Giveren af „enhver god gave“
„En præst fra den reformerte kirke ønskede på et tidspunkt at tale med mig. Han ville gerne vide hvordan jeg ledede min kirke. Jeg sagde til ham: . . . ’Vi udbetaler ikke løn, og intet giver anledning til skænderier blandt folk. Vi optager aldrig kollekt.’ ’Hvorfra kommer pengene?’ spurgte han. Jeg svarede: ’Hr. ——, selv om jeg fortæller Dem den enkle sandhed vil De nok ikke tro det. Når folk bliver interesserede i denne vej, får de ikke stukket en kollektbøsse i hovedet. De ser at der er nogle udgifter og siger til sig selv: „Denne sal koster noget. . . . Hvordan kan jeg give nogle penge til fremme af denne sag?“’ Han kiggede på mig som om han tænkte: ’Hvad anser du mig for — en grønskolling?’ Jeg sagde: ’Hr. ——, det er den rene og skære sandhed. . . . Når én føler sig velsignet, og hvis han har nogle materielle midler, så ønsker han at bruge disse til gavn for Herren. Og hvis han ingen midler har, hvorfor skulle vi så prøve at vriste noget fra ham?’“
— Charles T. Russell, Vagttårnsselskabets første præsident, „The Watch Tower“, 15. juli 1915.
VI GIVER fordi Jehova, som den første, gav. I en fjern fortid begyndte Jehova at give — nemlig sin første skabning, sin „enestefødte søn“. (Johannes 3:16) Af kærlighed gav han livets gave videre til andre.
Guds søn, Jesus Kristus, er Jehovas største gave til os. Men Guds søn er ikke det eneste Gud har givet. Apostelen Paulus kalder „Guds overvældende og ufortjente godhed“ for Jehovas „uforlignelige frie gave“. (2 Korinther 9:14, 15) Denne gave indbefatter tydeligvis summen af al den godhed og loyale hengivenhed som Gud viser sit folk gennem Jesus. Den ufortjente godhed er så enestående at den ligger uden for den menneskelige begrebsverden. Og Gud har endda givet mere endnu.
For længe siden erkendte en konge ydmygt og víst at enhver gave som han måtte være i stand til at give, i virkeligheden tilhørte Jehova. Han sagde: „Alt i himmelen og på jorden er dit. Dig tilhører riget, Jehova, og du løfter dig som hoved over alle. . . . Men hvem er jeg og hvem er mit folk at vi skulle have den fornødne kraft til at give sådanne frivillige gaver? For det kommer fra dig alt sammen, og det er fra din egen hånd vi har givet dig det.“ — 1 Krønikebog 29:11-14.
Guds eksempel
Jakob, en af Jesu Kristi disciple, vidste at Jehova Gud er kilden til alt hvad der i enhver henseende er godt. Fra ham kommer kun fuldkomne gaver. Jakob skrev: „Enhver god gave og enhver fuldkommen foræring er ovenfra, for den kommer ned fra himmellysenes Fader; hos ham er der ikke forandring som følge af omdrejning og skygge.“ — Jakob 1:17.
Også i spørgsmålet om at give gaver kunne Jakob se at Jehova Gud adskiller sig fra mennesker. Vi kan give gode gaver, men gør det ikke altid. Gaverne gives måske med et selvisk motiv, eller bruges til at lokke en person til at gøre noget forkert. Men hos Jehova er der ingen forandring; han ændrer sig ikke. Arten af de gaver han giver ændrer sig derfor heller ikke. Det er altid gode gaver. De er altid til glæde og gavn for os. De er altid nyttige og aldrig nedbrydende.
