Lær gudhengivenhedens hellige hemmelighed at kende
„Også Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor.“ — 1 PETER 2:21.
1. Hvilken beslutning har Jehova truffet angående „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“?
„GUDHENGIVENHEDENS hellige hemmelighed“ er ikke længere nogen hemmelighed! (1 Timoteus 3:16) Deri adskiller den sig fra de hemmeligheder der findes inden for falsk religion — som for eksempel treenighedslæren — der stadig er gådefulde! Ingen kan forstå dem. Jehova har derimod besluttet at „denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed“, som blev åbenbaret i Jesu Kristi person, skulle offentliggøres og have den størst mulige udbredelse. Jesus satte selv eksemplet ved nidkært at forkynde om Guds rige. Som vi skal se kan vi lære meget af det budskab han forkyndte og af måden han gjorde det på.
2. Hvorfor nævnes Jesu tjeneste før løsesummen? (Mattæus 20:28)
2 Lad os med dette i tanke vende tilbage til den facet at Jesus „blev gjort kendt i kød“. (1 Timoteus 3:16) Vi læser i Mattæus 20:28 at Jesus ’ikke var kommet for at lade sig betjene men for at tjene og give sin sjæl som en løsesum i bytte for mange’. Det at Jesus kom „for at tjene“ nævnes endda før løsesummen. Hvorfor? Jo, i Eden havde den listige slange anfægtet Jehovas retmæssige suverænitet over menneskeheden og antydet at der var en mangel ved Guds skaberværk og at intet menneske under prøve kunne bevare sin uangribelighed over for den Højeste. (Jævnfør Job 1:6-12; 2:1-10.) Jesu dadelfri tjeneste som et fuldkomment menneske, „den sidste Adam“, viste at spotteren Satan var en ondskabsfuld løgner. (1 Korinther 15:45) Desuden beviste Jesus ud over enhver tvivl at han var kvalificeret til at tjene som Guds „hovedformidler og frelser“ og til at „dømme den beboede jord med retfærdighed“, for derved at hævde Jehovas suverænitet. — Apostelgerninger 5:31; 17:31.
3. Hvordan tilbageviste Jesus fuldstændigt Satans påstand?
3 Jesus tilbageviste fuldstændigt Satans påstand! Ned gennem historien har intet menneske på jorden tjent så hengivent som han, og det gjorde han til trods for at han blev udsat for både hån og piskeslag, fysisk og psykisk tortur. Kristus måtte udholde gudsbespottelig skam og skændsel skønt han var Guds søn. Men under alt dette — endog da han led en grusom og skændig død — stod han fast og forblev fuldstændig loyal mod sin Fader. I Filipperbrevet, kapitel 2, vers 8 og 9, skriver Paulus at fordi Jesus var ’lydig indtil døden, ja, døden på en marterpæl, ophøjede Gud ham og gav ham navnet som er over ethvert andet navn’. Jesus afslørede Satan som den nederdrægtige løgner han er.
4. Hvorfor kunne Jesus med rette sige til Pilatus at han var kommet til verden for at vidne om sandheden?
4 Ved afslutningen af nogle få års intensiv forkyndelse kunne Jesus således frimodigt aflægge følgende vidnesbyrd for Pontius Pilatus: „Du siger selv at jeg er en konge. Dertil er jeg født, og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden. Enhver der er på sandhedens side hører min røst.“ (Johannes 18:37) Jesus havde sat et ypperligt eksempel i gudhengivenhed ved i hele Palæstina at forkynde sandheden om Guds rige. Han havde oplært sine disciple til også at være nidkære forkyndere. Hans enestående eksempel ansporer os til at følge i hans fodspor i dag!
