Hvem er Guds sande tjenere?
„I DENNE afgørende time formaner vi vore katolske soldater til at gøre deres pligt i lydighed mod Føreren [Hitler].“ — Tysklands katolske biskopper, citeret i The New York Times for 25. september 1939.
„Et medlem af besætningen på vores fly er katolik, og du velsigner ham før vi tager af sted på bombetogter over Tyskland. Men den samme katolske kirke i Tyskland velsigner et katolsk medlem af besætningen på et tysk fly der kommer herover og ødelægger vore byer. Derfor spørger jeg: ’Hvis side er Gud på?’“ Dette spørgsmål, der var rettet til en katolsk præst under den anden verdenskrig, blev stillet af en britisk officer inden for luftvåbenet, David Walker.
I modsætning hertil sad i tusindvis af Jehovas vidner flere år i koncentrationslejr fordi de ikke ville sige Heil Hitler eller kæmpe i hans væbnede styrker. I de allierede lande blev mange Jehovas vidner fængslet fordi de nægtede at udføre militærtjeneste.
Hvem er Guds sande tjenere, og hvilke krav må de opfylde?
Tro på Bibelen
Det siger sig selv at en sand tjener for Gud må have en fast tro på Bibelen. Han bør også kende den så godt at han kan undervise andre i den. Men mange af kristenhedens præster opfylder ikke disse grundlæggende krav. En læge fra Sydafrika siger at præsterne inden for den anglikanske kirke, som han tidligere har stået i, bruger Bibelen „meget lidt“ og at det synes at være deres personlige mening de giver udtryk for i deres prædikener. Han mener desuden at det er forkert af præsterne at blande sig i politik, sådan som for eksempel ærkebiskop Desmond Tutu fra Cape Town i Sydafrika gør.
I modsætning hertil tror Jehovas trofaste tjenere fuldt og fast på Bibelen, og de bruger en stor del af deres tid på at studere den og forklare den for andre. Deres store interesse for og kærlighed til Guds ord har resulteret i at de har udgivet en velunderbygget og meget nøjagtig oversættelse af Bibelen, Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter, som er baseret på anerkendte hebraiske, aramaiske og græske bibelhåndskrifter. De har også udgivet en studieudgave af denne oversættelse på flere sprog, med tusinder af fodnoter og krydshenvisninger som kan hjælpe læserne til at forstå Bibelen og forklare den for andre. Denne bibeloversættelse eller dele af den er indtil nu udgivet på 10 sprog, og den er blevet spredt overalt på jorden i mange millioner eksemplarer.
Sande ordets tjenere og moral
Alle former for kønslig umoralitet — deriblandt ægteskabsbrud, utugt, homoseksualitet og omgang med dyr — fordømmes stærkt i Bibelen. (3 Mosebog 20:10-13; Romerne 1:26, 27; Galaterne 5:19) Sande kristne ordets tjenere vil helhjertet holde fast ved Guds moralnormer. Derfor tager Jehovas vidner Guds love meget alvorligt. De udstøder dem der uden at angre begår sådanne synder, men viser barmhjertighed mod dem der oprigtigt angrer deres umoralske handlinger og retter deres liv ind efter Guds normer. — 1 Korinther 5:11-13; 2 Korinther 2:5-8.
Den anglikanske domprovst i Cape Town skal have sagt: „Der findes homoseksuelle forhold som er bedre end mange heteroseksuelle, og på grund af kærlighedens karat [i disse forhold] er jeg sikker på at de glæder Gud mere.“ Men det er ikke tilfældet. Gud afskyr homoseksualitet. — 1 Korinther 6:9, 10.
Sande ordets tjenere forkynder den sande lære
Guds sande tjenere forkynder en lære der er solidt grundfæstet i Guds ord, hvorimod falske ordets tjenere forkynder læresætninger der ikke finder støtte i Bibelen. Tænk for eksempel på læren om treenigheden. I The New Encyclopædia Britannica siges der: „Hverken ordet treenighed eller læren om en sådan forekommer eksplicit formuleret i Det Nye Testamente; ej heller havde Jesus og hans disciple til hensigt at modsige det såkaldte Shema i Det Gamle Testamente: ’Hør, Israel! Herren vor Gud, Herren er én’ (5 Mos. 6:4).“ Læren om treenigheden blev ikke officielt optaget i kirken før i det fjerde århundrede. Det var faktisk til dels på grund af den romerske kejser Konstantins prestige og indflydelse at den falske lære begyndte at blive udformet ved kirkemødet i Nikæa i år 325.
