Ren gudsdyrkelse nødvendig for at overleve

„En religion der er ren og ægte i Gud Faderens øjne vil komme til udtryk ved at man . . . holder sig ubesmittet af verden.“ — JAKOB 1:27, Phillips.

1. Hvordan er ordet religion blevet defineret, og hvem har derfor logisk set ret til at afgøre hvad der er sand og hvad der er falsk religion?

RELIGION er blevet defineret som „den form hvorunder mennesket udtrykker sin tro på og ærbødighed for en overmenneskelig magt der anses for at være universets skaber og hersker“. Hvem må derfor logisk set have retten til at afgøre hvad der er sand og hvad der er falsk religion? Det må selvfølgelig være den man tror på og tilbeder, Skaberen. I sit ord har Jehova tydeligt vist hvad han betragter som sand og falsk religion.

Ordet „religion“ i Bibelen

2. Hvilken forklaring giver ordbøger af det græske ord der oversættes med „form for tilbedelse“ eller „religion“, og hvilke former for tilbedelse anvendes det om?

² Det græske ord der oversættes med „form for tilbedelse“ eller „religion“ er thrēskeiʹa. A Greek-English Lexicon of the New Testament definerer dette ord som „tilbedelsen af Gud, religion, især som den kommer til udtryk i religiøs dyrkelse eller religiøse ritualer“. Theological Dictionary of the New Testament tilføjer endvidere: „Der hersker uenighed om etymologien; . . . Forskere i dag mener at ordet har forbindelse med therap- (’at tjene’). . . . Der er flere betydningsnuancer. Den positive betydning er ’religiøs iver’ . . ., ’tilbedelse af Gud’, ’religion’. . . . Men der findes også en negativ betydning, nemlig ’udartet religion’, ’falsk tilbedelse’.“ Thrēskeiʹa kan derfor oversættes med „religion“ eller med „form for tilbedelse“, hvad enten den er god eller dårlig.

3. Hvordan anvendte apostelen Paulus det ord der oversættes med „form for tilbedelse“, og hvad kan der siges om oversættelsen af Kolossenserbrevet 2:18?

³ Dette ord forekommer kun fire gange i De Kristne Græske Skrifter. Apostelen Paulus brugte det to gange om falsk religion. Ifølge Apostelgerninger 26:5 siger han om sit liv før han blev kristen: „Jeg har levet som farisæer efter vor tilbedelsesforms [„religions“, Phillips] strengeste sekt.“ I sit brev til kolossenserne sagde han advarende: „Lad jer ikke berøve sejrsprisen af nogen som finder behag i falsk ydmyghed og engletilbedelse.“ (Kolossenserne 2:18) På den tid var en sådan engletilbedelse åbenbart almindeligt udbredt i Frygien, men der var tale om en falsk religion.a Nogle engelske oversættelser gengiver ordet thrēskeiʹa i dette skriftsted med „religion“, men de fleste bruger ordet „tilbedelse“. I de fleste danske oversættelser anvendes udtrykket „engledyrkelse“. Ny Verden-oversættelsen gengiver ordet thrēskeiʹa med „tilbedelse“, „tilbedelsesform“ og „form for tilbedelse“, men fodnoter i den engelske studieudgave viser hvornår den alternative oversættelse „religion“ benyttes i de latinske bibeloversættelser.

„Ren og ubesmittet for vor Gud“

4, 5. (a) Hvis syn på religion er ifølge Jakob af størst betydning? (b) Hvad kunne gøre et menneskes tilbedelse forgæves, og hvad betyder det ord der oversættes med „forgæves“?

⁴ De andre to steder ordet thrēskeiʹa forekommer, er i det brev der blev skrevet af disciplen Jakob, et medlem af det styrende råd i den kristne menighed i det første århundrede. Han skrev: „Hvis nogen mener at han har en form for tilbedelse [„at han er ’religiøs’“, Phillips] og dog ikke tøjler sin tunge men bliver ved med at bedrage sit hjerte, hans form for tilbedelse [„religion“, Phillips] er forgæves. Den form for tilbedelse [„religion“, Phillips] der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ — Jakob 1:26, 27.

