FABEL

Usand, opdigtet historie, sagn, myte, opspind. Kommer af det græske myʹthos, som forekommer i 1 Timoteus 1:4; 4:7; 2 Timoteus 4:4; Titus 1:14 og 2 Peter 1:16.

Det modsatte af myʹthos er alēʹtheia, „sandhed“, der fortæller hvordan en sag virkelig forholder sig. I Galaterne 2:5 står „den gode nyheds sandhed“, den sande forkyndelse af evangeliet, i modsætning til en forvansket, falsk eller usand forkyndelse af det. Apostlene advarede de kristne mod faren ved at vende sig bort fra sandheden og vende sig til usande historier, da disse ikke byggede på kendsgerninger, men var opfundet af mennesker. Jødedommen var fyldt med sådanne usande historier, idet de gamles overlevering udgjorde den såkaldte mundtlige lov der blev indlemmet i Talmud. Jødedommen, kristendommens største modstander i det 1. århundrede, var stærkt påvirket af hedensk filosofi og lære.

Kristne bør afvise fabler. I 1 Timoteus 1:4 råder Paulus de kristne til ikke at give agt på usande historier eftersom disse kan få kristne til at gå op i nytteløs granskning som kan vende deres sind bort fra sandheden. Nogle af disse usande historier er dem der fortælles af gamle kvinder som hele deres liv har været optaget af verdslige gøremål. Sådanne historier krænker Guds hellige, retfærdige normer. (1Ti 4:6, 7; Tit 1:14) I 2 Peter 1:16 stiller apostelen Peter den sandfærdige beretning om Jesu forklarelse, som han selv havde været øjenvidne til, i kontrast til den slags usande historier, der ikke blot var opdigtede, men også så snedigt konstruerede at de måske kunne få en kristen til at vende sig bort fra sandheden. (Mr 9:2) I 2 Timoteus 4:3, 4 forudsagde Paulus at mennesker senere ville foretrække usande historier frem for sandheden.