Du kan holde ud til enden

„Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ — HEBRÆERNE 12:1.

1, 2. Hvad vil det sige at holde ud?

„I BEHØVER udholdenhed,“ skrev apostelen Paulus til de kristne hebræere i det første århundrede. (Hebræerne 10:36) Apostelen Peter understregede også at denne egenskab har stor betydning. Han gav de kristne denne tilskyndelse: „[I] skal . . . til jeres tro føje . . . udholdenhed.“ (2 Peter 1:5, 6) Hvad er udholdenhed?

² En græsk-engelsk ordbog definerer det græske udsagnsord der oversættes med „at udholde“, som „at blive i stedet for at flygte . . . at holde stand, holde ud“. Om det græske navneord for „udholdenhed“ står der i et opslagsværk: „Det er evnen til at kunne bære noget, ikke blot med resignation, men med et levende håb . . . Det er den egenskab der gør at man ikke bliver blæst omkuld selv om man har modvind. Det er den dyd der kan forvandle selv den hårdeste prøve til noget stort, for hinsides smerten ser man målet.“ Udholdenhed sætter altså en i stand til, trods modstand og trængsler, at stå fast og ikke miste håbet. Hvem har især brug for denne egenskab?

3, 4. (a) Hvem har brug for udholdenhed? (b) Hvorfor skal vi holde ud til enden?

³ Alle kristne er billedligt talt med i et løb der kræver udholdenhed. Omkring år 65 e.v.t. skrev apostelen Paulus disse opmuntrende ord til sin medarbejder og trofaste rejseledsager Timoteus: „Jeg har kæmpet den gode kamp, jeg har fuldendt løbet, jeg har bevaret troen.“ (2 Timoteus 4:7) Med udtrykket „fuldendt løbet“ sammenlignede Paulus sit liv som kristen med et væddeløb der har en fast banelængde og en mållinje. Da Paulus skrev dette, nærmede han sig slutningen af løbet, og han så tillidsfuldt frem til at modtage belønningen. „Henlagt til mig herefter er retfærdighedens krone, som Herren, den retfærdige dommer, vil give mig som belønning på den dag,“ skrev han videre. (2 Timoteus 4:8) Paulus var sikker på at han ville få belønningen fordi han havde holdt ud til enden. Gælder det også os?

⁴ Det var for at opmuntre dem der var begyndt at løbe, at Paulus skrev: „Lad os med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebræerne 12:1) Som kristne begynder vi i dette udholdenhedsløb når vi indvier os til Jehova Gud gennem Jesus Kristus. Det er vigtigt at komme godt fra start som discipel, men det der tæller i sidste ende, er at vi fuldfører løbet. Jesus sagde: „Det er den der har holdt ud til enden der bliver frelst.“ (Mattæus 24:13) Den belønning der venter dem som fuldfører løbet, er evigt liv! Vi har derfor et mål for øje: vi skal holde ud til enden. Hvad kan hjælpe os til at nå dette mål?

God ernæring — en nødvendighed

5, 6. (a) Hvad må vi være opmærksomme på hvis vi skal holde ud i det løb der gælder livet? (b) Hvilke åndelige gaver må vi gøre brug af, og hvorfor?

⁵ Nær byen Korinth lå det sted hvor de berømte Isthmiske Lege blev holdt i fortiden. Paulus var uden tvivl opmærksom på at brødrene i Korinth kendte til de idrætskonkurrencer der blev afholdt der, og han henviste til deres viden om dette da han mindede dem om det løb der gælder livet, og som de deltog i: „Ved I ikke at løberne i et løb alle løber, men kun én får sejrsprisen? Løb på en sådan måde at I kan opnå den.“ Paulus forklarede at det er vigtigt at man forbliver i løbet og skynder sig frem mod målet. Men hvad kunne hjælpe dem til at gøre det? „Enhver som tager del i en idrætskamp, viser selvbeherskelse i alt,“ tilføjede han. Ja, deltagerne i datidens idrætslege trænede hårdt, passede omhyggeligt på hvad de spiste og drak, og indrettede hele deres tilværelse med henblik på at vinde. — 1 Korinther 9:24, 25.

