„Mit åg er skånsomt og min byrde er let“
„Tag mit åg på jer og lær af mig.“ — MATTÆUS 11:29.
1, 2. (a) Hvad virker styrkende og forfriskende? (b) Hvad må man gøre for at få den styrke Jesus lovede?
ET KØLIGT brusebad efter en varm og fugtig dag, eller en god nats søvn efter en lang og trættende rejse — det er noget der giver friske kræfter. Det samme gør sig gældende når man bliver befriet for en tung byrde eller når ens synder og overtrædelser bliver tilgivet. (Ordsprogene 25:25; Apostelgerninger 3:19) Alt dette virker styrkende og forfriskende og giver os energi til at fortsætte.
2 Alle der føler sig tyngede og trætte kan komme til Jesus, for han har lovet at give os ny styrke. Men for at få den styrke der er så nødvendig, er der noget man må være villig til at gøre. „Tag mit åg på jer og lær af mig,“ sagde Jesus, „og I vil finde ny styrke for jeres sjæle.“ (Mattæus 11:29) Hvori består dette åg? Hvordan giver det ny styrke?
Et skånsomt åg
3. (a) Hvilke åg brugte man på Bibelens tid? (b) Hvilken symbolsk betydning kan der være forbundet med et åg?
3 Eftersom Jesus og hans tilhørere levede i et landbrugssamfund, var de udmærket kendt med åget. Et åg kan være en lang træstang der på undersiden er forsynet med to udskæringer som passer over nakken på to trækdyr, sædvanligvis okser, så de kan gå i spand sammen og trække en plov, en vogn eller en anden byrde. (1 Samuel 6:7) Åg blev også benyttet af mennesker. Der var tale om en tværstang der blev båret over skuldrene med en byrde fastgjort til hver ende. Sådanne åg satte arbejdere i stand til at bære tunge byrder. (Jeremias 27:2; 28:10, 13) Da åget bruges i forbindelse med at bære byrder og udføre arbejde, anvendes det ofte i Bibelen som et symbol på herredømme og magt. — 5 Mosebog 28:48; 1 Kongebog 12:4; Apostelgerninger 15:10.
4. Hvad symboliserer det åg som Jesus tilbyder dem der kommer til ham?
4 Hvori består det åg som Jesus opfordrede dem der følte sig overbebyrdede til at tage på sig? Jesus sagde: „Tag mit åg på jer og lær af mig.“ (Mattæus 11:29) En der lærer, er en discipel. At tage Jesu åg på sig betyder derfor ganske enkelt at blive hans discipel. (Filipperne 4:3, fodnote) Det kræver imidlertid mere end blot en rent forstandsmæssig erkendelse af hans lære. Det kræver at man handler i overensstemmelse hermed ved at udføre det arbejde han udførte og leve sådan som han levede. (1 Korinther 11:1; 1 Peter 2:21) Det kræver at man villigt underlægger sig hans myndighed og dem han uddelegerer myndighed til. (Efeserne 5:21; Hebræerne 13:17) Det betyder at man bliver en indviet og døbt kristen, idet man er villig til at tage imod de forrettigheder og ansvarsopgaver der følger med en sådan indvielse. Det er dette åg Jesus tilbyder alle der kommer til ham for at blive trøstet og få ny styrke. Ønsker du at tage dette åg på dig? — Johannes 8:31, 32.
5. Hvorfor vil det ikke være en ubehagelig oplevelse at tage Jesu åg på sig?
5 Men er det ikke selvmodsigende at man kan få ny styrke ved at påtage sig at bære et åg? Egentlig ikke, for Jesus sagde at hans åg er „skånsomt“. „Skånsom“ betyder egentlig „mild, god, venlig, behagelig“. (Mattæus 11:30; Lukas 5:39; Romerne 2:4; 1 Peter 2:3) Som tømrer havde Jesus sandsynligvis fremstillet plove og åg, og var sikkert klar over hvordan man tilpassede et åg så man kunne udføre arbejdet så bekvemt som muligt. Måske betrak han ågene med klæde eller læder så de ikke gnavede på nakken. Det symbolske åg Jesus tilbyder os er også „skånsomt“. Selv om det at være en af hans disciple indebærer visse forpligtelser og ansvarsopgaver, virker det ikke hårdt eller tyngende men giver ny styrke. Hans himmelske Fader Jehovas bud er heller ikke byrdefulde. — 5 Mosebog 30:11; 1 Johannes 5:3.
