikring om at den store skare af andre får med sikkerhed vil få deres forventninger indfriet på en langt mere betagende måde end de nogen sinde ville have drømt om. Det er derfor vi har holdt ud indtil nu, og vi vil holde ud indtil Gud viser at han indfrier sine ’dyrebare og største løfter’.“ — 2 Peter 1:4; 4 Mosebog 23:19; Romerne 5:5.

Find glæde i håbet om Paradiset

14. Hvilket håb må den store skare altid have for øje?

¹⁴ Et sådant udtryk for frydefuld tro giver dem der tilhører den store skare af andre får grund til stor glæde. (Åbenbaringen 7:15, 16) De må altid holde håbet om at overleve Harmagedon klart for øje. Ja, se frem til at opleve hvordan Guds rige vil hævde Jehova Guds universelle suverænitet og hellige hans navn i den store trængsel, som vil rense jorden for de onde der har Djævelen til gud. Det vil blive en stor glæde at overleve den store trængsel. — Daniel 2:44; Åbenbaringen 7:14.

15. (a) Hvilke mirakuløse helbredelser udvirkede Jesus da han var på jorden, og hvorfor? (b) Hvad vil de der overlever Harmagedon have behov for, og hvori adskiller de sig fra dem der får en opstandelse?

¹⁵ Om den store skare siger Åbenbaringen 7:17: „Lammet . . . vil være hyrde for dem og lede dem til kilder med livets vand. Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“ Denne profeti får en åndelig opfyldelse allerede i dag, og de der overlever Harmagedon vil opleve at den også får en bogstavelig opfyldelse. Hvordan? Ja, hvad gjorde Jesus da han gik på jorden? Han helbredte halte og invalide, åbnede de døves ører og de blindes øjne, han kurerede spedalskhed, lammelser og „enhver form for sygdom og enhver form for skrøbelighed“. (Mattæus 9:35; 15:30, 31) Er det ikke netop det som kristne i dag behøver? Den store skare vil bringe den gamle verdens skavanker og skrøbeligheder med ind i den nye verden. Hvad forventer vi at Lammet vil gøre ved dem? De der overlever Harmagedon vil have helt andre behov end de der får en opstandelse. Selv om de opstandne ikke vil blive oprejst som fuldkomne mennesker, vil de sandsynligvis blive genskabt med hele og raske legemer, og vil således ikke have behov for at blive mirakuløst helbredt. Mange som tilhører den store skare og som får den enestående forret at overleve Harmagedon, vil derimod have behov for, og også erfare, en mirakuløs helbredelse. En væsentlig grund til at Jesus helbredte mennesker var tilsyneladende at det skulle tjene til opmuntring for den store skare. Medlemmerne af denne skare ser ikke blot frem til at overleve men også til at blive helbredt.

16. (a) Hvornår vil de der overlever Harmagedon sandsynligvis blive helbredt, og hvad vil det medføre? (b) Hvilket håb vil vi kunne glæde os over i tusindårsriget?

¹⁶ Det vil være logisk at slutte at de der overlever vil blive helbredt relativt hurtigt efter Harmagedon, inden opstandelsen begynder. (Esajas 33:24; 35:5, 6; Åbenbaringen 21:4; jævnfør Markus 5:25-29.) Til den tid vil folk kunne skille sig af med deres briller, stokke, krykker, kørestole, proteser, høreapparater og lignende. Dette vil skabe stor glæde! At Jesus vil sørge for at denne helbredelse finder sted umiddelbart efter Harmagedon, stemmer udmærket med at den store skare skal udgøre grundvolden for den nye jord. Invaliderende sygdomme vil blive ryddet af vejen, sådan at de der overlever kan gå til værket med iver, idet de ser frem til den store aktivitet der ligger foran dem i tusindårsriget uden at være hæmmet af de skavanker som den gamle verden måtte have påført dem. Ja, efter Harmagedon vil den store skare kunne fortsætte med at glæde sig i håbet om at de vil opnå menneskelig fuldkommenhed ved slutningen af de tusind år. Gennem hele tusindårsriget vil de kunne glæde sig i håbet om at nå dette mål.

