En tro som bygger på sandhed
„Uden tro er det umuligt at have hans velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham.“ — HEBRÆERNE 11:6.
1, 2. Hvordan blev Adams tro sat på prøve, og med hvilket resultat?
TRO er ikke blot en overbevisning om Guds eksistens. Det første menneske, Adam, tvivlede ikke på at Jehova Gud var til. Gud havde kommunikeret med Adam, sandsynligvis gennem sin søn, Ordet. (Johannes 1:1-3; Kolossenserne 1:15-17) Men fordi Adam undlod at adlyde Jehova i tro, gik han glip af det evige liv.
2 Det lader til at Adams fremtidige lykke blev bragt i fare da hans hustru, Eva, var ulydig mod Jehova. Tanken om at miste hende satte den første mands tro på prøve. Kunne Gud løse dette problem på en måde der ville sikre Adams fortsatte lykke og velfærd? Det mente Adam åbenbart ikke, hvilket han viste ved at slutte sig til Eva og synde. Han forsøgte at løse problemet på sin egen måde, i stedet for at søge vejledning hos Gud. Ved ikke at tro på og have tillid til Jehova bragte Adam død over sig selv og alle sine efterkommere. — Romerne 5:12.
Hvad er tro?
3. Hvordan adskiller Bibelens definition af tro sig fra den definition som gives i én ordbog?
3 Én ordbog definerer tro som „en fast overbevisning om noget der ikke er bevis for“. Denne definition stemmer ikke med Bibelen, som faktisk siger det modsatte. Troen bygger på kendsgerninger, på virkeligheder, på sandhed. Bibelen siger: „Tro er den sikre forventning om ting der håbes på, det klare bevis på virkeligheder som ikke ses.“ (Hebræerne 11:1) Et menneske der ejer tro har en garanti for at alt hvad Gud har lovet er så godt som gået i opfyldelse. Det bevis som danner grundlaget for en overbevisning om usynlige virkeligheder, er så stærkt at det siges at være identisk med troen.
4. Hvad siger et opslagsværk til støtte for Bibelens definition af tro?
4 I Ny Verden-oversættelsen gengives den kausative form af det hebraiske udsagnsord ’amanʹ med udsagnsordet „tro“. Theological Wordbook of the Old Testament siger om dette ord: „Rodordets grundbetydning indeholder tanken om vished. . . . i modsætning til vore dages opfattelse af tro som noget der er muligt, forhåbentlig er sandt, men ikke er sikkert.“ Det samme opslagsværk siger: „En af afledningerne af dette ord, ’āmēn, ’sandelig’, er overført til Det Nye Testamente i ordet amēn, som er vort . . . ’amen’. Jesus brugte ofte dette ord (Mt 5:18, 26, etc.) for at understrege at noget var sikkert.“ Det ord som i De Kristne Græske Skrifter gengives med „tro“ betyder ligeledes en tro som bygger på kendsgerninger eller noget som er sandt.
5. Hvordan blev det græske ord som i Hebræerbrevet 11:1 gengives med „sikker forventning“, brugt i gamle forretningsdokumenter, og hvilken betydning har dette for kristne?
5 Det græske ord (hypoʹstasis) som i Hebræerbrevet 11:1 gengives med „sikker forventning“, var almindeligt brugt i gamle forretningsdokumenter på papyrus om en skriftlig garanti for at noget på et tidspunkt ville blive ihændehaverens ejendom. Bibelforskerne Moulton og Milligan foreslår følgende oversættelse: „Tro er skødet på ting der håbes på.“ (Vocabulary of the Greek Testament) Hvis en person ejer skødet på en ejendom, kan vedkommende nære en „sikker forventning“ om at håbet om at overtage den en dag vil blive til virkelighed.
6. Hvad er betydningen af det græske ord som i Hebræerbrevet 11:1 gengives med „klart bevis“?
6 I Hebræerbrevet 11:1 indeholder det græske ord for „klart bevis“ (eʹle[n]gchos) tanken om et vidnesbyrd der fremlægges som bevis for noget, især noget andet end det der umiddelbart synes at være tilfældet. Sikre eller konkrete vidnesbyrd får det der tidligere var skjult, til at stå klart — og modbeviser således det der kun så ud til at være tilfældet. Så hverken i De Hebraiske Skrifter eller i De Græske Skrifter fremstilles troen som „en fast overbevisning om noget der ikke er bevis for“. Tværtimod bygger troen på kendsgerninger.
