Jesus og apostlene henviste til Skrifterne. Ordet grafēʹ bruges ofte i Bibelen når det om Jesus og de kristne bibelskribenter siges at de som autoritet for deres lære eller deres handlinger henviste til Moses’ og profeternes skrifter fordi disse skrifter var inspirerede af Gud. Som regel omtalte de under ét disse hebraiske skrifter som „Skrifterne“. (Mt 21:42; 22:29; Mr 14:49; Joh 5:39; Apg 17:11; 18:24, 28) I nogle tilfælde bruges entalsordet „Skriften“ når der henvises til et skriftsted betragtet som en del af De Hebraiske Skrifter som et hele. (Ro 9:17; Ga 3:8) Et enkelt vers i De Hebraiske Skrifter der anføres som autoritet, betegnes også som et „skriftsted“. (Mr 12:10; Lu 4:21; Joh 19:24, 36, 37) Med ordet „Skriften“ i 2 Timoteus 3:16 og 2 Peter 1:20 sigter Paulus og Peter åbenbart til både De Hebraiske og De Græske Skrifter. I 2 Peter 3:15, 16 bliver Paulus’ breve regnet med til ’skrifterne’.

Livsvigtige for kristne. Eftersom Jesus Kristus hele tiden henviste til De Hebraiske Skrifter for at underbygge sin lære, må hans disciple ikke afvige fra disse skrifter. Apostelen Paulus understregede deres værdi og betydning da han skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2Ti 3:16, 17.