5. del
Den frie vilje — en vidunderlig gave
1, 2. Hvilken god gave har vi fået som en del af vor natur?
FOR at kunne forstå hvorfor Gud har tilladt ondskab og lidelser og hvad han vil gøre ved det, må vi først se på hvordan han har skabt os. Han har ikke blot givet os et legeme og en hjerne. Han har også udstyret os med særlige mentale og følelsesmæssige egenskaber.
2 En vigtig del af vor mentale og følelsesmæssige natur er den frie vilje. Gud har givet os en fantastisk gave i form af evnen til at vælge frit.
Hvordan vi er skabt
3-5. Hvorfor sætter vi pris på at have en fri vilje?
3 Lad os se på hvilken forbindelse der er mellem den frie vilje og det at Gud har tilladt lidelser. Tænk først over dette: Er du ikke glad for at have frihed til selv at bestemme hvad du vil sige og gøre, hvad du vil spise og tage på, hvilken slags arbejde du vil have, og hvor og hvordan du vil bo? Ville du bryde dig om at nogen befalede dig hvad du skulle sige og gøre hvert eneste minut dagen igennem, hele dit liv?
4 Normalt synes vi ikke om at andre i den grad bestemmer over os. Hvorfor ikke? Det skyldes den måde Gud har skabt os på. Bibelen oplyser at Gud skabte mennesket ’i sit billede, så det lignede ham’, og en af de egenskaber Gud selv besidder er evnen til at vælge frit. (1 Mosebog 1:26; 5 Mosebog 7:6) Da han skabte menneskene gav han dem denne egenskab — en fri vilje. Det er en af grundene til at vi finder det ubehageligt at blive underkuet af diktatoriske herskere.
5 Det er ikke noget tilfælde at vi ønsker at have frihed, for Gud er en frihedens Gud. Der siges i Bibelen: „Hvor Jehovas ånd er, er der frihed.“ (2 Korinther 3:17) Gud har derfor givet os en fri vilje som en del af vor natur. Eftersom han vidste hvordan vort sind og vore følelser ville fungere, vidste han også at vi ville have det bedst hvis vi fik en fri vilje.
6. Hvordan har Gud skabt hjernen til at fungere i harmoni med den frie vilje?
6 Sammen med den frie vilje skænkede Gud os evnen til at tænke, veje for og imod, træffe afgørelser og skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Den frie vilje skulle altså udøves på grundlag af fornuftbetonede valg. Vi blev ikke skabt som hjerneløse robotter uden egen vilje. Vi blev heller ikke skabt til at handle pr. instinkt ligesom dyrene. Nej, vor fantastiske hjerne blev dannet til at fungere i harmoni med vor frihed til at vælge.
Den bedste begyndelse
7, 8. Hvilken god begyndelse gav Gud vore første forældre?
7 Som et udtryk for Guds omsorg og interesse fik vore første forældre, Adam og Eva, alt hvad man med rimelighed kunne ønske sig, foruden den frie vilje. De blev sat i en stor, parklignende have, et paradis. De havde materiel overflod. De var fuldkomne på sind og legeme, så de behøvede ikke at blive gamle eller syge eller at dø — de kunne have levet evigt. De ville have fået fuldkomne børn som også kunne have levet evigt i lykke. Og den voksende befolkning ville have haft det tilfredsstillende arbejde at forvandle hele jorden til et paradis. — 1 Mosebog 1:26-30; 2:15.
8 I Bibelen siges der om skaberværket: „Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, det var virkelig godt.“ (1 Mosebog 1:31) Bibelen siger også om Gud: „Fuldkomment er hans værk.“ (5 Mosebog 32:4) Ja, Skaberen gav menneskene en fuldkommen begyndelse. Den kunne ikke have været bedre. På den måde viste han sig som en meget omsorgsfuld Gud.
Frihed inden for visse grænser
9, 10. Hvorfor må den frie vilje være underlagt visse begrænsninger?
