Lad os offentligt bekende Jehovas navn
„Lad os . . . altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ — HEBRÆERNE 13:15.
1. Hvad opfordrede profeten Hoseas sine israelitiske landsmænd til at gøre?
JEHOVAS profet Hoseas havde et vigtigt budskab til sine israelitiske landsmænd. I det ottende århundrede før vor tidsregning opfordrede han med følgende ord sine egensindige samtidige til at ændre sind: „Tag ord med jer og vend om til Jehova. Sig alle til ham: ’Tilgiv brøde, og tag imod det der er godt, ja, vi vil betale med vore læbers tyre.’“ (Hoseas 14:2) Ved at tilskynde folket til at bringe et offer i form af ’deres læbers tyre’, opmuntrede Hoseas’ profeti israelitterne til at ændre sind og i al oprigtighed bringe Gud lovprisningsofre.
2. Hvilken slags ofre tilskyndede apostelen Paulus de kristne til at bringe?
2 I dag bringer Jehovas vidner også Gud ofre i form af ’deres læbers tyre’. De følger apostelen Paulus’ tilskyndelse, der netop er en henvisning til ordene i Hoseas’ profeti: „Lad os gennem [Jesus Kristus] altid bringe Gud lovprisningsoffer, det vil sige frugt af læber som offentligt bekender hans navn.“ (Hebræerne 13:15) Guds tjenere lovpriser med glæde Jehova, blandt andet ved at forkynde om hans rige. — Mattæus 24:14.
3. Hvordan kan vi bringe Jehova „lovprisningsoffer“, og hvis virke vil vi nu betragte nærmere?
3 Det at kunne bekende Jehovas navn er en stor forret for ufuldkomne mennesker. Vi er glade for at kunne fortælle andre om vor Gud og derved bringe ham „lovprisningsoffer“, ’vore læbers tyre’. Noget der vil opmuntre os i vor forkyndelse af den gode nyhed om Riget i dag, vil være at undersøge hvad Bibelen fortæller os om Guds profeter og andre tjenere for Jehova. Vi kan lære meget af deres livsløb som vil hjælpe os til at finde glæde ved forkyndelsen. — Romerne 15:4.
Profeternes rolle
4, 5. (a) Hvad er grundbetydningen af de ord der på Bibelens originalsprog er oversat med „profet“? (b) Hvad viser at profeterne spillede en fremtrædende rolle i Guds ordning?
4 Jehovas profeter havde den forret offentligt at forkynde hans budskab. Det hebraiske ord for „profet“ (navī’ʹ) er af usikker oprindelse, men dets anvendelse i Bibelen viser at sande profeter var talsmænd for Jehova, gudfrygtige mænd der forkyndte inspirerede budskaber. Det græske ord der gengives med „profet“ (profēʹtēs) betyder bogstaveligt „en der udtaler sig“, „en som siger noget foran“ nogen. En profet er en der bekendtgør budskaber som tilskrives guddommelig oprindelse. Guds sande profeter fremsatte ofte, men ikke altid, forudsigelser om fremtiden.
5 M’Clintock og Strongs Cyclopædia har følgende beskrivelse af den fremtrædende rolle profeterne spillede i Guds ordning: „Nogle gange søgte man vejledning hos dem. . . . Men langt oftere følte de sig tilskyndede til at henvende sig til folket uden at være spurgt til råds, og de var ikke bange for at stå frem på steder hvor deres tilstedeværelse måske vakte forbitrelse og rædsel.“ (Bind VIII, side 640) Lad os betragte nogle eksempler på hvad det var der fik profeterne til at indtage denne modige holdning.
Profeternes indstilling og motivation
6, 7. Hvad lod Jehova sin profet Ezekiel spise, og hvilken virkning havde det på ham?
6 Før Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t. henvendte Jehova sig til de jødiske landflygtige i Babylon gennem sin profet Ezekiel. Jehova sagde til ham: „Menneskesøn, spis hvad du finder. Spis denne rulle, og gå hen og tal til Israels hus.“ Ezekiel adlød, og sagde: „Da åbnede jeg min mund, og han fik mig til at spise denne rulle. Og han sagde videre til mig: ’Menneskesøn, få din mave til at spise den, så du kan fylde dine indvolde med denne rulle som jeg giver dig.’ Og jeg spiste den så, og den blev sød som honning i min mund.“ — Ezekiel 3:1-3.
7 Vore legemer henter næring fra den mad vi spiser, og disse næringsstoffer bliver i en vis forstand til en del af os selv. Den „rulle“ Ezekiel spiste — det budskab fra Jehova profeten måtte forkynde — skulle blive en del af ham selv og berøre ham følelsesmæssigt. Guds ord rørte Ezekiels inderste følelser i en sådan grad at det var en fornøjelse for ham at bekendtgøre dem offentligt. Hvis du er et vidne for Jehova, glæder du dig så også over at være med til offentligt at forkynde budskabet fra Gud?
