Lever de døde? Hvad siger Gud?

ET SPORTSFLY gik i luften fra en by i Sydafrika for at flyve til en by der lå omkring 400 kilometer borte. Om bord i flyet var piloten og hans lille datter på 12 år. Da de forsøgte at foretage en nødlanding styrtede flyet ned og de blev begge dræbt.

„Kun Jehova Gud ved hvilken smerte og hvilket tab jeg har erfaret og hvilken kamp det har været for mig at komme over ulykken,“ siger Betty efter at have mistet sin mand og sit barn. Hvordan kom hun sig over det? „Jeg bad uophørligt og i enhver situation om at få mod og styrke til at klare mig igennem, sådan at jeg kunne blive i stand til at hjælpe andre.“ Betty hentede også megen trøst i det Gud siger om de dødes tilstand og i håbet om opstandelsen.

Men hvad siger Gud om de dødes tilstand? Bibelen svarer: „De døde ved ingenting.“ (Prædikeren 9:5, da. aut.) De døde er altså uden bevidsthed. Så enkelt er det. Hvorfor tror de fleste mennesker da det modsatte? Fordi de er blevet ført bag lyset ved et storstilet, ældgammelt og verdensomspændende bedrag!

Et verdensomspændende bedrag

Det hele begyndte med den første løgn der blev udtalt. De nærmere detaljer finder vi i Bibelens historiske beretning i Første Mosebog. Der siges: „Træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“ (1 Mosebog 2:17) Dette var Jehova Guds udtalelse til det første menneske, Adam. Sammenlign nu dette med Første Mosebog 3:1-4, hvor Satan, der taler gennem en slange, forleder Eva til at være ulydig mod Gud idet han siger: „I skal visselig ikke dø.“ Satan modsagde altså hvad Gud havde sagt. Dermed udtalte han den første løgn og blev „løgnens fader“. — Johannes 8:44; Åbenbaringen 12:9.

Men Adam og Eva døde jo, og efter dem er millioner af andre døde. Hvordan kom løgneren Satan da uden om denne kendsgerning? Ved på et senere tidspunkt at indpode den forestilling i mennesker, at selv om legemet dør findes der noget som lever videre. Denne lære blev herefter antaget af fortidens religioner og indlemmet i den græske filosofi. Det er grunden til at troen på sjælens udødelighed næsten er universel; og for mange er det måske en trøst at tro at de af deres kære der er døde, lever videre et eller andet sted. Men vi må alligevel spørge: Er det sandt?

Er sjælen udødelig?

Ordet „udødelighed“ forekommer tre gange i Bibelen, hver gang i De kristne græske Skrifter. Når man undersøger brugen af dette ord står én ting klart: Mennesket har ikke iboende udødelighed.

Overvej for eksempel apostelen Paulus’ ord i Første Timoteusbrev 6:15, 16, hvor han beskriver Jesus Kristus som „Kongen over dem der hersker som konger, og Herren over dem der hersker som herrer, den eneste der har udødelighed“. Hvori adskiller Jesus sig fra alle andre „konger“ og „herrer“? Ved at han i modsætning til dem er udødelig.

Det er sandt at de af Kristi disciple der er kaldet til at regere sammen med ham i himlene, også har fået løfte om udødelighed. (1 Peter 1:3, 4) Vi læser i Første Korintherbrev 15:53, 54: „Dette dødelige må iføre sig udødelighed. Men når . . . dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: ’Døden er opslugt for evigt.’“ Men læg mærke til at udødelighed er noget man ’iføres’. Det er den måde trofaste, udvalgte kristne belønnes på. Det er ikke noget alle mennesker arver.

Desuden siger Bibelen ikke at mennesket har eller har fået en sjæl. Nej, den siger: „Så dannede Jehova Gud mennesket af støv fra jorden og blæste livsånde ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.“ (1 Mosebog 2:7; jævnfør Første Korintherbrev 15:45.) At være noget er meget forskelligt fra at have noget. Der er ingen der vil bestride at det at være en hund er forskelligt fra det at have en hund! Det at være en sjæl er heller ikke det samme som det at have en sjæl.

At det ikke er alle mennesker der får skænket udødelighed, ses meget klart ud fra de steder hvor Bibelen omtaler at sjælen kan dø. For eksempel siges der: „Den sjæl der synder, den skal dø.“ (Ezekiel 18:4, 20) „For enhver sjæl der ikke hører på den profet, vil blive fuldstændig udryddet af folket.“ — Apostelgerninger 3:23.

Men eftersom vi ikke har en udødelig sjæl, hvad sker der da når vi dør? Vi „sover“, idet Kristi genløsningsoffer giver håb om en opstandelse. (1 Korinther 15:22) Dengang Lazarus døde, sagde Jesus: „Jeg tager hen for at vække ham af søvnen.“ Derefter forklarede han: „Lazarus er død.“ (Johannes 11:11-14) Paulus talte også om dem som „sover i døden“. (1 Thessaloniker 4:13, 14; 1 Korinther 15:20) Men hvis de døde blot sover, er der et spørgsmål vi gerne vil have besvaret.

Vil de døde blive vækket af deres søvn?

Forestil dig følgende forbløffende optrin: En folkemængde står samlet foran en hule i Betania, ikke langt fra Jerusalem. Jesus er der sammen med Maria og Marta. De er søstre til Lazarus, som for nylig er død og hvis lig ligger i en hule der er forseglet med en sten. „Tag stenen væk,“ befaler Jesus. Men Marta indvender: „Herre, på nuværende tidspunkt må han stinke, for det er fjerde dag.“ Men efter en kort bøn råber Jesus: „Lazarus, kom ud!“ Og Lazarus kommer ud! (Johannes 11:38-44) Kan du forestille dig folkemængdens forbløffelse og glæde — især Marias og Martas?

