Hvem er „lovløshedens menneske“?
„Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde.“ — 2 THESSALONIKER 2:8.
1, 2. Hvorfor er det vigtigt at vide hvem lovløshedens menneske er?
VI LEVER i en lovløs tid. Verden er præget af frygten for kriminelle elementer og den trussel de udgør mod ens person og ejendom. Men der findes et andet lovløst element som på en langt mere snigende måde har drevet sit spil i århundreder. Bibelen kalder det „lovløshedens menneske“.
2 Det er vigtigt at vide hvem dette lovløshedens menneske er. Hvorfor? Fordi det er fast besluttet på at ødelægge vort gode forhold til Gud og fratage os håbet om evigt liv. Hvordan vil dette menneske gøre det? Ved at få os til at forlade sandheden og tro på falsk lære i stedet for at tilbede Gud „i ånd og sandhed“. (Johannes 4:23) Dette lovløse menneskes handlinger viser tydeligt at det modarbejder Gud, hans hensigter og hans indviede folk.
3. Hvordan henleder Bibelen vor opmærksomhed på lovløshedens menneske?
3 Bibelen omtaler dette lovløshedens menneske i Andet Thessalonikerbrev 2:3. Inspireret af Guds ånd skrev apostelen Paulus: „Lad ingen forføre jer på nogen måde, for først [før Jehovas dag hvor han tilintetgør denne onde ordning] må jo frafaldet komme og lovløshedens menneske, undergangens søn, åbenbares.“ Her forudsagde Paulus at der før denne ordnings ende ville komme et frafald og at et lovløshedens menneske ville fremstå. I vers 7 sagde han: „Denne lovløsheds hemmelighed er ganske vist allerede i virksomhed.“ Allerede i det første århundrede var lovløshedens menneske altså begyndt at vise sig.
Lovløshedens menneskes oprindelse
4. Hvem står bag lovløshedens menneske og støtter det?
4 Hvem står bag lovløshedens menneske og støtter det? Paulus svarer: „Den lovløses nærværelse er ifølge Satans virke ledsaget af enhver kraftig gerning og løgnagtige tegn og undere og af ethvert uretfærdigt bedrag for dem som går til grunde, fordi de ikke tog imod kærligheden til sandheden, så de kunne blive frelst.“ (2 Thessaloniker 2:9, 10) Det er altså Satan der står bag og opretholder lovløshedens menneske. Og ligesom Satan er modstander af Jehova, hans hensigter og hans folk, er lovløshedens menneske det også, bevidst eller ubevidst.
5. Hvordan vil det gå lovløshedens menneske og dem der følger det?
5 De der følger lovløshedens menneske vil blive udslettet sammen med det: „Da vil den lovløse blive åbenbaret, hvem Herren Jesus vil udrydde . . . og gøre til intet ved sin nærværelses tydelige fremtræden.“ (2 Thessaloniker 2:8) Tiden til udslettelsen af lovløshedens menneske og dets tilhængere („dem som går til grunde“) er snart inde, „ved Herren Jesu åbenbarelse fra himmelen med sine mægtige engle i flammende ild, når han bringer hævn over dem der ikke kender Gud og dem der ikke adlyder den gode nyhed om vor Herre Jesus. Disse skal lide retslig straf i form af evig undergang.“ — 2 Thessaloniker 1:6-9.
6. Hvilke andre oplysninger giver Paulus om lovløshedens menneske?
6 Paulus beskriver desuden lovløshedens menneske med ordene: „Han sætter sig imod og ophøjer sig over enhver som siges at være ’gud’ eller genstand for dyrkelse, så han sætter sig i Guds tempel, idet han offentligt udgiver sig for at være en gud.“ (2 Thessaloniker 2:4) Paulus advarer altså om at Satan ville oprejse et lovløst element der med urette blev gjort til genstand for dyrkelse og endda ville sætte sig ud over Guds lov.
Lovløshedens menneske identificeres
7. Hvorfor slutter vi at Paulus ikke talte om et enkelt menneske, og hvad står lovløshedens menneske da for?
7 Talte Paulus om et enkelt menneske? Nej, for han skrev jo at dette menneske eksisterede på hans tid og fortsat ville eksistere indtil Jehova udslettede det ved afslutningen af denne tingenes ordning. Det har altså været til i mange hundrede år, og så længe har intet bogstaveligt menneske levet. Udtrykket „lovløshedens menneske“ må altså stå for en skare af mennesker.
