Tro

Definition: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebr. 11:1) Sand tro er ikke godtroenhed, det vil sige villighed til at tro noget uden virkeligt bevis eller blot fordi man ønsker at tro det. Sand tro forudsætter grundig viden, kendskab til beviser, samt en hjertets erkendelse af hvilke slutninger disse beviser fører til. Derfor siger Bibelen at skønt det er umuligt at have virkelig tro uden nøjagtig kundskab, er det „med hjertet“ man tror. — Rom. 10:10.

Hvorfor har mange mennesker ingen tro?

Tro er en frugt af Guds ånd, og Gud giver gerne sin ånd til dem som ønsker den. (Gal. 5:22; Luk. 11:13) Mennesker uden tro ønsker altså ikke denne ånd og søger den ikke, eller de gør det med et forkert motiv eller vægrer sig ved at lade den indvirke på deres livsførelse. Mange omstændigheder bidrager hertil:

De mangler nøjagtig bibelkundskab: Bibelen er et produkt af Guds ånd, idet den er inspireret af Gud. (2 Tim. 3:16, 17; 2 Sam. 23:2) Uden bibelstudium kan sand tro ikke spire frem og trives. Selv om kirkens medlemmer har Bibelen, tror de ikke virkelig på Gud og hans hensigter hvis de er blevet oplært ud fra menneskelige ideer og ikke fra Guds ord. Når det drejer sig om at løse livets problemer, viser de tilbøjelighed til at forlade sig på deres egen eller andre menneskers mening. — Jævnfør Mattæus 15:3-9.

De er skuffede over religion: Mange er blevet skuffede over kirkernes hykleri, at de hævder at lære Guds ord men ikke efterlever det i praksis. Andre har tilhørt en ikke-kristen trosretning, men dens lære og skikke førte kun dårlige frugter med sig, eller de måtte konstatere at deres tro ikke virkelig hjalp dem til at klare livets problemer. Eftersom sådanne mennesker ikke har nøjagtig kundskab om den sande Gud, vender de ryggen til alt hvad der har med religion at gøre. — Jævnfør Romerbrevet 3:3, 4; Mattæus 7:21-23.

De forstår ikke hvorfor Gud tillader det onde: De fleste mennesker forstår ikke hvorfor Gud tillader det onde, og bebrejder derfor Gud alt det onde der sker. De er ikke klar over at menneskets trang til det onde ikke skyldes Gud, men derimod Adams synd. (Rom. 5:12) De ved måske slet ikke at Satan Djævelen eksisterer og har indflydelse på verdensforholdene, og derfor tilskriver de Gud de uhyrligheder Satan begår. (1 Joh. 5:19; Åb. 12:12) Hvis de i nogen grad er klar over dette forhold, synes de måske at Gud er langsom til at handle, fordi de ikke har en klar forståelse af stridsspørgsmålet om det suveræne herredømme i universet og heller ikke forstår at Guds tålmodighed indtil nu giver dem en ufortjent mulighed for at blive frelst. (Rom. 2:4; 2 Pet. 3:9) De er heller ikke klar over at Gud har fastsat et tidspunkt da han vil udslette alle som øver ondt. — Åb. 22:10-12; 11:18; Hab. 2:3.

Deres livsførelse bestemmes af kødelige ønsker og synspunkter: Mennesker der ikke har virkelig tro, har som regel helliget sig andre interesser. Nogle siger måske nok at de tror på Bibelen, men de har muligvis aldrig læst den ordentligt, eller de har ikke taknemmeligt tænkt dybere over det de har læst, hvorfor den er skrevet og hvordan den gælder dagliglivet. (Jævnfør Første Krønikebog 28:9.) I nogle tilfælde har de forsømt at nære den tro de havde, og ladet ønsket om urette ting beherske deres hjertes trang, så de har fjernet sig fra Gud og hans veje. — Hebr. 3:12.

Hvordan kan man få tro?