⁵ Det er vigtigt at vi har Guds syn på religion hvis vi ønsker at opnå hans godkendelse og overleve til liv i den nye verden han har lovet. (2 Peter 3:13) Jakob viser at selv om en person måske betragter sig selv som religiøs, kan vedkommendes form for tilbedelse være forgæves. Det græske ord der her er oversat med „forgæves“ betyder også „indholdsløs, tom, frugtesløs, nytteløs, magtesløs, usandfærdig“. Dette kunne være tilfældet hvis en der hævder at være en kristen ikke tøjler sin tunge eller ikke bruger den til pris for Gud og til opbyggelse af sine medkristne. Så ville han „bedrage sit hjerte“ og ikke praktisere „en religion der er ren og ægte i Gud Faderens øjne“. (Phillips) Det der tæller er hvordan Jehova ser på det.

6. (a) Hvad er temaet i Jakobs Brev? (b) Hvilket krav til den sande tilbedelse understreger Jakob, og hvilken vejledning har vore dages Styrende Råd givet i den forbindelse?

⁶ Jakob opregner ikke alt det Jehova kræver i forbindelse med den sande tilbedelse. I tråd med hovedtemaet i hans brev — at troen må komme til udtryk i gerning og at man må undgå venskab med Satans verden — fremhæver han blot to krav. Det ene er „at se til faderløse og enker i deres trængsel“. Dette indebærer sand kristen kærlighed. Jehova har altid vist kærlig omsorg for faderløse og enker. (5 Mosebog 10:17, 18; Malakias 3:5) Noget af det første det styrende råd i det første århundrede tog sig af, drejede sig om hjælp til kristne enker. (Apostelgerninger 6:1-6) Apostelen Paulus gav en detaljeret vejledning i hvordan menigheden skulle yde kærlig hjælp til fattige ældre enker som gennem årene havde vist deres trofasthed og som ikke havde en familie der kunne hjælpe dem. (1 Timoteus 5:3-16) Her i nyere tid har Jehovas Vidners Styrende Råd også givet speciel vejledning i forbindelse med „omsorg for de fattige“. Herom hedder det blandt andet: „Den sande tilbedelse indbefatter at man viser omsorg for trofaste og loyale trosfæller som har brug for materiel hjælp.“ (Se bogen Organiseret til at fuldføre vor tjeneste, side 118-120.) Hvis ældsteråd eller kristne enkeltpersoner er forsømmelige i denne henseende, overser de en vigtig side af den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader.

„Uplettet af verden“

7, 8. (a) Hvilket andet krav til den sande tro nævner Jakob? (b) Lever gejstligheden op til dette krav? (c) Hvad kan siges om Jehovas vidner?

⁷ Det andet krav til sand tilbedelse som Jakob omtaler er „at holde sig uplettet af verden“. Jesus sagde: „Mit rige er ikke en del af denne verden“; hans sande disciple ville følgelig heller ikke være „en del af verden“. (Johannes 15:19; 18:36) Kan man sige dette om gejstligheden og præsterne i nogen af denne verdens religioner? De støtter De Forenede Nationer. Mange af deres ledere tog imod pavens invitation til at mødes i Assisi i Italien i oktober 1986 for at forene sig i bøn om at FN’s „fredsår“ måtte blive en succes. Deres bestræbelser var imidlertid forgæves. Millioner er blevet dræbt i krigene i dette år og i årene siden. Gejstligheden mænger sig ofte med det regerende politiske parti, samtidig med at det indgår rænkefulde politiske aftaler med oppositionen, sådan at de har „venner“ uanset hvem der sidder inde med regeringsmagten. — Jakob 4:4.

