Hvordan kan vi „følge lige i hans fodspor“?

„JEG kan aldrig blive lige så fuldkommen som Jesus, uanset hvor meget jeg beder eller hvor hårdt jeg prøver.“ Sådan mener 89 procent af dem der har deltaget i en opinionsundersøgelse foretaget af bladet U.S. Catholic. Ja, tanken om at skulle gå i Kristi fodspor kan synes overvældende, især når man tænker på det billede kirken har tegnet af ham. Som en katolsk mand udtaler: „Generelt tænker jeg på Jesus som et varmt, kærligt, omsorgsfuldt, tolerant menneske der ikke forventer alt for meget af mig. Men når jeg går i kirke, ser jeg Jesus så from og ophøjet at jeg føler mig fortabt og ydmyget på grund af min ufuldkommenhed.“

Men hvis kirken fremstiller Jesus på denne måde, svarer det ikke til den måde evangelierne skildrer ham på. De viser at Jesus ikke blev født i en familie af fornem herkomst, men i en ganske almindelig arbejderfamilie. Hans adoptivfader, Josef, var tømrer. Vi ved ikke meget om Jesu barndom, men en bestemt hændelse fortæller os dog en hel del om ham: Da Jesus var 12 år gammel tog hans forældre ham med på deres årlige besøg i Jerusalem i forbindelse med påsken. Ved den lejlighed blev han fordybet i en bibelsk samtale, og hans familie tog af sted uden ham. Josef og Maria, der forståeligt nok var bekymrede, fandt ham tre dage senere i templet hvor han „sad midt iblandt lærerne og hørte på dem og stillede dem spørgsmål. Og alle som hørte ham blev hele tiden slået af forbavselse over hans forståelse og hans svar.“ At tænke sig at han i en alder af kun 12 år ikke blot kunne stille tankevækkende, åndeligsindede spørgsmål men også give forstandige svar — hvilket uden tvivl skyldtes den oplæring hans forældre havde givet ham! — Lukas 2:41-50.

Hvis du er ung, er det da muligt for dig at følge Kristi eksempel? Ja, det er det! Han har selv ’efterladt dig et forbillede så du kan følge lige i hans fodspor’. — 1 Peter 2:21.

I ungdomstiden har du særlig god mulighed for at tilegne dig en grundlæggende kundskab om Gud og hans ord. Nogle du kender spilder måske en masse tid på at læse tegneserier og se fjernsyn. Men hvorfor ikke i stedet gøre som Jesus, der som dreng var glad for at lære om Jehova? Fordi han godt kunne lide det åndelige, gjorde han „stadig fremskridt i visdom“. (Lukas 2:52) Det kan du også gøre.

Et eksempel: I en skole i Sydafrika blev en lærer spurgt om han kunne bevise at Bibelen er sand. Han måtte erkende at det kunne han ikke. En dreng der var et af Jehovas vidner sagde frimodigt: „Jeg kan sagtens vise at Bibelen er sand!“ Hvordan var dette muligt? Jo, han kunne huske noget han havde læst i et af de sidste numre af Vagttårnet. Efter at han havde fået lov, forklarede han så betydningen af en profeti i Daniels bog, kapitel 2. Klassen var forbavset da han viste hvordan profetien forudsagde de forskellige verdensrigers opståen og fald og at de til sidst ville blive tilintetgjort af Guds rige. Det resulterede i en god drøftelse hvor han havde lejlighed til at besvare mange spørgsmål.

Kommet for at gøre Guds vilje

Den grundlæggende kundskab om og forståelse af Bibelen som Jesus tilegnede sig i sine unge år, fik ham til senere at tage et alvorligt skridt. Da tiden var inde „kom Jesus . . . til Johannes ved Jordan for at blive døbt af ham“. Tiden var kommet hvor han skulle påtage sig sit ansvar som en Guds ords tjener. Dåben betød at han fremstillede sig for at gøre Guds vilje. — Mattæus 3:13-15.

Det kræves også af kristne at de følger Kristus i dette og bliver døbt. Dåben er et helligt symbol, et ydre tegn på indvielse. Hvis vi skal arbejde for andre, måske et firma, forhører vi os først om kravene og vilkårene, og ofte underskriver vi en kontrakt. Uden en underskrift er kontrakten ikke bindende. Sådan er det med dåben — den gyldiggør vor indvielse til Gud. I en vis forstand siger vi som Jesus: ’Se, jeg er kommet for at gøre din vilje, min Gud.’ (Hebræerne 10:7) Vi bliver derved Guds tjenere, ordets tjenere. — 2 Korinther 3:5, 6.

Ligesom Jesus må vi naturligvis først have en grundlæggende kundskab om Gud. Men Jehovas vidner kan hjælpe dig — og dine børn — med at få denne kundskab ved et systematisk studium af Bibelen.

Tjenesten i første række

Efter at Jesus var blevet døbt, tilbragte han en tid med at faste, meditere og bede. Uden tvivl forberedte det ham til den fristelse han derefter kom ud for: Satan Djævelen tilbød ham herredømmet over „alle verdens riger“. Hvilken karriere kunne han ikke have gjort hvis han havde taget imod Djævelens tilbud! Kristus var imidlertid klar over at en sådan karriere ville blive kortvarig. Derfor afviste han straks Djævelen, og i stedet „begyndte [han] at forkynde og sige: ’I må ændre sind, for himlenes rige er kommet nær.’“ (Mattæus 4:2, 8-10, 17) Resten af sit jordiske liv var Kristus heltidsforkynder af Guds rige.