Hvis Lazarus havde været i live i disse fire dage, ville han da ikke have fortalt det til alle og enhver? Men der findes ingen beretning der viser at han gav udtryk for at have haft nogen form for oplevelse mens han var død, hvilket er i overensstemmelse med Bibelens eget udsagn: „De døde ved ingenting.“ — Prædikeren 9:5, da. aut.

Lazarus’ opstandelse var ikke et enkeltstående tilfælde. Ved et sted der hed Nain mødte Jesus et begravelsesoptog. En ung mand var død og skulle begraves. Henvendt til den døde sagde Jesus: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og hvad skete der? „Den døde satte sig op og begyndte at tale.“ (Lukas 7:11-17) Gik denne unge mand bagefter rundt og fortalte om et sted hvor mennesker kommer hen når de dør? Nej, for han havde ganske enkelt været død, uden bevidsthed.

Ikke alene Jesus, men også Paulus, Peter, Elias og Elisa oprejste døde. Ikke en eneste af dem de oprejste talte bagefter om et liv efter døden.

Disse storslåede mirakler giver os et fingerpeg om den eneste måde hvorpå størstedelen af de døde kan få livet igen, nemlig ved en opstandelse til liv på jorden under Guds rige. Jesus sagde: „I skal ikke undre jer over dette, for den time kommer i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans røst og komme ud.“ (Johannes 5:28, 29) Dette vil blive en fantastisk oplevelse for dem der får det privilegium at leve under Kristi riges tusindårige styre, der nu er nær. (Åbenbaringen 20:4, 6) Selve opstandelseshåbet er et yderligere bevis på at de døde ikke lever. For at blive oprejst må man nødvendigvis dø.

Nogle spørger måske . . .

Hvad med de spiritistiske medier og andre der hævder at de modtager budskaber fra de døde? Beviser deres oplevelser ikke at de døde lever? Nej. Satan er meget klog, en ærkebedrager der ofte „optræder . . . som en Lysets engel“. (2 Korinther 11:14, Seidelin) Han og hans dæmoner kan optræde som afdøde menneskers ånder, hvilket de ofte gør! Derfor lød Guds utvetydige lov til Israel: „Der må ingen findes hos dig som . . . spørger et åndemedium . . . til råds eller som henvender sig til de døde. For enhver der øver disse ting er en vederstyggelighed for Jehova.“ (5 Mosebog 18:10-12) Jehova siger endvidere at de der øver spiritisme „ikke skal arve Guds rige“ men vil blive udslettet. — Galaterne 5:19-21; Åbenbaringen 21:8.a

Hvad så med dem der påstår at de har haft nær-død-oplevelser? Beviser dette ikke at ånden eller sjælen forlader legemet ved døden? George Gallup jun., der foretager opinionsundersøgelser i USA, har undersøgt dette emne og offentliggjort sine resultater i bogen Adventures In Immortality (Oplevelser i udødeligheden). Læger og videnskabsmænd der blev interviewet, udtrykte skepsis med hensyn til gyldigheden af nær-død-beretningerne. En biofysiker fra Maryland siger: „Disse oplevelser udspringer af et sind der rent fysiologisk befinder sig i en abnorm tilstand . . . Hjernen er et meget komplekst organ der kan spille én mange puds hvis man mishandler den — se blot på de hallucinationer det kan medføre at tage euforiserende stoffer.“ En psykiater fra Ohio siger: „Det drejer sig om fantasier eller hallucinationer.“ Og en videnskabsmand fra Michigan siger: „Det er fantasier forårsaget af et traume.“

George Gallup kommer til den konklusion at nær-død-beretningerne „på ingen måde kan betragtes som et bevis for udødelighed eller for at der findes et liv efter døden“. Han tilføjer: „Det drejer sig sikkert ganske enkelt om indre handlingsforløb der udspilles i hjernen på dem der gennemgår fysiske traumer.“ Han antyder også at visse religiøse mennesker ville forklare sådanne oplevelser som „en del af den strategi som dæmoner benytter sig af for at bedrage mennesker“. Det som Jehova Gud for længe siden har udtalt, står stadig ved magt: „De døde ved ingenting.“ — Prædikeren 9:5, da. aut.

Hvad bør man gøre?

Tag dig i agt for ideer og læresætninger der er bygget på Satans første løgn, der lød: „I skal visselig ikke dø.“ (1 Mosebog 3:1-5) Anerkend det Guds ord lærer, nemlig at når et menneske dør „går hans tanker til grunde“. (Salme 146:4) Anerkend også at de der sover i døden vil blive oprejst under Guds riges herlige styre, det rige som mange beder om må komme, og i hvilket „der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige“. — Apostelgerninger 24:15; Mattæus 6:9, 10.

Den syge kvinde der blev omtalt i den første artikel, blev lykkelig over at få at vide hvad Gud siger om de døde og om løgnagtige dæmoner. Hun tilintetgjorde sine amuletter og andre spiritistiske genstande, og efter få dages forløb havde hun det meget bedre. Nu hjælper hun andre til at bryde med dæmontilbedelse.

Enken der mistede sine kære ved flyulykken fandt trøst ved denne tanke: Eftersom de døde ingenting ved, har de ikke mere nogen tidsfornemmelse. Det næste de oplever er at de bliver vakt til live i et jordisk paradis under Guds rige! Hun finder glæde ved at hjælpe andre til kundskab om at Jehova inden længe „vil tørre tårerne af alle ansigter“, og hun ser frem til den dag hvor hendes kære der er døde, vil få livet tilbage i opstandelsen. — Esajas 25:8.

[Fodnote]