⁸ Jehovas vidner har ry for at være kristne der holder sig neutrale i politiske anliggender og i denne verdens konflikter. De indtager dette standpunkt på alle kontinenter og i alle lande, hvilket fremgår af avisartikler og nyere historiske optegnelser fra alle dele af verden. Kun de holder sig „uplettede af verden“ og praktiserer „en religion der er ren og ægte i Gud Faderens øjne“. — Jakob 1:27, Phillips.

Øvrige kendetegn ved den sande religion

9. Hvad er et tredje krav til sand religion, og hvorfor?

⁹ Hvis religion er „ærbødighed for en overmenneskelig magt der anses for at være universets skaber og hersker“, må den sande religion få en til at tilbede den eneste sande Gud, Jehova. Den må ikke forplumre folks opfattelse af Gud ved at fremme den hedenske lære om en gud der deler sin almagt, ære og evighed med to andre personer i en mystisk treenighed. (5 Mosebog 6:4; 1 Korinther 8:6) Den må også udvirke at Guds uforlignelige navn, Jehova, bliver gjort kendt og æret, ja, at de der har den sande religion bærer Guds navn som et organiseret folk. (Salme 83:18; Apostelgerninger 15:14) I denne henseende må de der udøver denne religion følge Kristi Jesu eksempel. (Johannes 17:6) Hvem andre end Jehovas kristne vidner lever i dag op til disse krav?

10. Hvad skal der til hvis en religion skal kunne lede mennesker til liv i Guds nye verden, og hvorfor?

¹⁰ Apostelen Peter sagde om Jesus Kristus: „Der er ikke frelse i nogen anden, for der er ikke under himmelen givet mennesker noget andet navn hvorved vi skal frelses.“ (Apostelgerninger 4:8-12) Den sande religion som kan hjælpe en til at overleve til liv i Guds nye verden, må derfor give én tro på Kristus og på værdien af genløsningsofferet. (Johannes 3:16, 36; 17:3; Efeserne 1:7) Den må desuden hjælpe sande tilbedere til at underlægge sig Kristus som Jehovas regerende konge og salvede ypperstepræst. — Salme 2:6-8; Filipperne 2:9-11; Hebræerne 4:14, 15.

11. Hvad må sand religion være grundlagt på, og hvordan forholder Jehovas vidner sig i den forbindelse?

¹¹ Den rene gudsdyrkelse må være grundlagt på den eneste sande Guds åbenbarede vilje og ikke på menneskeskabte traditioner og filosofier. Hvis ikke vi havde Bibelen ville vi ikke kende noget til Jehova og hans vidunderlige hensigter, eller til Jesus og genløsningsofferet. Jehovas vidner hjælper andre til at opbygge en urokkelig tro på Bibelen. Ved deres daglige livsførelse viser de at de er enige med apostelen Paulus når han siger: „Hele Skriften er inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed, så Guds-mennesket kan være fuldt ud dygtigt, fuldt udrustet til enhver god gerning.“ — 2 Timoteus 3:16, 17.

Den sande religion — en livsform

12. Hvad kræves der foruden tro for at ens tilbedelse kan være sand, og hvordan er sand religion en livsform?

¹² Jesus sagde: „Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed.“ (Johannes 4:24) Den sande religion eller form for tilbedelse er altså ikke en ceremoniel, ritualistisk form for gudhengivenhed. Den rene tilbedelse er åndelig og bygger på tro. (Hebræerne 11:6) Troen må imidlertid følges op af gerninger. (Jakob 2:17) Den sande tro lader sig ikke lede af populære tendenser. Den følger Bibelens normer hvad angår moral og sprog. (1 Korinther 6:9, 10; Efeserne 5:3-5) De der praktiserer den sande religion stræber oprigtigt efter at frembringe Guds ånds frugt i deres liv, i familien, på arbejdspladsen, i skolen og i fritiden. (Galaterne 5:22, 23) Jehovas vidner forsøger altid at huske Paulus’ vejledning: „Derfor, hvad enten I spiser eller drikker eller gør noget andet, gør alt til Guds ære.“ (1 Korinther 10:31) Deres tro er ikke blot formalisme; den er en livsform.