Bygger på grundlæggende sandheder
7. Hvordan beskriver Paulus og David dem som benægter Guds eksistens?
7 Apostelen Paulus fremholdt en grundlæggende sandhed da han om Skaberen skrev: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af, både hans evige kraft og hans guddommelighed, idet de fornemmes i de ting der er frembragt, så de [dvs. modstandere af sandheden] er uden undskyldning.“ (Romerne 1:20) Ja, „himmelen forkynder Guds herlighed“ og „jorden er fuld af hvad [han] har frembragt“. (Salme 19:1; 104:24) Men hvad nu hvis en person ikke ønsker at overveje vidnesbyrdene? Salmisten David skrev: „Den ugudelige, hovmodig som han er [„arrogant som han er“, The New English Bible], søger ikke; alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud.’“ (Salme 10:4; 14:1) Troen bygger til dels på den fundamentale sandhed at Gud er til.
8. Hvilken forvisning følger med troen?
8 Men Jehova er ikke blot til; han er også pålidelig, og vi kan stole på hans løfter. Han har sagt: „Visselig, som jeg har tænkt det, sådan skal det ske; og det som jeg har besluttet, det står fast.“ (Esajas 14:24; 46:9, 10) Dette er ikke blot tomme ord. Der er tydelige vidnesbyrd om at i hundredvis af de profetier som er nedskrevet i Bibelen, er gået i opfyldelse. På grundlag heraf kan de der har tro, derfor også se at mange af Bibelens øvrige profetier i dag får deres opfyldelse. (Efeserne 1:18) For eksempel ser de at „tegnet“ på Jesu nærværelse nu får sin opfyldelse, blandt andet ved den intensiverede forkyndelse af det oprettede rige og den stadig større udbredelse af den sande tilbedelse. (Mattæus 24:3-14; Esajas 2:2-4; 60:8, 22) De véd at nationerne inden længe vil sige „fred og sikkerhed“ og at Gud kort efter vil „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (1 Thessaloniker 5:3; Åbenbaringen 11:18) Det er en stor forret at eje en tro der bygger på profetiske sandheder.
En frugt af hellig ånd
9. Hvilket forhold er der mellem troen og Guds hellige ånd?
9 Den sandhed troen bygger på, findes i Bibelen, der er et produkt af Guds hellige ånd. (2 Samuel 23:2; Zakarias 7:12; Markus 12:36) Det er derfor logisk at slutte at troen er nært forbundet med den hellige ånds virke. Det er derfor Paulus kunne skrive: „Åndens frugt [omfatter] . . . tro.“ (Galaterne 5:22) Men mange afviser sandheden fra Gud og besmitter deres liv med kødelige ønsker og holdninger der bedrøver Guds ånd. Derfor ’er troen ikke alles’, for de har intet grundlag hvorpå de kan opdyrke tro. — 2 Thessaloniker 3:2; Galaterne 5:16-21; Efeserne 4:30.
10. Hvordan viste nogle af Jehovas tjenere i fortiden at de havde tro?
10 Der er imidlertid nogle af Adams efterkommere der har vist tro. I Hebræerbrevet, kapitel 11, nævnes Abel, Enok, Noa, Abraham, Sara, Isak, Jakob, Josef, Moses, Rahab, Gideon, Barak, Samson, Jefta, David og Samuel, foruden mange andre unavngivne tjenere for Jehova, som „fik godt vidnesbyrd ved deres tro“. Læg mærke til hvad der blev udrettet „ved tro“. Det var ved tro at Abel ’frembar et offer for Gud’ og Noa ’byggede en ark’. Ved tro „adlød Abraham da han blev kaldet til at gå ud til et sted han skulle få i arv“. Og ved tro ’forlod Moses Ægypten’. — Hebræerne 11:4, 7, 8, 27, 29, 39.
11. Hvad viser Apostelgerninger 5:32 om dem der adlyder Gud?
11 Det er tydeligt at alle disse tjenere for Jehova ikke blot troede på Guds eksistens. De viste tro og stolede på at Gud „belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) De fulgte Guds ånds ledelse og handlede efter den nøjagtige kundskab om sandheden som på daværende tidspunkt var tilgængelig. Derved adskilte de sig stærkt fra Adam, som ikke handlede i tro bygget på sandhed og ikke fulgte den hellige ånds ledelse. Gud giver kun dem der adlyder ham sin ånd. — Apostelgerninger 5:32.
12. (a) Hvad havde Abel tro på, og hvordan kom dette til udtryk? (b) Hvad erfarede de førkristne vidner for Jehova ikke, til trods for deres tro?
12 I modsætning til sin fader havde den gudfrygtige Abel tro. Gennem sine forældre havde han åbenbart fået kendskab til den første profeti der blev udtalt: „Jeg [Jehova Gud] sætter fjendskab mellem dig og kvinden og mellem dit afkom og hendes afkom. Han skal knuse hovedet på dig, og du skal knuse hælen på ham.“ (1 Mosebog 3:15) Gud lovede således at fjerne ondskaben og genskabe retfærdige forhold. Abel vidste ikke hvordan dette løfte ville blive opfyldt. Men hans tro på at Gud belønner dem der ivrigt søger ham, var stærk nok til at den fik ham til at bringe et offer. Han har sandsynligvis tænkt meget over denne profeti og har sluttet at det ville være nødvendigt at udgyde blod for at opfylde dette løfte og føre menneskeheden tilbage til fuldkommenhed. Det var derfor på sin plads at Abel bragte et dyreoffer. Men til trods for deres tro erfarede Abel og de øvrige vidner for Jehova i førkristen tid ikke opfyldelsen af løftet. — Hebræerne 11:39.