⁶ Hvordan forholder det sig med det løb de kristne deltager i? „Man skal være opmærksom på sin åndelige ernæring hvis man vil gøre sig håb om at holde ud i det løb der gælder livet,“ siger en ældste i en af Jehovas Vidners menigheder. Tænk på den åndelige føde Jehova, „den Gud som skænker udholdenhed“, har givet os. (Romerne 15:5) Vor vigtigste kilde til åndelig føde er Guds ord, Bibelen. Bør vi ikke følge en god plan for bibellæsning? Gennem „den trofaste og kloge træl“ har Jehova også tilvejebragt de aktuelle blade Vagttårnet og Vågn op!, foruden andre bibelske publikationer. (Mattæus 24:45) Hvis vi flittigt studerer dem, vil vi blive åndeligt stærke. Vi må derfor tage os tid — ’købe os den belejlige tid’ — til personligt studium. — Efeserne 5:16.

7. (a) Hvorfor skal vi ikke være tilfredse med at kende de kristne grundlærdomme? (b) Hvordan kan vi „skynde os frem til modenhed“?

⁷ For at kunne forblive kristne disciple må vi lade „grundlærdommen“ bag os og „skynde os frem til modenhed“. (Hebræerne 6:1) Vi må derfor opdyrke interesse for „bredden og længden og højden og dybden“ af sandheden og tage til os af „den faste føde [som] er for de modne“. (Efeserne 3:18; Hebræerne 5:12-14) Tænk for eksempel på de fire pålidelige evangelieberetninger om Jesu liv på jorden der blev skrevet af henholdsvis Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Ved et grundigt studium af disse beretninger får vi ikke blot at vide hvad Jesus gjorde, og hvordan han var som menneske, men vi forstår også hvordan han tænkte, og hvad der lå bag hans handlinger. På den måde kan vi få „Kristi sind“. — 1 Korinther 2:16.

8. Hvordan kan de kristne møder hjælpe os til at holde ud i det løb der gælder livet?

⁸ Paulus gav sine trosfæller denne formaning: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) De kristne møder er til stor opmuntring for os, og det styrker os at være sammen med kærlige brødre og søstre som er interesserede i os og ønsker at hjælpe os til at holde ud til enden. Vi har ikke råd til at tage let på denne kærlige foranstaltning fra Jehova. Lad os gennem flittigt personligt studium og trofast mødedeltagelse blive „fuldvoksne i forstandighed“. — 1 Korinther 14:20.

Tilskuere der ansporer os

9, 10. (a) Hvordan kan tilskuerne være til opmuntring for deltagerne i et løb der kræver udholdenhed? (b) Hvad er ’den store sky af vidner der omgiver os’, og som omtales i Hebræerbrevet 12:1?

⁹ Uanset hvor velforberedt en løber er, kan der ske noget som får ham til at snuble. „I var begyndt at løbe godt. Hvem har hindret jer i fortsat at adlyde sandheden?“ spurgte Paulus. (Galaterne 5:7) Nogle af de kristne galatere var åbenbart kommet i dårligt selskab, og det førte til at de blev distraheret i deres løb for livet. På den anden side kan andres støtte og opmuntring gøre det lettere at holde ud i løbet. Det kan sammenlignes med den virkning tilskuerne til et bogstaveligt løb kan have på deltagerne. Begejstrede tilskuere øger den spænding der motiverer deltagerne lige fra starten til mållinjen. Tilskuernes råb, der ofte ledsages af høj musik og klapsalver, kan give deltagerne det ekstra skub der skal til for at de kan fuldføre løbet. Medlevende tilskuere kan være en stor hjælp for dem der deltager i løbet.

¹⁰ Hvem er tilskuerne til det løb som de kristne deltager i, og som gælder livet? Efter i Hebræerbrevet, kapitel 11, at have omtalt de trofaste førkristne vidner for Jehova skrev Paulus: „Så lad da også os, da vi har så stor en sky af vidner der omgiver os, . . . med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os.“ (Hebræerne 12:1) I billedet med en sky brugte Paulus ikke det græske ord der beskriver en skarpt afgrænset sky af en bestemt størrelse og form. I stedet brugte han et ord der ifølge ordbogsforfatteren W. E. Vine „betegner en skyagtig, formløs masse der dækker himmelen“. Det Paulus tænkte på, var tydeligvis en stor skare vidner — så mange at de kunne sammenlignes med en skymasse.

11, 12. (a) Hvordan kan trofaste vidner fra førkristen tid tilskynde os til at blive ved med at løbe? (b) Hvordan kan vi få større gavn af ’den store sky af vidner’?