13. Hvad indbefatter sand tilbedelse, og hvorfor kan det siges at Jehovas vidner er religiøse mennesker?

¹³ Den sande tilbedelse er naturligvis også forbundet med åndelige aktiviteter. Dette omfatter et personligt bønsforhold og det at man beder sammen som familie, regelmæssigt studerer Guds ord og bibelstudiehåndbøger samt overværer kristne møder. Sådanne møder indledes og afsluttes med sange der priser Jehova og med bøn. (Mattæus 26:30; Efeserne 5:19) Opbyggende åndelige emner bliver behandlet i foredrag og ved spørgsmål-og-svar-drøftelser af trykt materiale som er tilgængeligt for alle. Sådanne møder holdes sædvanligvis i pæne rigssale uden nogen særlig udsmykning, lokaler som udelukkende anvendes til religiøse formål: regelmæssige møder, bryllupper og begravelseshøjtideligheder. Jehovas vidner respekterer deres rigssale og større stævnehaller som steder der er viet tilbedelsen af Jehova. I modsætning til mange af kristenhedens kirker bliver rigssalene ikke brugt til selskabelige eller sociale formål.

14. Hvad forbandt hebraisktalende ordet tilbedelse med, og hvilket arbejde er Jehovas vidner i dag kendt for?

¹⁴ Vi har tidligere været inde på at sprogforskere knytter det græske ord der oversættes med „form for tilbedelse“ eller „religion“ sammen med udsagnsordet „at tjene“. Interessant nok kan det tilsvarende hebraiske ord, ’avōdhahʹ, også oversættes med „at tjene“ eller „at tilbede“. (Jævnfør fodnoterne til Anden Mosebog 3:12 og 10:26 i studieudgaven af NW.) For hebræerne var tilbedelsen ensbetydende med en tjeneste. Det samme er tilfældet for sande tilbedere i dag. Et meget vigtigt kendetegn på den sande tilbedelse er at alle der praktiserer den er med til at udføre en tjeneste ved at forkynde „denne gode nyhed om riget . . . på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne“. (Mattæus 24:14; Apostelgerninger 1:8; 5:42) Hvilken religion er verden over kendt for sin offentlige forkyndelse af at Guds rige er menneskehedens eneste håb?

En positiv og forenende kraft

15. Hvad kendetegner sand religion?

¹⁵ Falsk religion virker splittende. Den har forårsaget had og blodsudgydelse og gør det stadig. Den sande religion virker derimod forenende. Jesus sagde: „På dette skal alle kende at I er mine disciple, hvis I har kærlighed til hinanden.“ (Johannes 13:35) Den kærlighed der forener Jehovas vidner går på tværs af nationale, sociale, økonomiske og racemæssige skel der splitter den øvrige del af menneskeheden. Jehovas vidner ’står fast i én ånd, idet de med én sjæl kæmper skulder ved skulder for troen på den gode nyhed’. — Filipperne 1:27.

16. (a) Hvilken „god nyhed“ forkynder Jehovas vidner? (b) Hvilke profetier bliver opfyldt på Jehovas folk, og hvilke velsignelser har det resulteret i?

¹⁶ De forkynder den „gode nyhed“ at Gud inden længe vil gennemføre sin uforanderlige vilje. Hans vilje vil ske, „som i himmelen, således også på jorden“. (Mattæus 6:10) Jehovas herlige navn vil blive helliget, og jorden vil blive et paradis hvor sande tilbedere vil kunne leve for evigt. (Salme 37:29) Som en opfyldelse af Bibelens profeti siger millioner af mennesker i alle lande som kommer sammen med Jehovas vidner: „Vi vil gå med jer, for vi har hørt at Gud er med jer.“ (Zakarias 8:23) Jehova velsigner sit folk. „Den mindste“ er virkelig blevet „en mægtig nation“, en verdensomspændende menighed der i enhver henseende er fuldstændig forenet — i tanke, i gerning, i tilbedelse. (Esajas 60:22) Dette har falsk religion aldrig været i stand til at udrette.