I dag vil en kristen heller ikke lade Satans verden lokke ham til at lade et højt betalt job og en verdslig karriere blive det vigtigste i livet. Da Jesus kaldte sine første disciple, „forlod de [straks] nettene og fulgte ham“. (Markus 1:17-21) Vil det da være klogt at lade sig indvikle i et net af verdslig stræben? Jesus har befalet sine disciple i dag at ’forkynde den gode nyhed om riget’. (Mattæus 24:14) Sandt nok har du måske en familie eller andre forpligtelser som du må tage dig af. Mange Jehovas vidner bruger derfor aftenen og weekenden til at forkynde i og røgter dermed deres kristne ansvar. Nogle kan endda være heltidsforkyndere selv om de har familieforpligtelser.

En ung mand i Sydafrika planlagde at gå på universitetet når han var færdig med skolen. Men efter at have symboliseret sin indvielse til Jehova gennem dåben, følte han en forpligtelse til straks at gå ind i heltidstjenesten. Hans fader, der ikke var et Jehovas vidne, var i begyndelsen imod det. Men efter lange samtaler gik han til sidst med til at hans søn begyndte at arbejde på Jehovas Vidners afdelingskontor i Sydafrika.

Efter ni lykkelige år dér giftede han sig og begyndte i heltidsforkyndelsen sammen med sin kone. Senere fik de et barn. Ikke desto mindre bad de Jehova om hjælp til at fortsætte som heltidsforkyndere. De huskede Jesu løfte om at hvis vi lader Guds rige komme først, ’vil alle disse andre ting [materielle fornødenheder] blive givet os i tilgift’. (Mattæus 6:33) Det har vist sig at være sandt. „Vi har levet sparsommeligt i disse år,“ siger han, „men vi har givet vor datter et dejligt hjem og alt hvad der er nødvendigt i materiel henseende.“

„Et mildt sind“ og „ydmyg af hjertet“

„Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder,“ sagde Jesus, „og jeg vil give jer ny styrke. Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg har et mildt sind og er ydmyg af hjertet, og I vil finde ny styrke for jeres sjæle. For mit åg er skånsomt og min byrde er let.“ — Mattæus 11:28-30.

Når Jesus udførte mirakler, såsom at uddrive dæmoner, tog han ikke selv æren for det, men vedgik åbent at han udrettede disse ting „ved hjælp af Guds ånd“. (Mattæus 12:28) Og selv om han kunne påkalde sig tilhørernes opmærksomhed på en sådan måde at „de var helt forbløffede over hans måde at undervise på“, søgte han ikke at ophøje sig selv. (Lukas 4:32) Han sagde derimod: „Den lære jeg fører er ikke min, men hans som har sendt mig.“ — Johannes 7:16.

I dag prøver sande kristne at vise den samme ydmyghed. Når de for eksempel underviser andre prøver de ikke at henlede opmærksomheden på sig selv. De er derimod hurtige til at give Jehova og hans organisation æren for den andel de måtte have i at videregive budskabet i Guds ord til andre. „Hvad har du som du ikke har fået?“ spørger apostelen Paulus. — 1 Korinther 4:7.

Jesu ydmyghed kom også til udtryk i hans villighed til at tilbagelægge tusinder af kilometer — nej ikke i en vogn, men til fods som omvandrende forkynder. Ved en lejlighed var han og hans disciple så trætte at de trængte til at ’hvile sig lidt’. Men da der viste sig en stor skare mennesker som tørstede efter åndelig opmuntring, glemte Jesus at han var træt og „begyndte at lære dem mange ting“. — Markus 6:31-34.

I Lesotho i Afrika lagde en af Jehovas Vidners rejsende tilsynsmænd (kaldet en kredstilsynsmand) og hans to ledsagere for nylig en lignende ånd for dagen. De gik i 22 timer i et bjergterræn for at besøge nogle få medkristne der boede afsides. Træt efter rejsen besluttede kredstilsynsmanden at hvile sig næste dag. Men der kom så mange for at hilse på ham og stille spørgsmål at han, hvor udmattet han end var, stod op og forkyndte den gode nyhed om Riget. Reaktionen var så positiv og opmuntrende at de trætte rejsende følte sig rigt belønnet for deres anstrengelser.

Efterlign ham!

Apostelen Paulus tilskynder os til at ’se ufravendt hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus’. (Hebræerne 12:2) Det kan vi gøre ved regelmæssigt at læse evangelierne og meditere over de måder hvorpå vi kan efterligne Kristus. Jesus viste for eksempel mod da han fordømte de religiøse ledere for deres hykleri og deres selvretfærdighed, selv om han vidste at de hadede ham og ville slå ham ihjel. (Mattæus 23:1-36; 26:3, 4) Når han var udsat for angreb forblev han rolig og behersket. (1 Peter 2:23) Når han underviste, var det tydeligt at han forstod den menneskelige natur og at han ejede evnen til at udtrykke dybe sandheder med enkle ord.

Men Jesu største gave var hans kærlighed. „Ingen har større kærlighed end den, at han sætter sin sjæl til for sine venner.“ (Johannes 15:13) Han gav endda ordet kærlighed en ny dimension da han sagde at vi skulle elske vore fjender. — Mattæus 5:43-48.

Hvilket enestående eksempel Jesus var for os! Det er ikke let at efterligne ham, og vi snubler måske tid efter anden. Men vi bør aldrig give op. (Galaterne 6:9) Der er nemlig millioner for hvem det lykkes at følge Jesus. Den der har givet dig dette blad er uden tvivl iblandt dem og vil være mere end lykkelig for at hjælpe dig til også at gå LIGE i Jesu fodspor!

[Tekstcitat på side 5]

Selv som ung viste Jesus det åndelige stor interesse. Efterligner du ham i denne henseende?

[Tekstcitat på side 6]

Kristus gav afkald på en verdslig karriere til fordel for tjenesten