8, 9. Hvad motiverede Amos til at profetere?
8 Lad os nu betragte det eksempel profeten Amos satte. Eftersom han levede i det niende århundrede før vor tidsregning, var han en af de første hebraiske profeter der både skrev og lagde navn til en bog i Bibelen. Amos var i lighed med Ezekiel en frimodig forkynder af Jehovas ord. Udsagnet „således har Jehova sagt“ forekommer ikke mindre end 11 gange i den bog der bærer hans navn. (Amos 1:3, 6, 9, 11, 13; 2:1, 4, 6; 3:12; 5:4; 7:17) Amos følte behov for offentligt at forkynde Guds ord.
9 Som Guds profet reagerede Amos på Guds udtalelser ved at handle resolut. Gennem Amos sagde Gud: „En løve brøler! Hvem frygter da ikke? Den suveræne Herre Jehova taler! Hvem profeterer da ikke?“ (Amos 3:8) Profeten følte sig så stærkt motiveret til at forkynde Jehovas budskab at han slet ikke kunne lade være.
10. Hvordan reagerer Jehovas tjenere i dag når man modstår deres forkyndelsesarbejde?
10 Som en løve brøler Jehova sine domsbudskaber ud over den nuværende onde verdensordning. Ligesom Amos føler Jehovas nutidige tjenere sig stærkt tilskyndede til offentligt at forkynde Guds ord. Selv når de trues af modstandere følger de det eksempel apostlene Peter og Johannes satte da de magtfuldt sagde: „Vi for vort vedkommende kan ikke holde op med at tale om det vi har set og hørt.“ Apostlene sagde ligeledes: „Vi bør adlyde Gud som vor hersker mere end mennesker.“ (Apostelgerninger 4:20; 5:29) Men hvad med os? Det er godt at ransage den indstilling vi har til offentligt at bekende Jehovas navn.
„Af hjertets overflod“
11. Hvad bør få os til at holde ud i forbindelse med at bekende Jehovas navn offentligt?
11 Der hersker ingen tvivl om at Jehovas profeter var taknemmelige for deres forrettigheder. Også vi bør, tilskyndet af taknemmelighed, offentligt bekende hans navn. Salme 145:1, 2 siger: „Jeg vil ophøje dig, min Gud Kongen, og jeg vil velsigne dit navn til fjerne tider, ja, for evigt. Dagen lang vil jeg velsigne dig, og jeg vil lovsynge dit navn til fjerne tider, ja, for evigt.“ Afspejler disse ord også din indstilling? Et regelmæssigt studium af Bibelen øger vor værdsættelse af det Jehova allerede har gjort for os, det han gør nu, og det han vil gøre i fremtiden. Og når vi studerer Bibelen sammen som familie, erfarer vi da ikke at Guds ord virker på en sådan måde at det får os til at ønske at tale om ham og hans hensigter? (Hebræerne 4:12) For at kunne bekende Jehovas navn så virkningsfuldt som muligt, må vi også gøre god brug af de kristne publikationer der tilvejebringes af Jehova Gud gennem den salvede „trofaste og kloge træl“. — Mattæus 24:45-47.
12. Hvordan kan både kristne møder og det at grunde over Guds ord hjælpe os til offentligt at bekende hans navn?
12 Hvis vi skal lovprise Jehova af et taknemmeligt hjerte, må vi overvære alle de kristne møder. Enhver der tilhører Jehovas folk bør følge apostelen Paulus’ formaning: „Lad os give agt på hinanden for at anspore til kærlighed og gode gerninger, og ikke forsømme at komme sammen, som nogle har for skik, men opmuntre hinanden, og det så meget mere som I ser dagen nærme sig.“ (Hebræerne 10:24, 25) Overværer du fast de kristne møder? Taler du ofte om det du lærer ud fra Bibelen, de gode erfaringer og de spændende nyheder om teokratiets vækst som du hører ved de møder Guds folk holder? Hvis du er tilbageholdende med at tale med andre om Jehova og hans hensigter, så tag dig tid til at grunde over hans ord så hans tanker kan trænge dybt ned i dit hjerte. (Salme 77:12; 143:5) Ja, hvis vi har gjort det til en fast vane at overvære de kristne møder og grunde over Guds ord, vil det hjælpe os til at værdsætte den store forret det er offentligt at bekende Jehovas navn.