6. Hvad kan Jesus have ment da han sagde: „Tag mit åg på jer“?
6 Der er også noget andet der gør Jesu åg „skånsomt“ eller let at bære. Da han sagde: „Tag mit åg på jer,“ kan han have ment to ting. Hvis han tænkte på et dobbeltåg, altså den slags åg man lægger på to trækdyr for at de sammen kan trække en byrde, så indbød han os til at komme ind under åget sammen med ham. Det ville være en stor lettelse at have Jesus ved sin side til at hjælpe med at trække byrden. Jesus kan også have tænkt på det åg der blev anvendt af en enkelt arbejder, og i så fald tilbød han at lette byrden eller at gøre den nemmere at bære. Hans åg vil under alle omstændigheder give os ny styrke, for han giver os følgende forsikring: „Jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet.“
7, 8. Hvilken fejl begår nogle når de føler sig stressede?
7 Men hvad skal vi gøre hvis vi føler at livets problemer lægger mere på vore skuldre end vi kan bære, og at vi belastes til bristepunktet? Nogle har måske den urigtige opfattelse at det åg der er pålagt dem som Jesu Kristi disciple er for tungt eller for krævende — selv om det i virkeligheden er dagliglivets problemer der tynger dem. Nogle der befinder sig i den situation holder op med at overvære de kristne møder, eller de holder op med at deltage i forkyndelsen og forestiller sig måske at det vil lette deres byrder. Men deri tager de alvorligt fejl.
8 Vi har læst at det åg Jesus tilbyder os er „skånsomt“. Hvis ikke vi tager det ordentligt på, kan det gnave. I givet fald må vi se nærmere på det åg der ligger på vore skuldre. Hvis åget af en eller anden grund er revnet, eller det ikke rigtig passer, vil det ikke blot være mere anstrengende at bære, men det vil også gøre ondt. Med andre ord: Hvis de teokratiske gøremål begynder at virke som en byrde, må vi undersøge om vi varetager dem på rette måde. Hvad er motivet til det vi gør? Er vi tilstrækkelig forberedt til møderne? Er vi fysisk og mentalt ladet op når vi deltager i forkyndelsen? Har vi et nært og godt forhold til andre i menigheden? Og, frem for alt: Hvordan er vort personlige forhold til Jehova Gud og hans søn Jesus Kristus?
9. Hvorfor vil det kristne åg aldrig blive en ulidelig byrde?
9 Når vi helhjertet tager imod det åg Jesus tilbyder os og lærer at bære det på rette måde, er der ingen grund til at det nogen sinde skulle blive en ulidelig byrde. Hvis vi kan forestille os at Jesus befinder sig under det samme åg som os, vil det ikke være svært for os at se hvem der bærer hovedparten af byrden. Det kan til en vis grad sammenlignes med at et barn der holder fast i håndtaget på sin klapvogn tror at det selv skubber vognen, skønt det i virkeligheden er barnets far der gør det. Som en kærlig Fader kender Jehova Gud udmærket vore begrænsninger og skrøbeligheder, og gennem Jesus Kristus dækker han vore behov. „Gud [vil] fuldt ud give jer alt hvad I trænger til, svarende til hans rigdom på herlighed ved Kristus Jesus,“ sagde Paulus. — Filipperne 4:19; jævnfør Esajas 65:24.
10. Hvilken erfaring har en forkynder gjort, idet hun tager sin opgave som en Jesu discipel alvorligt?
10 Mange indviede kristne har personligt erfaret dette. Det gælder for eksempel Jenny, der indrømmer at det er ret krævende at være fast hjælpepioner og samtidig passe et fuldtidsarbejde. Men hun føler alligevel at pionertjenesten faktisk hjælper hende til at bevare ligevægten. Det at hjælpe folk til at lære sandheden at kende og se dem gøre forandringer i deres tilværelse for at opnå Guds godkendelse, er det der giver hende størst glæde i hendes travle hverdag. Hun kan helt tilslutte sig det der siges i Ordsprogenes Bog: „Jehovas velsignelse — den gør rig, og han føjer ingen smerte til den.“ — Ordsprogene 10:22.
En let byrde
11, 12. Hvad mente Jesus da han sagde: „Min byrde er let“?
11 Foruden at Jesus lover os at hans åg er „skånsomt“, siger han: „Min byrde er let.“ Et „skånsomt“ åg gør arbejdet nemmere; hvis også byrden lettes vil arbejdet være en sand fornøjelse. Men hvad tænkte Jesus på med det han sagde?