8. Hvem er lovløshedens menneske, og hvad kan man kende det på?
8 Hvem er denne skare? Alt tyder på at det er alle kristenhedens stolte, ærgerrige gejstlige der op gennem århundrederne har lavet deres egne love. Dette fremgår af at kristenheden omfatter tusinder af forskellige kirkesamfund og sekter der har hver sit præsteskab, men alligevel alle er i konflikt med de andre hvad lære eller praksis angår. Denne splittelse er et tydeligt vidnesbyrd om at de ikke følger Guds love. De kan ikke være fra Gud. (Jævnfør Mika 2:12; Markus 3:24; Romerbrevet 16:17; Første Korintherbrev 1:10.) Alle disse religioner har det tilfælles at de ikke holder fast ved Bibelens lære, men har overtrådt regelen: „Gå ikke ud over det der står skrevet.“ — 1 Korinther 4:6; se også Mattæus 15:3, 9, 14.
9. Hvilke ubibelske læresætninger har lovløshedens menneske ladet træde i stedet for Bibelens sandhed?
9 Den lovløse er altså et sammensat „menneske“: Kristenhedens gejstlige. De er alle, både paver, præster, patriarker og protestantiske prædikanter, medansvarlige for kristenhedens religiøse synder. De har udskiftet Guds sandhed med hedenske løgne og antaget de ubibelske lærepunkter om sjælens udødelighed, helvede, skærsilden og treenigheden. De er som de religiøse ledere til hvem Jesus sagde: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. . . . han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Deres gerninger afslører dem også som lovløse, for de deltager i handlinger der strider mod Guds love. Til sådanne sagde Jesus: „Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ — Mattæus 7:21-23.
De ophøjer sig
10. Hvilket forhold har lovløshedens menneske haft til de politiske herskere?
10 Historien viser at lovløshedens menneske har optrådt med en sådan stolthed og arrogance at det endda har stillet krav og betingelser til de styrende i verden. Under påskud af at kongerne hersker ’af Guds nåde’ har gejstligheden hævdet at være det nødvendige mellemled mellem dem og Gud. Den har kronet og afsat konger og kejsere, og har været i stand til at sikre eller unddrage herskerne massernes støtte. Den har i virkeligheden sagt det samme som de jødiske ypperstepræster der forkastede Jesus: „Vi har ingen anden konge end kejseren.“ (Johannes 19:15) Men som Jesus utvetydigt sagde: „Mit rige er ikke en del af denne verden.“ — Johannes 18:36.
11. Hvordan har gejstligheden ophøjet sig over andre?
11 For at ophøje sig endnu mere over det jævne folk har denne lovløse præsteklasse iført sig en særlig klædning, som regel sort. Desuden smykker den sig med alle mulige imponerende værdighedstegn, foruden kroner, kors og bispehuer. (Jævnfør Mattæus 23:5, 6.) Men Jesus og hans disciple bar ikke den slags dragter; de klædte sig ligesom almindelige mennesker. Gejstligheden har også tiltaget sig titler som „Fader“, „Hellige Fader“, „hans Velærværdighed“, „hans Excellence“ og „hans Eminence“, hvilket hjælper den til at ’ophøje sig over enhver’. Men om religiøse titler sagde Jesus: „I [skal] ikke kalde nogen på jorden jeres fader.“ (Mattæus 23:9) Og da Elihu svarede Jobs hykleriske trøstere sagde han: „Lad mig ikke vise personsanseelse over for nogen mand og ikke give ærestitler til noget jordisk menneske.“ — Job 32:21.
12. Hvem gav Paulus udtryk for at gejstligheden i virkeligheden tjener?
12 Paulus gav udtryk for at lovløshedens menneske allerede var i virksomhed på hans tid, og om dem der afspejlede denne lovløse indstilling sagde han: „Sådanne mennesker er nemlig falske apostle, svigefulde arbejdere, der giver sig ud for at være Kristi apostle. Og intet under, for Satan selv giver sig ud for at være en lysets engel. Det er derfor intet stort om hans tjenere også giver sig ud for at være retfærdigheds tjenere. Men deres endeligt vil komme til at svare til deres gerninger.“ — 2 Korinther 11:13-15.