¹¹ Kan de trofaste førkristne vidner i bogstavelig forstand være tilskuere i dag? Nej. De sover alle sammen i døden og venter på opstandelsen. Men da de levede, var de selv dygtige løbere, og deres eksempel lever videre på Bibelens sider. Når vi studerer Bibelen kan disse troshelte komme til live i vort sind og kan så at sige opmuntre os til at fuldføre løbet. — Romerne 15:4.a

¹² Når vi for eksempel fristes af de muligheder verden kan byde på, mon så ikke en undersøgelse af hvordan Moses vendte Ægyptens herligheder ryggen, kan hjælpe os til at blive på den rette vej? Hvis vi står over for en prøvelse der forekommer os vanskelig, kan vi tænke på den svære prøve Abraham blev udsat for da han blev bedt om at ofre sin søn Isak. Det vil helt sikkert tilskynde os til at holde ud under prøven. I hvor høj grad ’den store sky’ af disse vidner kan anspore os, afhænger af hvor klart vi kan se dem for vort indre blik.

13. Hvordan kan nutidens Jehovas vidner anspore os i det løb der gælder livet?

¹³ Vi er også omgivet af mange nulevende vidner for Jehova. Både salvede kristne og nogle fra ’den store skare’ har vist at de ejer en ganske bemærkelsesværdig tro. (Åbenbaringen 7:9) Fra tid til anden kan vi læse beretningerne om deres liv i dette blad og andre af Vagttårnsselskabets publikationer.b Når vi betragter deres tro, opmuntres vi til at holde ud til enden. Det er også vidunderligt at vide at nære venner og slægtninge der selv tjener Jehova trofast, støtter os! Ja, vi har mange der kan anspore os i det løb der gælder livet.

Vælg det rette tempo

14, 15. (a) Hvorfor er det vigtigt at vælge det rette tempo? (b) Hvorfor skal vi være rimelige når vi sætter os mål?

¹⁴ Under et langt løb, for eksempel et maratonløb, må løberen vælge det rette tempo. „Hvis man begynder i et for højt tempo, kan det gå galt, for det vil sandsynligvis ende med at de sidste mange kilometer bliver én lang kamp, eller at man må udgå af løbet,“ siger bladet New York Runner. En maratonløber fortæller: „I et foredrag jeg hørte som forberedelse til løbet, gav taleren denne klare advarsel: ’Prøv ikke at følge med de hurtigere løbere. Løb i dit eget tempo. Ellers bliver du udmattet og må måske udgå.’ Det råd hjalp mig til at fuldføre løbet.“

¹⁵ I det løb der gælder livet, må Guds tjenere kæmpe energisk. (Lukas 13:24) Disciplen Jakob skrev imidlertid: „Visdommen ovenfra er . . . rimelig.“ (Jakob 3:17) Andres gode eksempel kan opmuntre os til at gøre mere, men hvis vi er rimelige, vil vi sætte os realistiske mål i overensstemmelse med vore evner og muligheder. Bibelen giver os denne påmindelse: „Lad enhver prøve sin egen gerning, og så kan han have grund til at rose sig i forhold til sig selv alene, og ikke i sammenligning med en anden. Enhver skal nemlig bære sin egen ansvarsbyrde.“ — Galaterne 6:4, 5.

16. Hvordan kan beskedenhed hjælpe os til at vælge det rette tempo?

¹⁶ I Mika 6:8 stilles dette tankevækkende spørgsmål: „Hvad kræver Jehova af dig andet end at du . . . vandrer beskedent med din Gud?“ Beskedenhed indbefatter at man kender sine begrænsninger. Har et svigtende helbred eller høj alder sat nogle grænser for hvad vi kan udrette i tjenesten for Gud? Så lad os ikke blive mismodige. Jehova accepterer vore bestræbelser og ofre ’efter hvad vi har, ikke efter hvad vi ikke har’. — 2 Korinther 8:12; jævnfør Lukas 21:1-4.

Hold øjnene rettet mod sejrsprisen

17, 18. Hvad hjalp Jesus til at udholde pinslerne på marterpælen?

¹⁷ Da Paulus gjorde de kristne i Korinth opmærksomme på at de skulle holde ud i det løb der gælder livet, nævnte han også et andet aspekt af De Isthmiske Lege som var værd at lægge mærke til. Om deltagerne i disse idrætslege skrev Paulus: „De [løber] naturligvis for at få en forgængelig krone, men vi en uforgængelig. Derfor løber jeg ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften.“ (1 Korinther 9:25, 26) I disse idrætslege var præmien en krone eller krans af fyr eller andre planter, måske tørret, vild selleri — så sandelig „en forgængelig krone“. Hvilken sejrspris vil de kristne der holder ud til enden, få?