12 Lad os tænke på hvad en landmand gør når han vil lade sine dyr udføre et andet stykke arbejde, for eksempel lade dem trække en vogn i stedet for at pløje en mark. Han fjerner først ploven og spænder derefter dyrene for vognen. Det ville være urimeligt hvis han lod dyrene spænde for både ploven og vognen. Jesus bad heller ikke folk om at anbringe hans byrde oven på den de allerede bar. Til sine disciple sagde han: „Ingen tjener i et hus kan trælle for to herrer.“ (Lukas 16:13) Jesus gav derfor folket et valg. Ville de fortsætte med at bære den tunge byrde de bar, eller ville de sætte den fra sig og tage imod den han tilbød dem? Jesus gav dem en kærlig tilskyndelse ved at sige: „Min byrde er let.“
13. Hvilke byrder var folk på Jesu tid underlagt, og med hvilket resultat?
13 På Jesu tid var folk ved at segne under de tunge byrder som de undertrykkende romerske herskere og de formalistiske, hykleriske religiøse ledere pålagde dem. (Mattæus 23:23) I et forsøg på at kaste det romerske åg af sig forsøgte nogle at tage sagen i deres egen hånd. De engagerede sig i politiske stridigheder, hvilket fik katastrofale følger. (Apostelgerninger 5:36, 37) Andre var stærkt opsatte på at forbedre deres lod i livet og blev helt opslugt af en materialistisk stræben. (Mattæus 19:21, 22; Lukas 14:18-20) Da Jesus tilbød at lette deres byrder ved at lade dem blive hans disciple, ønskede ikke alle at tage imod hans tilbud. De tøvede med at sætte den tunge byrde de bar fra sig, og i stedet tage hans byrde på sig. (Lukas 9:59-62) Hvilken tragisk fejltagelse.
14. Hvordan kan dagliglivets bekymringer og materielle ønsker virke tyngende?
14 Hvis ikke vi passer på, kan vi begå den samme fejl i dag. Når vi bliver Jesu disciple frigøres vi fra al stræben efter de mål og værdier som folk i verden tragter efter. Vi må ganske vist stadig slide i det for at skaffe de daglige fornødenheder, men vi gør ikke dette til det vigtigste i vort liv. Alligevel kan dagliglivets bekymringer og materielle tillokkelser begynde at omklamre os. Hvis vi giver rum for det, kan sådanne ønsker måske endog kvæle sandheden som vi så ivrigt har taget imod. (Mattæus 13:22) Vi kan blive så optaget af at få alle vore ønsker opfyldt at vore kristne ansvarsopgaver bliver trættende forpligtelser, noget der blot skal overstås så hurtigt som muligt. Hvis vi udfører vor tjeneste med den indstilling, kan vi afgjort ikke forvente at den vil give os ny styrke.
15. Hvilken advarsel gav Jesus os vedrørende materielle ønsker?
15 Jesus påpegede at man ikke bliver tilfreds ved at forsøge at få alle sine ønsker opfyldt, men ved at forvisse sig om de mere vigtige ting i livet. „Hold op med at nære bekymring for jeres sjæl med hensyn til hvad I skal spise eller hvad I skal drikke, eller for jeres legeme med hensyn til hvad I skal tage på,“ sagde Jesus. „Betyder sjælen ikke mere end maden og legemet mere end tøjet?“ Så henviste han til himmelens fugle og sagde: „De hverken sår, høster eller samler i forrådshuse; dog giver jeres himmelske Fader dem føde.“ Og om liljerne på marken sagde han: „De hverken slider eller slæber, og de spinder ikke; men jeg siger jer at ikke engang Salomon i al sin herlighed var klædt som en af dem.“ — Mattæus 6:25-29.
16. Hvad har erfaringerne vist vedrørende virkningen af materiel stræben?
16 Kan vi lære noget af denne enkle anskuelsesundervisning? Det er en almindelig erfaring at jo mere man er optaget af at forbedre sin lod i livet, jo mere bliver man involveret i verdslige gøremål og jo tungere bliver byrden på ens skuldre. Verden er fuld af foretagsomme forretningsfolk som har opnået deres økonomiske succes på bekostning af splittede familier, forliste ægteskaber, et ødelagt helbred eller andet. (Lukas 9:25; 1 Timoteus 6:9, 10) Nobelpristageren Albert Einstein har engang sagt: „Besiddelser, tilsyneladende succes, offentlig omtale, luksus — disse ting har jeg altid foragtet. Jeg tror at det er bedst for alle at leve et enkelt og fordringsløst liv.“ Det er faktisk blot en gentagelse af apostelen Paulus’ enkle vejledning: „Den er virkelig et middel til stor vinding, denne gudhengivenhed sammen med viljen til at klare sig med hvad man har.“ — 1 Timoteus 6:6.