Mange kirkemedlemmer der oprigtigt har søgt efter sandheden, har mistet tilliden til deres præster på grund af treenighedslæren. Det gjaldt for eksempel en ung sydafrikansk kvinde der ikke kunne tro at hendes kirke, den nederlandsk-reformerte, gik ind for en så forvirrende læresætning, før et af Jehovas vidner kunne bevise over for hende at dette er tilfældet. En pensioneret sagfører, også fra Sydafrika, meldte sig ud af sin kirke med den begrundelse at „kirkerne har flere klichéagtige læresætninger der er fuldstændig forkerte og vildledende“.
En anden af kristenhedens falske læresætninger er læren om et brændende helvede. Der tales ikke mere så meget om denne lære, og færre tror på den end tidligere, men den er stadig en officiel læresætning inden for de fleste kirker. De hævder at sjælen lever videre når legemet dør, og at de der har været onde pines i al evighed i helvedes flammer. Tror du at det er rigtigt? Og endnu vigtigere: Er det sandt? Nej. Bibelen siger: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20) Og apostelen Paulus skrev: „Den løn synden betaler er døden“ — ikke evig straf i helvedes flammer! — Romerne 6:23.
Lad os nu se nærmere på hvilke normer sande kristne bør følge.
Bibelske krav til sande ordets tjenere
Udtrykket „ordets tjener“ er en oversættelse af det græske ord „diaʹkonos“, hvis oprindelse er usikker. Det sigter til en der udfører en andens, især en herres, befalinger. Ordet kan derfor betyde en tjener. Når det bruges i Bibelen betegner det en der ydmygt og til stadighed yder en nidkær tjeneste til gavn for andre. Jesus understregede at der er brug for sådanne ydmyge tjenere, som det følgende eksempel viser.
Kort tid før Jesus døde på marterpælen kom Jakobs og Johannes’ moder en dag hen til ham og sagde: „Sig at mine to sønner dér må få sæde i dit rige, én ved din højre hånd og én ved din venstre.“ De andre disciple blev vrede da de hørte om dette. Jesus benyttede denne lejlighed til på en venlig måde at lære dem noget vigtigt. Han kaldte dem til sig og sagde: „Enhver der ønsker at blive stor blandt jer, skal være jeres tjener, og enhver der ønsker at være først blandt jer, skal være jeres træl.“ — Mattæus 20:20, 21, 24-27.
I et af de opbyggende offentlige foredrag som Bibelen beretter om at Jesus holdt, advarede han tilhørerne mod de skriftlærde og farisæerne. Han henledte også deres opmærksomhed på nogle fejl hos disse falske, hykleriske ordets tjenere. Han beskrev dem som stolte og krævende, og kritiserede dem for at de altid ville være i forgrunden. — Mattæus 23:1-7.
I dag kræver mange katolske og enkelte anglikanske præster at blive tiltalt med titlen „Fader“. Da et Jehovas vidne for nogle år siden spurgte en anglikansk præst i Moçambique hvorfor han bar titlen „Fader“, svarede han: „Jeg er stolt af den titel!“ Det er også velkendt at paven i Rom holder af at blive kaldt „Hellige Fader“ — på trods af Jesu ord til sine disciple: „I [skal] ikke kalde nogen på jorden jeres fader, for én er jeres Fader, den himmelske.“ Derefter fremsatte Jesus dette grundlæggende princip: „Enhver som ophøjer sig selv vil blive ydmyget.“ — Mattæus 23:9-12.
Kan kvinder være ordets tjenere?
I de senere år er flere og flere kvinder blevet ordineret til ordets tjenere, præster. Men Paulus skrev til Timoteus: „Jeg tillader ikke en kvinde at undervise, eller at udøve myndighed over en mand.“ (1 Timoteus 2:12) Dette vil dog ikke sige at en kristen kvinde ikke må undervise sine børn eller forkynde offentligt, men hun bør ikke undervise i menigheden.
Betyder dette at kvinder ikke må sige noget ved de kristne møder? Nej. Ved et af Jehovas Vidners ugentlige møder studerer de dette blad, Vagttårnet, ved at gennemgå nogle af bladets artikler med spørgsmål og svar. Studiet ledes altid af en mandlig ordets tjener som opfordrer menighedens medlemmer, også kvinderne, til at besvare spørgsmålene. Men selv om kvinderne deltager i dette møde, vil det ikke sige at de underviser. De giver blot med deres egne ord udtryk for tankerne i artiklen. Også børnene opfordres til at svare, og deres enkle og korte kommentarer er ofte meget præcise og rammende.