Fuldend troen
13. (a) Hvad fik Abraham og David at vide angående løftets opfyldelse? (b) Hvorfor kan det siges at „sandheden er kommet gennem Jesus Kristus“?
13 I århundredernes løb har Gud fra tid til anden kastet yderligere lys over hvordan løftet om ’kvindens afkom’ ville blive opfyldt. Til Abraham blev der sagt: „Ved dit afkom skal alle jordens nationer velsigne sig.“ (1 Mosebog 22:18) Senere fik kong David at vide at det lovede afkom ville komme i hans kongelige slægtslinje. I år 29 e.v.t. fremstod afkommet i skikkelse af Jesus Kristus. (Salme 89:3, 4; Mattæus 1:1; 3:16, 17) I modsætning til den troløse Adam lagde „den sidste Adam“, Jesus Kristus, en eksemplarisk tro for dagen. (1 Korinther 15:45) Han levede et liv i hengiven tjeneste for Jehova og opfyldte de mange profetier som pegede frem til Messias. Derved åbenbarede Jesus sandheden om det lovede afkom og gjorde således det som Moseloven forudskildrede til virkelighed. (Kolossenserne 2:16, 17) Det kan derfor siges at „sandheden er kommet gennem Jesus Kristus“. — Johannes 1:17.
14. Hvordan viste Paulus galaterne at troen havde fået nye dimensioner?
14 Nu da sandheden er kommet gennem Jesus Kristus, er der en større grundvold hvorpå vi kan grunde vor tro på „løftet“. Troen er så at sige blevet styrket, den har antaget nye dimensioner. I den forbindelse sagde Paulus til sine salvede medkristne: „Skriften har spærret alt inde under synd, for at løftet, som beror på tro på Jesus Kristus, kunne gives til dem der tror. Men før troen kom, blev vi holdt bevogtede under loven, spærret inde med henblik på den tro som skulle åbenbares. Følgelig er loven blevet en opdrager der leder os til Kristus, for at vi kan blive erklæret retfærdige som følge af tro. Men nu da troen er kommet, er vi ikke længere under en opdrager. I er jo alle Guds sønner ved troen på Kristus Jesus.“ — Galaterne 3:22-26.
15. Hvad var den eneste måde hvorpå troen kunne fuldendes?
15 Israelitterne havde vist tro på at Gud handlede med dem gennem Lovpagten. Men nu var der behov for at deres tro blev stærkere. Hvordan? Ved at de viste tro på den åndsavlede Jesus som Loven skulle føre dem til. Kun på denne måde kunne den førkristne tro blive fuldendt. Det var vigtigt for de første kristne ’ufravendt at se hen til deres tros hovedformidler og fuldender, Jesus’. (Hebræerne 12:2) Det samme må alle kristne gøre.
16. Hvordan blev den hellige ånds virke intensiveret, og hvorfor?
16 Ville den hellige ånds virke også intensiveres i betragtning af at de kristne fik større kundskab om sandheden fra Gud og dermed fik en mere fuldendt tro? Ja. På pinsedagen år 33 blev Guds ånd, den ’hjælper’ som Jesus havde lovet at sende, udgydt over hans disciple. (Johannes 14:26; Apostelgerninger 2:1-4) Derefter virkede den hellige ånd på dem i en helt ny forstand, eftersom de var blevet Kristi salvede brødre. Deres tro, en frugt af hellig ånd, blev styrket. Dette udrustede dem til at udføre det store arbejde som lå foran dem, nemlig at gøre disciple. — Mattæus 28:19, 20.
17. (a) Hvordan er sandheden kommet og troen blevet mere fuldendt siden 1914? (b) Hvilke vidnesbyrd har vi om den hellige ånds virke siden 1919?
17 Troen kom da Jesus for over 1900 år siden fremstillede sig som den hvem Gud havde udpeget til konge. Men nu hvor Kristus hersker som himmelsk konge, er grundlaget for vor tro — den åbenbarede sandhed — vokset kolossalt, hvilket er med til at fuldende vor tro. Også den hellige ånds virke er blevet intensiveret. Dette kom klart til udtryk i 1919 da den hellige ånd genoplivede Guds indviede tjenere fra en næsten uvirksom tilstand. (Ezekiel 37:1-14; Åbenbaringen 11:7-12) Dette skabte grundlag for et åndeligt paradis som siden er blevet tydeligere og prægtigere år for år. Kunne man forestille sig noget større bevis for Guds hellige ånds virke?