17. Hvilken livsform anbefaler Bibelen?
17 Der er noget vigtigt som man ikke bør overse. Selv om der er mange fordele ved at leve „et enkelt og fordringsløst liv“, er det ikke det der i sig selv medfører tilfredshed. Der er mange hvis omstændigheder tvinger dem til at føre en enkel tilværelse, men de er hverken tilfredse eller lykkelige. Bibelen opfordrer os ikke til at give afkald på alt materielt og leve som eneboere. Det der skal lægges vægt på i skriftstedet er „gudhengivenhed“, ikke „viljen til at klare sig med hvad man har“. Det er kun hvis man ejer begge disse egenskaber at man har „et middel til stor vinding“. Hvilken vinding? Længere fremme i samme brev peger Paulus på at de der ’sætter deres håb, ikke til en usikker rigdom, men til Gud’, vil „samle sig værdier som en god grundvold for den kommende tid, så de kan få et fast greb om det virkelige liv“. — 1 Timoteus 6:17-19.
18. (a) Hvordan kan man få ny styrke? (b) Hvordan bør vi betragte de forandringer vi måske bliver nødt til at foretage?
18 Vi vil få ny styrke hvis vi lærer at frigøre os fra den tunge personlige byrde vi måske bærer rundt på, sådan at vi kan påtage os den lette byrde Jesus tilbyder os. Mange har gjort forandringer i deres tilværelse for at kunne gøre mere i tjenesten for Riget, hvilket har givet dem en lykkelig og tilfreds tilværelse. Det kræver naturligvis tro og mod at foretage en sådan forandring, og der kan være nogle hindringer som skal overvindes. Men Bibelen siger: „Den der holder øje med vinden, kommer ikke til at så; og den der ser på skyerne, kommer ikke til at høste.“ (Prædikeren 11:4) Mange problemer er slet ikke så vanskelige at løse når først vi har truffet en beslutning. Det sværeste er som regel at træffe beslutningen. Alene det at kæmpe imod tanken om at skulle træffe en beslutning kan virke udmattende. Hvis vi ’gør vort sind klar til at arbejde’ og tager udfordringen op, vil vi sikkert blive overraskede over hvor store velsignelser vi modtager. Salmisten gav denne tilskyndelse: „Smag og se at Jehova er god.“ — Salme 34:8; 1 Peter 1:13.
„Ny styrke for jeres sjæle“
19. (a) Hvad må vi forvente efterhånden som verdensforholdene forværres? (b) Hvad kan vi være sikre på når vi bærer Jesu åg?
19 Apostelen Paulus gav de kristne i det første århundrede denne påmindelse: „Vi skal gennem mange trængsler for at komme ind i Guds rige.“ (Apostelgerninger 14:22) Det samme gør sig gældende i dag. Efterhånden som forholdene i verden forværres, vil de der ønsker at leve et retskaffent og gudhengivent liv opleve et stadig større pres. (2 Timoteus 3:12; Åbenbaringen 13:16, 17) Vi har det måske ligesom Paulus da han sagde: „Vi trænges på enhver måde, men har ikke så kneben plads at vi ikke kan røre os; vi er i vildrede, men ikke helt uden udvej; vi er forfulgt, men ikke ladt i stikken; vi er kastet omkuld, men ikke slået ihjel.“ Det skyldes at vi kan stole på at Jesus Kristus vil give os en styrke der er ud over det normale. (2 Korinther 4:7-9) Når vi tager hans åg på os og bliver hans helhjertede disciple, vil vi erfare opfyldelsen af Jesu løfte om at vi vil ’finde ny styrke for vore sjæle’. — Mattæus 11:29.
Spørgsmål til repetition
◻ Hvori består det skånsomme åg Jesus tilbyder os?
◻ Hvad må vi gøre hvis vi føler at vort åg er ved at blive en byrde?
◻ Hvad mente Jesus da han sagde: „Min byrde er let“?
◻ Hvordan kan vi sikre os at byrden forbliver let?