9 Var det nu Guds hensigt at menneskets frie vilje skulle kunne bruges ubegrænset? Forestil dig en travl storby uden færdselslove, hvor alle kunne køre hvor som helst de ville og så hurtigt de ville. Ville du bryde dig om at køre bil under de omstændigheder? Sikkert ikke. Trafikken ville jo være kaotisk og der ville ske mange ulykker.
10 Dette kan sammenlignes med den frie vilje Gud har givet os. Ubegrænset frihed ville føre til kaos i samfundet. Menneskets aktiviteter må nødvendigvis styres af nogle love. I Guds ord siges der: „Opfør jer . . . som frie mennesker og brug aldrig friheden som en undskyldning for at gøre det der er ondt.“ (1 Peter 2:16, The Jerusalem Bible) Gud ønsker at vor frie vilje begrænses til fælles bedste. Det var ikke hans hensigt at vi skulle have fuldstændig frihed, men relativ frihed, idet vi skulle være underlagt visse love.
Hvis love?
11. Hvis love er vi skabt til at indordne os under?
11 Hvis love er vi skabt til at respektere? I begyndelsen af Første Petersbrev 2:16 (JB) siges der: „I er ikke trælle for nogen andre end Gud.“ Her er ikke tale om et undertrykkende herre-slaveforhold, men om at vi er skabt til at have det bedst når vi indordner os under Guds love. (Mattæus 22:35-40) Hans love indeholder en langt bedre vejledning end nogen af de love mennesker har udarbejdet. „Jeg, Jehova, er din Gud, den som lærer dig hvad der gavner, den som fører dig ad den vej du skal gå.“ — Esajas 48:17.
12. Hvilken valgfrihed har vi inden for de grænser Guds love afstikker?
12 Samtidig giver Guds love rum for stor valgfrihed inden for deres grænser. Dette resulterer i variation og gør menneskeheden fascinerende. Tænk på de mange forskellige former for fødevarer, tøj, musik, kunst og boliger der findes jorden over. Vi foretrækker afgjort at kunne vælge frit hvad den slags angår, i stedet for at have andre til at bestemme over os.
13. Hvilke fysiske love gør vi bedst i at respektere?
13 Vi er skabt til at have det bedst når vi er underlagt Guds love for menneskenes adfærd. Det svarer til at være underlagt Guds fysiske love. Hvis vi for eksempel ignorerer tyngdeloven og springer ud fra et højhus, vil vi komme til skade eller blive dræbt. Hvis vi ignorerer vort legemes indre love og holder op med at spise, drikke eller trække vejret, vil vi dø.
14. Hvordan kan vi vide at mennesker ikke er skabt til at være uafhængige af Gud?
14 Ligesom vi er skabt med behov for at indordne os under Guds fysiske love, er vi skabt med behov for at indordne os under hans moralske og sociale love. (Mattæus 4:4) Menneskene er ikke skabt til at være uafhængige af Skaberen. Profeten Jeremias sagde: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt. Tugt mig, Jehova.“ (Jeremias 10:23, 24) Menneskene er altså på alle måder skabt til at leve under Guds herredømme, ikke deres eget.
15. Ville det have været en byrde for Adam og Eva at respektere Guds love?
15 Det ville ikke have været en byrde for Adam og Eva at respektere Guds love. Det ville tværtimod have været til gavn for dem og hele menneskeheden. Hvis det første menneskepar havde holdt sig inden for de grænser Guds love afstak, ville alt have været godt. Så ville vi nu have levet i et herligt paradis som en kærlig, forenet familie! Ondskab, lidelser og død ville ikke have eksisteret.
[Billede på side 11]
Skaberen gav menneskene en fuldkommen begyndelse
[Billede på side 12]
Kunne du tænke dig at køre bil i tæt trafik et sted hvor der ingen færdselslove var?