Oprør mod den sande tilbedelse
13. Hvad er det frafald Paulus forudsagde?
13 Paulus skrev at dette lovløshedens menneske ville fremstå i forbindelse med et frafald. Ja, det første fingerpeg han gav om den lovløse skares identitet var at før „Jehovas dag [når Han udsletter denne onde tingenes ordning] . . . må jo frafaldet komme“. (2 Thessaloniker 2:2, 3) Men hvad ligger der i ordet „frafald“? I denne sammenhæng sigter det ikke blot til det at komme bort fra troen på grund af åndelig svaghed. Det græske ord der her er oversat med „frafald“ betød blandt andet „afhopning“ eller „opstand“. I nogle oversættelser er det gengivet med „oprør“. William Barclays oversættelse siger: „Den dag kan ikke komme før Det Store Oprør har fundet sted.“ Jerusalem-Bibelen bruger udtrykket „Den Store Opstand“. I den sammenhæng hvori ordet „frafald“ her bruges af Paulus, sigter det altså til et oprør mod den sande tilbedelse.
14. Hvornår begyndte frafaldet for alvor at udvikle sig?
14 Hvordan har dette frafald, dette oprør, udviklet sig? I Andet Thessalonikerbrev 2:6 skrev Paulus angående sin egen tid om ’det der holder lovløshedens menneske tilbage’. Hvad var det? Apostlene, der virkede som et bolværk. Deres tilstedeværelse, med de kraftige gerninger den hellige ånd satte dem i stand til at udføre, hindrede frafaldet i at bryde ud i lys lue på det tidspunkt. (Apostelgerninger 2:1-4; 1 Korinther 12:28) Men da apostlene var døde, ved slutningen af det første århundrede, var dette bolværk borte.
En ubibelsk gejstlighed opstår
15. Hvilken kristen menighedsordning fastlagde Jesus?
15 Menigheden som Jesus havde oprettet, voksede og bredte sig i det første århundrede under ledelse af ældste (tilsynsmænd) og menighedstjenere. (Mattæus 20:25-27; 1 Timoteus 3:1-13; Titus 1:5-9) Disse mænd blev udtaget blandt menighedens medlemmer — dygtige, åndeligsindede mænd som ikke havde nogen speciel teologisk uddannelse. Det havde Jesus heller ikke. Hans modstandere sagde undrende: „Hvordan har denne mand fået sin lærdom, når han ikke har studeret ved skolerne?“ (Johannes 7:15) Og de religiøse ledere lagde mærke til det samme i forbindelse med apostlene: „Da de nu så Peters og Johannes’ frimodighed og kunne mærke at de var ulærde og almindelige mennesker, undrede de sig. Og så genkendte de dem: de plejede at være sammen med Jesus.“ — Apostelgerninger 4:13.
16. Hvordan bevirkede frafaldet at man gik bort fra det første århundredes menighedsordning?
16 Med frafaldet blev der imidlertid indført begreber fra det jødiske præsteskab og siden fra det hedenske Roms religiøse struktur. Som tiden gik og man vendte sig bort fra den sande tro, udviklede der sig et ubibelsk præsteskab. En kronet pave begyndte at herske over et kollegium af kardinaler, som var blevet udtaget blandt hundreder af biskopper og ærkebiskopper, som igen var kommet fra en stand af seminarieuddannede præster. Ikke længe efter det første århundrede vandt en mystisk gejstlighed således fodfæste i kristenheden. Den fulgte ikke mønsteret fra det første århundredes menighedsordning, med ældste og menighedstjenere, men efterlignede hedenske religioner i sin opbygning.
17. Hvornår blev den magt lovløshedens menneske sad inde med, særlig styrket?
17 Allerede i det tredje århundrede var den troende menigmand blevet henvist til en andenrangs status som tilhørende lægfolket. Det frafaldne lovløshedens menneske overtog lidt efter lidt magten, som blev styrket under den romerske kejser Konstantin, navnlig efter kirkemødet i Nikæa i 325, hvor kirke og stat blev forenet. Lovløshedens menneske — kristenhedens gejstlighed — kom således til at omfatte en århundredlang kæde af frafaldne som har gjort oprør mod den sande Gud, Jehova. De har fulgt deres egne love og forordninger, ikke Guds.
