Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Sidste dage
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • De sidste dage i forbindelse med frafaldet. Ordene „sidste dage“ eller tilsvarende udtryk bruges undertiden i forbindelse med det frafald der ville ske inden for den kristne menighed. Apostelen Paulus skrev til Timoteus: „Den inspirerede udtalelse siger udtrykkeligt at i senere tidsperioder vil nogle falde fra troen, idet de agter på vildledende inspirerede udtalelser og dæmoners lærdomme.“ (1Ti 4:1; jf. Apg 20:29, 30.) I et senere brev til Timoteus berørte Paulus igen dette emne og talte her om nogle fremtidige „sidste dage“. Da mennesker til den tid ville lade hånt om rette adfærdsprincipper, ville disse „dage“ være „kritiske tider som er vanskelige at klare“, eller, mere ordret, ’hårde (eller strenge) fastsatte tider’. (Int) Efter at have beskrevet hvor egensindigt folk ville optræde, og hvilken fordærvet indstilling de ville have til den tid, fortsatte Paulus: „Fra dem kommer de mænd der sniger sig ind i hjemmene og indfanger svage kvinder som er belæssede med synder og som ledes af forskellige slags begær, som altid lærer og dog aldrig er i stand til at komme til nøjagtig kundskab om sandheden.“ (2Ti 3:1-7) Dernæst stillede Paulus disse fordærvede personer i kontrast til Timoteus, der nøje havde fulgt apostelens lære, og tilskyndede ham til at ’blive i det han havde lært og var blevet overbevist om’. (2Ti 3:8-17; se også 2Ti 4:3-5.) Som det fremgår af sammenhængen, oplyste Paulus altså god tid i forvejen Timoteus om den fremtidige udvikling blandt dem der kaldte sig kristne, og beskrev de frugter som dette frafald til sidst ville bære.

      Apostelen Peter underrettede også sine medkristne om at menigheden kunne vente pres indefra: „Der [vil også] være falske lærere blandt jer. De vil liste ødelæggende sekter ind og vil endog fornægte den herre som har købt dem, og vil derved bringe hurtig ødelæggelse over sig selv. Og mange vil følge deres skamløse gerninger.“ (2Pe 2:1, 2) Samme advarsel går igen i Judas’ ord, hvori de kristne tilskyndes til at ’kæmpe en hård kamp for troen’: „I, mine elskede, husk de udtalelser som tidligere er blevet fremsat af vor Herre Jesu Kristi apostle; de plejede at sige til jer: ’I den sidste tid vil der være folk som latterliggør og som vandrer i overensstemmelse med deres ugudelige ønsker.’“ (Jud 3, 17, 18) Hen imod slutningen af det 1. århundrede kunne de frafaldne elementer tydeligt ses. I vor tid er den fulde virkning af frafaldet helt åbenbar; de „sidste dage“ som Paulus skrev om, er kommet.

  • Sidste dage
    Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2 (Koa-Årstider)
    • Af lignelsen kan man udlede at den fulde virkning af frafaldet i form af ondskab og ugudelighed vil vise sig ved „afslutningen på [Satans] tingenes ordning“. Det er derfor rimeligt at forvente at de forhold som ifølge de kristne bibelskribenter ville kendetegne „de sidste dage“, ville findes i stort omfang blandt de navnkristne til den tid. Der ville være stigende lovløshed og øget ulydighed mod forældre. Mennesker ville være „venner af sanselige nydelser snarere end venner af Gud, idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft“. (2Ti 3:2-5) Der ville også „komme folk som angriber med latterliggørelse og som vandrer efter deres egne ønsker og siger: ’Hvor er denne hans lovede nærværelse? Fra den dag vore forfædre sov ind i døden, er alt jo forblevet ganske som det var fra skabelsens begyndelse.’“ — 2Pe 3:3, 4.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del