¹⁸ Om vort store forbillede, Jesus Kristus, skrev apostelen Paulus: „For den glæde der lå foran ham, udholdt [han] en marterpæl, idet han foragtede skammen, og nu har [han] taget sæde ved højre side af Guds trone.“ (Hebræerne 12:2) Jesus holdt ud til afslutningen på sit jordiske liv ved at se ud over marterpælen og frem til sin belønning, der omfattede den glæde der ville være forbundet med at bidrage til helligelsen af Jehovas navn, at genløse menneskene fra døden, og at herske som konge og ypperstepræst når han genrejser mennesker der vælger at adlyde Gud, til et evigt liv i et jordisk paradis. — Mattæus 6:9, 10; 20:28; Hebræerne 7:23-26.

19. Hvad skal vi hele tiden have for øje mens vi følger den kristne vej?

¹⁹ Tænk på den glæde der ligger foran os når vi følger den kristne vej. Jehova har givet os det dybt tilfredsstillende arbejde at forkynde den gode nyhed om Guds rige og at hjælpe andre til at opnå den livsvigtige kundskab fra Bibelen. (Mattæus 28:19, 20) Det er en stor glæde at finde nogle der er interesserede i den sande Gud, og hjælpe dem til at deltage i det løb der gælder livet. Og uanset hvordan de mennesker vi forkynder for, reagerer, er det en forret at deltage i et arbejde der er med til at hellige Jehovas navn. Når vi holder ud i tjenesten trods den ligegyldighed eller modstand vi måske møder i distriktet, kan vi glæde os over at Jehovas hjerte fryder sig. (Ordsprogene 27:11) Og den storslåede belønning han lover os, er evigt liv. Findes der ord som kan udtrykke den glæde det vil medføre? Disse velsignelser må vi hele tiden have for øje mens vi holder ud i løbet.

Mens enden nærmer sig

20. Hvorfor kan det blive vanskeligere at løbe efterhånden som enden nærmer sig?

²⁰ I det løb der gælder livet, er vi oppe imod vor største fjende, Satan Djævelen. Mens enden nærmer sig, forsøger han utrætteligt at få os til at snuble eller sætte tempoet ned. (Åbenbaringen 12:12, 17) Og det er ikke let at holde ud som trofaste, indviede forkyndere af Riget under de krige, hungerkatastrofer, pestsygdomme og andre vanskeligheder der kendetegner „endens tid“. (Daniel 12:4; Mattæus 24:3-14; Lukas 21:11; 2 Timoteus 3:1-5) Desuden kan afslutningen til tider forekomme længere borte end vi havde regnet med, især hvis det er flere årtier siden vi begyndte at løbe. Men Guds ord forsikrer os om at enden vil komme. Jehova siger at den ikke vil være forsinket. Afslutningen er i syne. — Habakkuk 2:3; 2 Peter 3:9, 10.

21. (a) Hvad kan styrke os mens vi løber det løb der gælder livet? (b) Hvad bør vi være besluttede på nu da enden nærmer sig?

²¹ For at fuldføre det løb der gælder livet, må vi derfor hente styrke i alt det Jehova kærligt har tilvejebragt for at give os åndelig næring. Vi har også brug for al den opmuntring vi kan få gennem regelmæssigt samvær med vore trosfæller, der ligeledes deltager i løbet. Selv hvis streng forfølgelse eller uforudsete hændelser skulle gøre det vanskeligere for os at løbe, kan vi holde ud til enden, for Jehova giver os „den kraft som er ud over det normale“. (2 Korinther 4:7) Hvor opmuntrende at vide at Jehova ønsker at vi skal vinde løbet! Lad os derfor beslutsomt og „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os“, i fuld tillid til at vi „til sin tid skal . . . høste hvis vi ikke giver tabt“. — Hebræerne 12:1; Galaterne 6:9.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition?

□ Hvorfor må vi holde ud til enden?

□ Hvilke foranstaltninger fra Jehova bør vi ikke ignorere?

□ Hvorfor er det vigtigt at vi vælger det rette tempo?

□ Hvilke glæder ligger foran os hvis vi fortsætter med at løbe?

[Illustration på side 18]

Hent opmuntring ved de kristne møder