Paulus sagde også om kvinder: „Hvis der er noget de ønsker at få at vide, så lad dem spørge deres mænd hjemme, for det er til skam for en kvinde at tale i en menighed.“ (1 Korinther 14:35) Dette betyder at hvis der er noget en kvinde ikke forstår af det der læses eller siges under møderne, bør hun ikke rejse spørgsmålet i menigheden på en sådan måde at der skabes strid. I stedet bør hun bede sin mand forklare hende sagen derhjemme.
Der findes dog situationer hvor kristne kvinder kan forkynde for mænd. Jehovas vidner bruger megen tid på at forkynde den gode nyhed om Riget fra hus til hus. Når en kvindelig forkynder træffer en mand, skal hun så blot undskylde og gå igen? Nej, selvfølgelig ikke. I denne situation forkynder hun ikke for en menighed, men for en enkeltperson, der sandsynligvis er ikketroende. Ifølge samme princip kan en kvindelig forkynder studere Bibelen med en ikkekristen familie, selv om faderen er til stede.
Jesus Kristus — et godt eksempel
Jesus satte et godt eksempel for os alle. Han var den bedste lærer, den dygtigste forkynder, den flittigste arbejder og den kærligste rådgiver der nogen sinde har levet på jorden. Det er et meget stort privilegium at gå i hans fodspor. Forsøger du at gøre det?
Millioner af Jehovas vidner gør deres bedste for at efterligne ham — skønt de er ufuldkomne. Hans metoder adskilte sig væsentligt fra de metoder præsterne gør brug af i dag. Han ringede ikke med kirkeklokkerne og ventede på at folk skulle komme til ham, selv om mange opsøgte ham på eget initiativ. I stedet gik han ud til folk og underviste dem i deres hjem, på offentlige steder, i bjergene og ved Galilæas Sø. Somme tider talte han til tusindtallige skarer, som det er illustreret nedenfor. — Mattæus 9:35; 13:36; Lukas 8:1.
Hjælp de nødstedte
Hvor mange mennesker har brug for hjælp i vor tid? Flere hundrede millioner. Og tallet stiger hastigt, i takt med at verdensforholdene forværres og den nuværende tingenes ordning nærmer sig sin afslutning i slaget ved Harmagedon. (Åbenbaringen 16:16) Naturkatastrofer, hungersnød og epidemier øger lidelserne. De første kristne stod over for lignende problemer. Omkring år 46, da Claudius var kejser i Rom, var der en omfattende hungersnød. Hvad gjorde disciplene? De „besluttede . . . at de, alt efter som de hver især havde råd til det, ville sende noget til hjælp for brødrene som boede i Judæa“. — Apostelgerninger 11:27-30.
I nutiden har Jehovas vidner ofte givet gavmildt til nødstedte. Da Moçambique for nylig blev hærget af en borgerkrig som medførte en omfattende mangel på mad, tøj, medicin og andre livsnødvendigheder, kom Jehovas vidner i nabolandet Sydafrika deres betrængte brødre til hjælp. Store mængder mad, tøj og andet blev indsamlet og sendt til hovedstaden Maputo på store lastvogne.
Bibelens profetier opfyldes
Ja, Guds sande tjenere i dag har det vidunderlige privilegium at være med til at opfylde Bibelens profetier. Hvordan det? Ved en lejlighed da disciplene spurgte Jesus: „Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet på din nærværelse og afslutningen på tingenes ordning?“ svarede han at i en periode med verdenskrige, hungersnød, jordskælv og lovløshed skulle „denne gode nyhed om riget [forkyndes] på hele den beboede jord“. (Mattæus 24:3, 14) Paulus satte eksemplet for alle sande ordets tjenere ved at forkynde „fra hus til hus“. — Apostelgerninger 20:20.
Jehovas vidner er kendt i hele verden for deres nidkærhed i dette forkyndelsesarbejde. Måske har de fra tid til anden også besøgt dig. Har du nogen sinde standset op og lyttet til hvad de havde at sige? Hvis ikke, vil vi opfordre dig til at gøre det næste gang de kommer. Måske vil du blive positivt overrasket!
[Kildeangivelse på side 4]
Baseret på et fotografi fra U.S. Army