ENOK

(Eʹnok) [en der er oplært; indviet].

En søn af Jered, født da denne var 162 år gammel; det syvende led i slægtslinjen fra Adam. Enok blev fader til Metusalem i en alder af 65 år og fik desuden andre sønner og døtre. Han hører til ’den store sky af vidner’ der især udmærkede sig ved deres tro og derved blev eksempler for andre. „Enok blev ved med at vandre med den sande Gud.“ (1Mo 5:18, 21-24; He 11:5; 12:1) Som Jehovas profet forudsagde han at Gud ville komme med sine hellige titusinder for at eksekvere dom over de ugudelige. (Jud 14, 15) Sandsynligvis blev han forfulgt netop fordi han profeterede. Imidlertid tillod Jehova ikke at Enok blev dræbt af sine fjender, men han ’tog ham’, det vil sige afkortede hans liv, hvilket skete da han var 365 år, en alder der lå langt under den de fleste af hans samtidige opnåede. Enok blev „taget bort så han ikke så døden“, hvilket kan betyde at Gud hensatte ham i en profetisk trance og derefter gjorde ende på hans liv mens han var i trance, så han ikke oplevede dødens veer. (1Mo 5:24; He 11:5, 13) Ifølge Jesu klare udtalelse i Johannes 3:13 blev han ikke taget til himmelen. Sandsynligvis skaffede Jehova hans legeme af vejen ligesom han tog sig af Moses’ legeme, for „han var ingen steder at finde“. — 5Mo 34:5, 6; Jud 9.

Enok har ikke skrevet den såkaldte „Enoks Bog“. Denne bog er ikke inspireret, men er et apokryft skrift der er forfattet mange hundrede år senere, sandsynligvis på et tidspunkt i det 2. eller 1. århundrede f.v.t.