13. Hvordan kan vi ’komme frem med noget godt’ fra vore hjerter?
13 Når vort hjerte er fyldt med taknemmelighed over for Jehova, vil vi komme frem med gode ting. Som Jesus sagde: „Et godt menneske kommer frem med noget godt fra sit hjertes gode forråd, men et ondt menneske kommer frem med noget ondt fra sit onde forråd; for af hjertets overflod taler munden.“ (Lukas 6:45) På hvilken bedre måde vil vi kunne ’komme frem med noget godt’ end ved offentligt at bekende Jehovas navn og tale om hans hensigter til vore naboer, vore slægtninge, ja, til alle vi møder?
Resultater af den offentlige bekendelse
14. (a) Hvad kan de der forkynder og de der lytter til budskabet om Riget erfare? (b) Hvad bliver der udrettet når man forkynder om Riget?
14 Guds profeter fandt glæde i deres tjeneste, og det de forkyndte var til gavn for dem der var lydhøre. Den offentlige bekendelse af budskabet om Riget bringer altså dem der forkynder det stor glæde. (Apostelgerninger 20:35) Og det er afgjort til stor gavn for dem der lytter til det med værdsættelse. De der tager imod den gode nyhed kan blive hjulpet til at overvinde depressioner. Efterladte glæder sig over opstandelseshåbet. De der er afhængige af nikotin, heroin og andre vanedannende stoffer, bryder med deres vane. Mange får en bedre moral, og alle der tager imod budskabet fra Bibelen opnår åndelig frihed. (Johannes 5:28, 29; 8:32) At vi fremholder Riget som menneskehedens eneste håb, er også med til at advare de ugudelige, og det får samtidig de retsindige til at reagere positivt. Folk bliver således adskilt og vil enten erfare „evig afskærelse“ eller „evigt liv“ når Guds dom eksekveres over denne onde verden. (Mattæus 24:14; 25:31-46; Ezekiel 33:1-9; 1 Timoteus 2:3, 4) Vor forkyndelse er det største og mest omfattende redningsarbejde denne verden har oplevet. Der er tale om det største vidnesbyrd der nogen sinde er blevet aflagt på jorden!
15. Hvad kan der gøres for at hjælpe retsindige i vort distrikt?
15 Som Jehovas nutidige vidner træller vi lydigt og med glæde for vor himmelske Fader. (Romerne 12:11) Vi er derfor glade for at kunne sætte tid til side til regelmæssigt at tage del i arbejdet med at forkynde den gode nyhed offentligt og fra hus til hus. (Apostelgerninger 5:42; 20:20) Rapporter fra hele verden viser at der stadig er interesserede i vore distrikter. Efterhånden som forholdene i verden ændrer sig, berøres folk på forskellig vis. Mange er uventet blevet flygtninge og fremmede i et andet land. Måske findes der nogle af disse mennesker i det distrikt vi forkynder i. Lad os i givet fald gøre hvad vi kan for at hjælpe dem åndeligt mens vi holder ud i „det hellige arbejde med Guds gode nyhed“. (Romerne 15:16) Nogle kristne har lært et andet sprog for at kunne forkynde den gode nyhed om Riget for sådanne mennesker.
16. Hvad kan hjælpe os til at holde ud i forkyndelsen af Jehovas navn?
16 Mange af Guds profeter havde et meget vanskeligt distrikt. Det var ikke let for dem at forkynde Guds budskaber for folk der ikke ville lytte. Det er heller ikke alle Jehovas indviede tjenere der har let ved at bekende hans navn offentligt, især ikke i distrikter hvor folk stort set ikke er interesserede. Men hvis vi er tillidsfulde som følge af at vi studerer Guds ord under bøn, kan vi, takket være den styrke Jehova giver, holde ud med hensyn til at forkynde Rigets budskab. (Filipperne 4:13; Åbenbaringen 14:6) Hvad mere kan vi i den forbindelse lære af Jehovas profeter og hans øvrige tjenere i fortiden?
Samarbejde i forkyndelsen
17. Hvilke eksempler finder vi i Bibelen på nogle der til gensidig opmuntring havde et godt samarbejde i tjenesten for Gud?
17 Da Guds profet Moses tog fat på sin opgave, fik han i begyndelsen hjælp af sin ældre broder Aron. Jehova sagde til Moses: „[Aron] skal tale for dig til folket; og det skal være sådan at han skal tjene som mund for dig.“ (2 Mosebog 4:16) I de dage hvor profeterne Elias og Elisa virkede, fandtes der desuden „profetsønner“. Det lader til at de var grupper af Guds tjenere der arbejdede sammen og uden tvivl har glædet sig over hinandens selskab. (2 Kongebog 2:3-5; 4:38; jævnfør Første Samuelsbog 10:5, 10.) Nu var Moses, Aron og ’profetsønnerne’ naturligvis ikke optaget af at forkynde den gode nyhed om Riget. Men deres samarbejde var ikke desto mindre til gavn for alle parter. Flere hundrede år senere sendte Jesus Kristus 70 disciple ud i forkyndelsen „to og to“, og de havde sikkert også gavn af dette samarbejde. — Lukas 10:1-16; jævnfør Apostelgerninger 17:10, 11; 20:20.