Hedensk lære
18. Hvilke blasfemiske, hedenske læresætninger antog lovløshedens menneske?
18 Lovløshedens menneske har også lånt læresætninger fra hedensk religion. For eksempel trådte en mystisk, uforståelig treenig gud i stedet for Ham som siger: „Jeg er Jehova. Det er mit navn; og jeg giver ikke min herlighed til nogen anden.“ „Jeg er Jehova, og der er ingen anden. Bortset fra mig er der ingen Gud.“ (Esajas 42:8; 45:5) Ja, Guds sandhed blev erstattet af menneskelige, hedenske opfattelser. Og endnu en blasfemisk lære blev føjet til: at Bibelens ydmyge Maria skulle æres som „Guds Moder“! Således blev gejstligheden, der har fremmet disse falske lærdomme, det frodigste af det „ukrudt“ Satan såede for at forsøge at kvæle den gode sæd som blev sået af Kristus. — Mattæus 13:36-39.
19. Hvordan er kristenheden blevet splittet i tidens løb, men hvad er blevet bevaret?
19 Ved splittelser og skismaer blev kristenheden efterhånden opdelt i hundreder af trosretninger og sekter. Med meget få undtagelser har hver ny retning og sekt bevaret opdelingen i præsteskab og lægfolk. Lovløshedens menneske har således bestået frem til i dag. Og det ophøjer sig stadig over det jævne folk ved sine prangende dragter og klingende titler. Det er tydeligt at Paulus ikke overdrev da han sagde at det kollektive lovløshedens menneske ville tiltage sig herlighed og ophøje sig til en gudlignende stilling.
Pavedømmet
20. Hvordan beskrives paven i et leksikon?
20 Et eksempel på denne selvforherligelse er pavedømmet i Rom. Et italiensk kirkeleksikon redigeret af Lucio Ferraris skriver at paven „ejer en sådan værdighed og højhed at han ikke blot er et menneske men så at sige Gud og Guds stedfortræder“. Hans krone er tredobbelt og betegner at han er „konge over himmelen, jorden og helvede“. Leksikonet fortsætter: „Paven er så at sige Gud på jorden, Kristi trofastes eneste fyrste, den største konge af alle konger“. Der tilføjes: „Paven kan undertiden modvirke den guddommelige lov.“ The New Catholic Dictionary siger om paven: „Hans ambassadører har forrang over andre medlemmer af det diplomatiske korps.“
21. Hvilken indstilling har paven, i modsætning til den Peter og en engel havde?
21 I modsætning til Jesu disciple bærer paven ofte prægtige dragter og har intet imod at blive hyldet af mennesker. Han lader folk bøje sig for ham, kysse hans ring og bære ham på skuldrene i en særlig stol. Hvilken forfængelighed paverne har vist i århundredernes løb! Og hvilken kontrast til den ydmyghed der kendetegnede Peter, som sagde til Kornelius, den romerske hærofficer der faldt ned for hans fødder for at tilbede ham: „Stå op! jeg er selv kun et menneske.“ (Apostelgerninger 10:25, 26, da. aut.) Hvilken kontrast til den engel der gav apostelen Johannes Åbenbaringen! Johannes forsøgte at knæle tilbedende for engelen, men den sagde: „Pas på! Gør det ikke! Jeg er blot din medtræl og dine brødres, profeternes, og deres som overholder denne skriftrulles ord. Tilbed Gud.“ – Åbenbaringen 22:8, 9.
22. Ved hjælp af hvilken bibelsk regel kan man kende lovløshedens menneske?
22 Er denne kritik af gejstligheden for hård? Det kan vi afgøre ved at anvende den regel hvormed Jesus sagde at man kunne afsløre falske profeter: „I kan kende dem på deres frugter.“ (Mattæus 7:15, 16) Hvilke frugter har gejstligheden frembragt op gennem historien og i vor tid? Hvilken skæbne vil lovløshedens menneske få, og med hvem vil det dele den? Hvilket ansvar har de der frygter Gud over for lovløshedens menneske? Det vil de følgende artikler komme ind på.
Resumé
◻ Hvad er lovløshedens menneske, og hvornår fremstod det?
◻ Hvordan viser Bibelen hvem der står bag lovløshedens menneske?
◻ Hvordan har gejstligheden ophøjet sig over lægfolket?
◻ Hvilke hedenske læresætninger og skikke antog gejstligheden?
◻ Hvilken indstilling har paven, i modsætning til den Peter og en engel havde?
[Illustration på side 14]
I modsætning til paverne ville apostelen Peter ikke tilbedes af et menneske