Rom. 10:17: „Troen kommer altså af det man hører.“ (Jævnfør Apostelgerninger 17:11, 12; Johannes 4:39-42; Anden Krønikebog 9:5-8. Man må først finde ud af hvad Bibelen siger, og man styrkes i sin overbevisning hvis man undersøger det grundigt, så man er sikker på at det er troværdigt.)

Rom. 10:10: „Med hjertet tror man.“ (Når man mediterer over det man læser og hører får man større værdsættelse af det, og det indprentes i det symbolske hjerte.)

Troen styrkes når man handler i tillid til Guds løfter og derefter får beviser for at Gud har velsignet hvad man har gjort. — Se Salme 106:9-12.

Illustration: Man har måske en ven om hvem man siger: ’Jeg har tillid til den mand. Jeg kan stole på at han holder sit ord; og jeg ved at hvis jeg kommer i vanskeligheder, vil han hjælpe mig.’ Sådan ville man ikke sige om nogen man lige havde mødt i går, vel? Det måtte være en man havde kendt i lang tid, en som atter og atter havde bevist sin pålidelighed. Sådan er det også med troen. For at få tro, må man tage sig tid til at lære Jehova og hans handlemåde at kende.

Troen på at Gud er til

Se siderne 120-126, under emnet „Gud“.

Troen på at den nye retfærdsorden vil komme

Når man ud fra de nedskrevne beretninger bliver kendt med hvordan Jehova har handlet med sine tjenere, kommer man til samme erkendelse som Josua: „I véd med hele jeres hjerte og hele jeres sjæl at ikke ét af alle de gode ord som Jehova jeres Gud har talt til jer, er slået fejl. De er alle gået i opfyldelse for jer. Ikke ét af dem er slået fejl.“ — Jos. 23:14.

De løfter Bibelen indeholder om genoprettet sundhed, opstandelse fra de døde, og så videre, støttes af beretningen om de mirakler Jesus Kristus udførte. Det er ikke myter. Læs evangelierne og læg mærke til at de alle bærer vidnesbyrd om at være historisk korrekte. Der nævnes geografiske steder, navne på samtidige verdslige herskere, og der foreligger øjenvidneberetninger fra mere end ét vidne. Meditation over disse vidnesbyrd kan styrke din tro på Bibelens løfter.

Gå til Jehovas Vidners rigssale og til deres stævner, og du kan overbevise dig om at Bibelen forvandler menneskers livsførelse, at den kan gøre folk ærlige og moralsk retlinede, at den sætter folk af alle racer og nationaliteter i stand til at leve og arbejde sammen i en ægte broderskabets ånd.

Er det nødvendigt med gerninger hvis man har tro?

Jak. 2:17, 18, 21, 22, 26: „Således er også troen, hvis den ikke har gerninger, i sig selv død. Dog vil en sige: ’Du har tro og jeg har gerninger. Vis mig din tro uden gerningerne, og jeg skal vise dig min tro af mine gerninger.’ Blev ikke Abraham, vor fader, erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at han havde anbragt sin søn Isak som offer på alteret? Du ser at troen virkede sammen med hans gerninger, og ved hans gerninger blev troen gjort fuldkommen. Ja, ligesom legemet er dødt uden ånd, således er også troen død uden gerninger.“

Illustration: En ung mand gør en ung dame sin opvartning og fortæller hende at han elsker hende. Men hvis han aldrig beder hende gifte sig med ham, viser han så at han virkelig elsker hende? På samme måde kan troens og kærlighedens ægthed kun bevises ved gerninger. Hvis vi ikke adlyder Gud, elsker vi ham ikke virkelig, og vi tror heller ikke virkelig at hans veje er rette. (1 Joh. 5:3, 4) Men vi kan ikke gøre os fortjent til frelse, lige meget hvilke gerninger vi gør. Evigt liv er en gave fra Gud gennem Jesus Kristus, ikke en løn for vore gerninger. — Ef. 2:8, 9.