Motivet til at give gaver
På Jakobs tid gav de religiøse ledere gaver, udelukkende for at blive bemærket af andre. De gav med et forkert motiv. De higede efter menneskers godkendelse, hvorved de kompromitterede retfærdsnormerne. Sådan skulle kristne imidlertid ikke bære sig ad. Jesus gav dette råd: „Når du derfor går hen for at give barmhjertighedsgaver, så lad ikke blæse i trompet foran dig, sådan som hyklerne gør i synagogerne og på gaderne, for at de kan blive herliggjort af mennesker. Jeg skal sige jer en sandhed: De har fået hele deres belønning. Men når du giver barmhjertighedsgaver, da lad ikke din venstre hånd vide hvad din højre gør, så dine barmhjertighedsgaver kan være i det skjulte; så vil din Fader, som ser til i det skjulte, betale dig.“ — Mattæus 6:2-4.
Når kristne giver gaver er det for at glæde andre, dække deres behov eller for at fremme den sande tilbedelse. Det er ikke for at forherlige sig selv. Jehovas øjne kan trænge ind i den fjerneste afkrog af vort hjerte. Han kan se vore inderste motiver når vi giver barmhjertighedsgaver.
Jehovas vidner bestræber sig for at følge det eksempel Jehova og Jesus har sat i forbindelse med at give gaver. De giver af det de har. De har Rigets gode nyhed, som de deler ud til velsignelse for andre. De kender ordene i Ordsprogene 3:9: „Ær Jehova med din velstand og det første af al din afgrøde.“ Eftersom hvert afdelingskontor, hver menighed og hver enkeltperson flittigt søger at bidrage til alles velbefindende, bliver hele brodersamfundet åndeligt styrket og har fremgang. Materiel fremgang fører ikke til åndelig fremgang, men åndelig fremgang fører til den materielle fremgang der er behov for i Jehovas gerning.
Måder at dele på
Alle kan på en eller anden måde bidrage til at fremme den gode nyhed. For eksempel benytter alle menighedens medlemmer en rigssal. Nogle har sørget for midler til at bygge eller leje denne rigssal, til lys, varme og vedligeholdelse. Da det er nødvendigt at alle støtter menigheden økonomisk, er der opsat bidragsbøsser i rigssalen, og de frivillige bidrag benyttes til at dække menighedens udgifter. Alt efter hvad menigheden beslutter kan et eventuelt overskud sendes som bidrag til afdelingskontoret.
Man kan også sende bidrag direkte til Selskabets afdelingskontor til oplæring og underhold af missionærer og specialpionerer der virker i dele af verden hvor den gode nyhed ikke er så udbredt. Udgifter i forbindelse med at udbrede den gode nyhed har også at gøre med de rejsende tilsynsmænds virke. Apostelen Paulus, der satte eksemplet for vor tids rejsende tilsynsmænd, roste menigheden i Filippi: „I [sendte] mig både én og to gange hvad jeg trængte til.“ (Filipperne 4:14-16) Ud over de omkostninger der er forbundet med disse grene af heltidstjenesten, omkostninger som alle afdelingskontorer har, er der også driften af betelhjemmene og underhold af dem der bor og arbejder dér. Det er et gudgivent privilegium at skrive og udgive den litteratur der indeholder den gode nyheds skønne budskab, men det er også nødvendigt at materialet bliver delt ud, og det medfører nødvendigvis nogle udgifter. Så er der udgifter til kreds- og områdestævner, for ikke at nævne de retssager der er blevet ført for „at forsvare og juridisk stadfæste den gode nyhed“. — Filipperne 1:7.
Hvor meget tid hver enkelt tjener for Jehova vælger at bruge til forkyndelsen af den gode nyhed, er frivilligt, og de materielle bidrag ydes også på frivillig basis. Apostelen Paulus tilskynder til at man regelmæssigt sætter et beløb til side til fremme af den sande tilbedelse: „Angående indsamlingen til de hellige . . . Lad enhver af jer hver første dag i ugen lægge noget til side derhjemme, alt efter hvad han har råd til.“ — 1 Korinther 16:1, 2.