Den sande religions sejr

17. Hvad venter der Babylon den Store, og hvordan vil dette ske?

¹⁷ Guds ord har forudsagt ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium der symbolsk kaldes „Babylon den Store“. Bibelen skildrer endvidere jordens „konger“ eller politiske herskere som hornene på et vilddyr. Den siger at Gud vil indgive disse herskere den tanke fuldstændig at omstyrte og tilintetgøre denne skøgelignende institution som tilhører Satan Djævelen. — Se Åbenbaringen 17:1, 2, 5, 6, 12, 13, 15-18.b

18. Hvad er ifølge Bibelen grunden til Babylon den Stores ødelæggelse, og hvornår begyndte falsk religion på denne forfærdende kurs?

¹⁸ Hvorfor fortjener Babylon den Store at blive ødelagt? Bibelens svar lyder: „I hende fandtes blod af profeter og af hellige og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“ (Åbenbaringen 18:24) Jesu fordømmelse af jødedommens religiøse ledere som havde knyttet sig til Babylon den Store, viser at den falske religions blodskyld går helt tilbage til tiden før Babylon blev grundlagt. Han sagde: „Slanger, giftslangeyngel, hvordan skal I kunne flygte fra Gehennas dom? . . . Alt det retfærdige blod der er udgydt på jorden, skal komme over jer, fra den retfærdige Abels blod.“ (Mattæus 23:33-35) Ja, falsk religion, som begyndte med oprøret i Eden, vil blive krævet til ansvar for sin forfærdende blodskyld.

19, 20. (a) Hvad vil de sande tilbedere gøre efter at dommen er blevet eksekveret over Babylon den Store? (b) Hvad vil derefter indtræffe, og hvilke fremtidsudsigter vil der være for alle sande tilbedere?

¹⁹ Efter Babylon den Stores ødelæggelse vil de sande tilbedere på jorden slutte sig til det himmelske kor der synger: „Lovsyng Jah! . . . For han har eksekveret dommen over den store skøge . . . og han har hævnet sine trælles blod og krævet det af hendes hånd. . . . Og røgen fra hende bliver ved med at stige op i evighedernes evigheder.“ — Åbenbaringen 19:1-3.

²⁰ Derefter vil den resterende del af Satans synlige organisation blive tilintetgjort. (Åbenbaringen 19:17-21) Efter dette vil Satan, grundlæggeren af al falsk religion, og hans dæmoner blive kastet i afgrunden, så de ikke længere kan forfølge Jehovas sande tilbedere. (Åbenbaringen 20:1-3) Den sande religion vil have sejret over den falske. Trofaste mænd og kvinder der nu efterkommer Guds advarsel om at flygte fra Babylon den Store, vil få mulighed for at overleve og komme ind i Guds nye verden. Der vil de kunne praktisere sand gudsdyrkelse og tilbede Jehova for evigt.

[Fodnoter]

Spørgsmål til repetition

◻ Hvis syn på religion er af størst betydning, og hvorfor?

◻ Hvilke to krav til den sande tilbedelse nævner Jakob?

◻ Hvilke andre krav stilles der til den rene tilbedelse?

◻ Hvilken „god nyhed“ forkynder Jehovas vidner?

◻ Hvordan vil den sande tilbedelse sejre over den falske?

[Illustration på side 17]

Religiøse ledere forsamlet i Assisi i Italien, oktober 1986

[Illustration på side 19]

Sand tilbedelse indbefatter at man kommer sammen til møder