18. Hvordan har det i dag vist sig at være gavnligt at samarbejde i forkyndelsen?
18 I 1953 iværksatte Jehovas Vidner et program hvor forkyndere arbejdede sammen i forkyndelsen. Det var naturligvis ikke kun for selskabs skyld. Dette oplæringsprogram havde til hensigt at gøre Guds tjenere til bedre lærere og forkyndere af den gode nyhed. Med dette mål for øje arbejdede mere erfarne forkyndere af Riget sammen med de nye. Dette oplæringsprogram fra hus til hus har været særdeles gavnligt og har hjulpet Jehovas folk til at gøre fremskridt i forbindelse med offentligt at bekende hans navn. (1 Timoteus 4:16) I dag skal man også tænke på sikkerheden, og det kan være endnu en grund til at det i nogle områder er tilrådeligt at kristne forkynder „to og to“.
19. Hvad bør man huske i forbindelse med de personlige mål man sætter sig i forkyndelsen?
19 Hvad enten vi går i forkyndelsen med en trosfælle eller vi arbejder alene, er det godt at vi sætter os nogle personlige mål. De bør selvfølgelig være realistiske og opnåelige. Har du brug for hjælp til at tilpasse din indledning så du vækker folks interesse i distriktet? I givet fald kan du måske arbejde sammen med en pioner eller en anden forkynder der er særlig dygtig til at indlede samtaler. Din samarbejdspartner vil måske kunne hjælpe dig med at forberede og bruge nogle indledninger fra Rigets Tjeneste eller fra bogen Lad os ræsonnere ud fra Skrifterne. Når I samarbejder fra hus til hus, lyt da opmærksomt til din medforkynders fremholdelse. Forsøg så med en lignende fremholdelse indtil du har lært at mestre denne side af din forkyndelse.
20, 21. Hvad kan gøre samarbejdet i forkyndelsen særlig udbytterigt?
20 Hvad hvis du har brug for hjælp til at aflægge virkningsfulde genbesøg med henblik på at påbegynde bibelstudier? Måske kan din bogstudieleder hjælpe dig med at få en samarbejdsaftale med en forkynder der er god til at oprette bibelstudier. Vær ikke kun tilskuer når du aflægger genbesøg sammen med en anden. Efter at din medforkynder har vist hvordan han eller hun griber et besøg an, vil du måske finde det fordelagtigt at benytte en lignende præsentation ved det næste genbesøg. Din makker vil så kunne hjælpe dig eller bagefter give dig nogle råd. — Jævnfør Galaterbrevet 6:6.
21 Med en sådan kærlig hjælp fra en medforkynder kan du sikkert nå de mål du sætter dig i forkyndelsen. Denne hjælp vil, sammen med din dybe værdsættelse af at Jehova i sin loyale hengivenhed lader dig udføre denne privilegerede tjeneste, sætte dig i stand til at forkynde endnu mere virkningsfuldt om Riget. Betragt det som en dyrebar forret at kunne velsigne Jehova ved altid at tale godt om ham, og ved regelmæssigt at bekende hans navn offentligt. — Salme 145:1, 2, 9-13.
22. Hvilke spørgsmål vil blive besvaret i den følgende studieartikel?
22 Som Jehovas vidner besøger vi folk igen og igen i hus-til-hus-arbejdet. Mange lytter til den gode nyhed med dyb værdsættelse. Men nogle ønsker ikke at lytte til budskabet om Riget. Hvad kan vi gøre under sådanne forhold? Hvordan kan vi vise udholdenhed i det arbejde Jehova har tildelt sit folk? Hvilke eksempler fra Bibelen kan hjælpe eller vejlede os? Disse spørgsmål vil blive besvaret i den følgende artikel.
Fik du fat i disse punkter?
◻ Hvad sagde både Hoseas og apostelen Paulus om det at bringe Gud ofre?
◻ Hvad motiverede Ezekiel og Amos til at profetere?
◻ Hvordan bør vi betragte vort forkyndelsesarbejde?
◻ Hvilke fordele kan det have at samarbejde med andre i forkyndelsen?
[Illustrationer på side 13]
Gennem et meningsfyldt samarbejde kan vi gøre fremskridt i forkyndelsen