Når en person giver et bidrag ved han ikke altid præcis hvad beløbet bliver brugt til, men han kan se resultaterne i udvidelsen af forkyndelsesarbejdet. Rapporter i Jehovas Vidners Årbog 1993 viser at den gode nyhed om Riget bliver forkyndt i mere end 200 lande og øområder af mere end 4.500.000 kristne tjenere. Disse rapporter er hjertevarmende. Enhver gave, uanset størrelsen, fremmer udbredelsen af den gode nyhed.
Dette arbejde finansieres ved at alle giver. Nogle er i stand til at give meget, og dét fremmer forkyndelsen meget. Andre giver mindre. Men de der giver beskedne bidrag behøver ikke føle sig skamfulde eller føle at deres bidrag er uden betydning. Sådan ser Jehova ikke på det. Det viste Jesus klart da han fortalte hvor meget Jehova værdsatte enkens skærv. „Da så han en fattig enke lægge to småmønter af meget ringe værdi deri, og han sagde: ’Jeg skal sige jer som sandt er: Denne enke har, skønt hun er fattig, lagt mere i end alle de andre. For alle disse lagde gaver i af deres overflod, men denne kvinde lagde i af sin armod alle de midler hun havde at leve af.’“ — Lukas 21:2-4.
Uanset hvordan vores økonomiske situation er, kan vi give på en måde der glæder Jehovas hjerte. Salmisten giver udtryk for hvordan vi kan ære vor Konge og Dommer. Han siger: „Tilskriv Jehova hans navns herlighed; frembær en gave og gå ind i hans forgårde.“ (Salme 96:8) Lad os derfor efterligne vor himmelske Faders kærlige eksempel ved med glæde at give fordi han gav os først.
[Ramme på side 30]
HVORDAN NOGLE GIVER BIDRAG TIL ARBEJDET MED AT FORKYNDE OM RIGET
◻ BIDRAG TIL DET VERDENSOMSPÆNDENDE ARBEJDE: Mange sætter et beløb af på deres budget til at lægge i den bidragsbøsse der er mærket „Rigets arbejde — Matt. 24:14“. Menighederne sender hver måned de indkomne beløb til Vagttårnets Selskab.
◻ GAVER: Frivillige pengebidrag kan sendes direkte til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk, giro 640-3468. Smykker og andre værdigenstande kan også gives som bidrag. Man bør dog i et medfølgende brev oplyse at der er tale om en gave.
◻ DEPONERING: Penge kan efter nærmere aftale deponeres hos Vagttårnets Selskab indtil giverens død („betinget bidrag“).
◻ FORSIKRINGSORDNINGER: Vagttårnets Selskab kan indsættes som begunstiget til en livsforsikring eller privattegnet pensionsordning. I sådanne tilfælde bør Selskabet altid informeres på forhånd.
◻ BANKKONTI, VÆRDIPAPIRER OG FAST EJENDOM: Indeståender på bankkonti, værdipapirer samt letomsættelig fast ejendom kan overdrages til Vagttårnets Selskab. Også i disse tilfælde bør Selskabet først underrettes.
◻ TESTAMENTER: Man kan testamentere sin formue til Vagttårnets Selskab i kraft af et juridisk gyldigt testamente. Det vil være praktisk at Selskabet og eventuelt menigheden modtager en kopi af dette dokument. Vi kan oplyse at Vagttårnets Bibel- og Traktatselskab ikke svarer arveafgift.
◻ ANDRE MULIGHEDER (forpligtelseserklæringer og andet): Hos de ældste i den lokale menighed kan du få oplysning om andre muligheder for at yde bidrag.
Man kan få yderligere oplysninger og råd vedrørende gaver og testamenter ved at spørge menighedens ældste eller ved at skrive til Vagttårnet, Stenhusvej 28, 4300 Holbæk.
[Illustrationer på side 31]
Hvad bidragene bruges til:
1. Frivillige betelmedarbejdere
2. Opførelse af afdelingskontorer
3. Nødhjælpsarbejde
4. Rigssale
5. Missionærer