Hvorfor bør vi analysere vor tro?
18. Hvordan adskilte to af de israelitiske spioners tro sig fra de øvriges?
18 Kort efter at israelitterne var blevet udfriet fra trældommen i Ægypten, blev 12 mænd sendt ind i Kana’ans land for at udspionere det. Ti af dem manglede imidlertid tro, idet de tvivlede på at Jehova var i stand til at opfylde sit løfte om at give Israel landet. De lod sig påvirke af det de så, af noget fysisk. Ud af de 12 var det kun Josua og Kaleb som viste at de vandrede efter det de troede, ikke efter det de så. (Jævnfør Andet Korintherbrev 5:7.) Kun disse mænd fik på grund af deres tro lov til at leve så længe at de kunne gå ind i det forjættede land. — 4 Mosebog 13:1-33; 14:35-38.
19. Hvordan er det fundament troen bygger på i dag bedre end nogen sinde, men hvad bør vi alligevel gøre?
19 I dag står vi på tærskelen til Guds retfærdige nye verden. For at få lov til at opleve denne nye verden, er det nødvendigt at vi har tro. Lykkeligvis har dét sandhedens fundament hvorpå vi bygger denne tro, aldrig været mere solidt. Vi har hele Guds ord, Jesu Kristi og hans salvede disciples eksempel, millioner af åndelige brødres og søstres støtte, samt Guds hellige ånd der hjælper os i et omfang som aldrig før. Ikke desto mindre bør vi analysere vor tro og tage skridt til at styrke den mens der endnu er tid.
20. Hvilke spørgsmål kan vi passende stille os selv?
20 ’Jeg tror da at det er sandheden,’ siger du måske. Men hvor stærk er din tro? Spørg dig selv: ’Er Jehovas himmelske rige lige så virkeligt for mig som en jordisk regering? Anerkender og støtter jeg helt og fuldt Jehovas synlige organisation og dens Styrende Råd? Ser jeg med troens øjne at nationerne nu manøvreres ind i den endelige stilling til Harmagedon? Har jeg lige så stærk en tro som den store sky af vidner der omtales i Hebræerbrevet, kapitel 11?’ — Hebræerne 12:1; Åbenbaringen 16:14-16.
21. Hvordan motiverer troen dem som ejer den, og hvordan bliver de velsignet? (Se også rammen på side 13.)
21 De der ejer en tro der bygger på sandhed bevæges til handling. I lighed med det velbehagelige offer Abel bragte, er deres lovprisningsofre Gud til behag. (Hebræerne 13:15, 16) Ligesom Noa, en forkynder af retfærdighed som adlød Gud, stræber de efter at leve et retskaffent liv som forkyndere af Riget. (Hebræerne 11:7; 2 Peter 2:5) Ligesom Abraham er de der har en tro der bygger på sandhed, lydige mod Jehova, også når dette er vanskeligt, ja selv under de største prøvelser. (Hebræerne 11:17-19) Ligesom det var tilfældet med Jehovas trofaste tjenere i fortiden, bliver de som i dag har tro, rigt belønnet af deres kærlige himmelske Fader som tager sig af dem. — Mattæus 6:25-34; 1 Timoteus 6:6-10.
22. Hvordan kan man styrke sin tro?
22 Hvad kan du gøre hvis du er en tjener for Jehova men synes at din tro på visse områder er svag? Du kan styrke troen ved flittigt at studere Guds ord og lade det sandhedens vand som derved fylder dit hjerte vælde frem af din mund. (Ordsprogene 18:4) Hvis ikke din tro regelmæssigt bliver styrket, vil den blive svag, uvirksom og måske helt dø. (1 Timoteus 1:19; Jakob 2:20, 26) Vær besluttet på at det aldrig skal gå sådan med din tro. Henvend dig til Jehova i bøn og sig: „Hjælp mig hvor jeg mangler tro!“ — Markus 9:24.
Hvad vil du svare?
◻ Hvad er tro?
◻ Hvorfor er troen betinget af sandhed og hellig ånd?
◻ Hvordan blev Jesus Kristus troens fuldender?
◻ Hvorfor bør vi analysere vor tro?
[Ramme på side 13]
DE DER HAR TRO . . .
◻ Taler om Jehova. — 2 Korinther 4:13.
◻ Gør de samme gerninger som Jesus. — Johannes 14:12.
◻ Er til opmuntring for andre. — Romerne 1:8, 11, 12.
◻ Besejrer verden. — 1 Johannes 5:5.
◻ Har ingen grund til at frygte. — Esajas 28:16.
◻ Kan se frem til at få evigt liv. — Johannes 3:16.