17. Hvilke glæder vil vi få del i efterhånden som arbejdet med at genoprette Paradiset skrider frem?

¹⁷ Hvis du har det jordiske håb, kan du også tænke på den glæde der vil være forbundet med at genoprette Paradiset. (Lukas 23:42, 43) De der overlever Harmagedon vil uden tvivl skulle hjælpe med at rense jorden og således skabe behagelige omgivelser til de døde der vil blive oprejst. Begravelser vil blive erstattet af sammenkomster hvor man byder de opstandne velkommen tilbage, deriblandt dem af vore kære som er døde. Og tænk på det berigende samvær vi kan have med trofaste mænd og kvinder fra fortiden. Hvem kunne du især tænke dig at tale med? Abel, Enok, Noa, Job, Abraham, Sara, Isak, Jakob, Josef, Moses, Josua, Rahab, Debora, Samson, David, Elias, Elisa, Jeremias, Ezekiel, Daniel eller Johannes Døber? Disse herlige fremtidsudsigter er også en del af håbet. Vi vil kunne komme til at tale med dem, lære af dem og arbejde sammen med dem om at gøre hele jorden til et paradis.

18. Hvilke andre glæder kan vi meditere over?

¹⁸ Forestil dig også den gode mad, det rene vand og den friske luft der vil findes når vores jord igen er kommet i fuldkommen økologisk balance, sådan som den var da Jehova skabte den. Man vil ikke blot passivt glæde sig over fuldkommenheden men føre et aktivt og meningsfyldt liv der vil bringe én lykke. Forestil dig et verdensomspændende samfund af mennesker der lever i en verden uden kriminalitet, egoisme, jalousi og stridigheder — et broderskab hvor alle opdyrker og frembringer åndens frugt. Hvilket spændende fremtidsperspektiv! — Galaterne 5:22, 23.

Et håb der gør livet værd at leve

19. (a) Hvornår kan man opleve den glæde der er omtalt i Romerbrevet 12:12? (b) Hvorfor bør vi være besluttede på ikke at lade livets byrder fortrænge vort håb?

¹⁹ Når ens forventninger er blevet indfriet, håber man ikke længere. Den glæde Paulus opfordrer os til at vise i Romerbrevet 12:12, skal derfor opleves nu. (Romerne 8:24) Alene tanken om de velsignelser Guds rige vil medføre, gør at vi allerede nu kan glæde os i dette håb. Beslut dig derfor til ikke at lade livets genvordigheder i denne fordærvede verden fortrænge dit storslåede håb. Lad dig ikke kue til at give op så du mister fremtidshåbet af syne. (Hebræerne 12:3) Dine problemer bliver ikke løst ved at du forlader den kristne vej. Husk at hvis man holder op med at tjene Gud på grund af tilværelsens byrder, vil man fortsat skulle bære disse byrder, men man mister håbet og dermed også muligheden for at kunne glæde sig over de storslåede fremtidsudsigter.

20. Hvilken virkning har håbet om Riget på dem der tager imod det, og hvorfor?

²⁰ Jehovas folk har al mulig grund til at glæde sig over livet. Deres strålende håb virker inspirerende og gør livet værd at leve. Og de holder ikke dette glædebringende håb for sig selv. Nej, de ønsker ivrigt at fortælle andre om det. (2 Korinther 3:12) De der tager imod håbet om Riget ser derfor fremtiden trygt i møde, og de søger at opmuntre andre ved at fortælle dem den gode nyhed fra Gud. Dette giver dem der tager imod budskabet det mest storslåede håb der nogen sinde er blevet givet menneskeheden — håbet om et rige som vil genoprette Paradiset på jorden. Hvis folk ikke ønsker at tage imod det, fortsætter vi alligevel med at glæde os fordi vi har dette håb. Det er dem der vender det døve øre til der går glip af noget, ikke os. — 2 Korinther 4:3, 4.

21. Hvad er nært forestående, og hvordan bør vi betragte vort håb?

²¹ Gud giver dette løfte: „Se! Jeg gør alting nyt.“ (Åbenbaringen 21:5) Den nye verden med alle dens spændende og evige velsignelser er nær. Vi ejer et værdifuldt håb, hvad enten det er håbet om liv i himmelen eller på en paradisisk jord. Hold fast ved dette håb. I disse kritiske sidste dage er det vigtigere end nogen sinde at betragte håbet som et „sjælens anker, både sikkert og fast“. Med håbet forankret i Jehova, „en varig klippe“, har vi afgjort god grund til allerede nu at ’glæde os i håbet’. — Hebræerne 6:19; Esajas 26:4.

[Fodnote]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvilket håb er der for menneskeheden?

◻ Hvad er sand glæde?

◻ Hvornår vil de der overlever Harmagedon sandsynligvis blive helbredt?

◻ Hvorfor bør vi ikke lade livets byrder fortrænge vort håb?

◻ Hvad glæder du dig til i den nye verden?

[Illustration på side 9]

Vil det ikke fylde dit hjerte med glæde at opleve sådanne helbredelser som Jesus udførte?

[Illustration på side 10]

De der glæder sig over Riget opmuntrer andre ved at fortælle dem om deres håb