Vort forbillede
5. Hvad kan vi lære om gudhengivenhed ved nøje at betragte Jesus?
5 Også vi kan bevise at Djævelen er en løgner — ved gudhengivent at gøre Jehovas vilje. Uanset hvilke trængsler vi udsættes for, vil ingen af dem nogen sinde kunne måle sig med de lidelser og ydmygelser Jesus måtte igennem. Lad os derfor tage ved lære af ham som vort store forbillede. Lad os, som tilskyndelsen lyder i Hebræerbrevet 12:1, 2, „med udholdenhed løbe det væddeløb der ligger foran os, mens vi ufravendt ser hen til vor tros hovedformidler og fuldender, Jesus“. I modsætning til Adam, der svigtede da hans gudhengivenhed blev sat på prøve, bestod Jesus, som det eneste menneske på jorden, denne prøve til fuldkommenhed. Lige til døden viste han sig „loyal, ufordærvet, ubesmittet, skilt ud fra syndere“. (Hebræerne 7:26) Helt igennem uangribelig som han var, kunne han sige til sine fjender: „Hvem af jer beviser at jeg er skyldig i synd?“ Jesus tilbageviste Satans udfordring idet han erklærede: „Verdens hersker . . . har ikke noget tag i mig“. Og da han afsluttede sin tale til sine disciple før han blev forrådt og arresteret, sagde han til dem: „Fat mod! Jeg har besejret verden.“ — Johannes 8:46; 14:30; 16:33.
6. (a) Hvorfor kan vi være sikre på at Jesus ved nøjagtigt hvad vi mennesker har brug for? (b) Hvor vidt rakte Jesu gudsfrygt?
6 Mens Jesus befandt sig i kødet her på jorden, erfarede han hvad det vil sige at være menneske, „lidt ringere end engle“. (Hebræerne 2:7) Han lærte menneskelig svaghed at kende og er derfor godt udrustet til at tjene i tusind år som konge og dommer over hele menneskeheden. Guds søn ved nøjagtigt hvad vi mennesker har brug for. Han sagde: „Kom til mig, alle I som slider og slæber og er tyngede af byrder, og jeg vil give jer ny styrke.“ (Mattæus 11:28) Og i Hebræerbrevet 5:7-9 læser vi: „I sit køds dage frembar Kristus, med stærke råb og tårer, bønner og også anmodninger til den som var i stand til at frelse ham fra døden, og han blev bønhørt for sin gudsfrygt. Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led; og efter at han var blevet gjort fuldkommen [i lydighed], blev han ansvarlig for evig frelse for alle dem som adlyder ham.“ Jesus vaklede ikke, selv om han måtte holde ud helt til han som menneske blev ramt af dødens brod da den hadefulde slange ’huggede ham i hælen’. (1 Mosebog 3:15) Måtte vi, ligesom Jesus, altid lægge gudsfrygt for dagen, om nødvendigt til døden, i tillid til at Jehova Gud vil høre vore indtrængende bønner og frelse os.
’Lev for retfærdigheden’!
7. Hvilket forbillede efterlod Kristus os ifølge Første Petersbrev 2:21-24, og hvilken virkning bør dette have på os?
7 Mens Jesus var „kendt i kød“ åbenbarede han loyalt gudhengivenhedens hellige hemmelighed. I Første Petersbrev 2:21-24 læser vi: „Kristus led for jer, hvorved han efterlod jer et forbillede så I kan følge lige i hans fodspor. Han begik ikke synd, og der blev heller ikke fundet svig i hans mund. Når han blev skældt ud, skældte han ikke igen. Når han led, truede han ikke, men overgav sig til ham der dømmer retfærdigt. Han bar selv vore synder i sit legeme op på pælen, for at vi skulle være døde og borte fra synderne og leve for retfærdigheden.“ Når vi mediterer over hele Jesu levned, tilskyndes vi til at jage efter gudhengivenhed, bevare vor uangribelighed og „leve for retfærdigheden“, sådan som han gjorde!
8. Hvordan kan vi leve for retfærdigheden ligesom Jesus gjorde?
8 Jesus levede virkelig for retfærdigheden. I Salme 45:7 hedder det profetisk om ham: „Du elsker retfærdighed, og du hader ugudelighed.“ Apostelen Paulus møntede disse ord på Jesus, idet han i Hebræerbrevet 1:9 skrev: „Du elskede retfærdighed og hadede lovløshed.“ Nu da vi har fået forståelse af „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“, lad os da, ligesom Jesus, altid elske det der er retfærdigt og hade det der er ondt. Lad os holde fast ved den kristne moral, der angribes så heftigt af Satans verden i dag, og i al vor omgang med andre, både inden for og uden for Guds organisation, være besluttede på at „leve for retfærdigheden“ ved at følge Jehovas retfærdige principper. Og lad os fortsat studere og tilegne os Guds ord for at få den indsigt fra Gud der er så nødvendig for at vi kan modstå Djævelen og hans onde anslag!
9. Hvad medvirkede til yderligere at forstærke Jesu nidkærhed i tjenesten, og hvilke følger fik dette for de falske religiøse hyrder?
9 Der var dog endnu en faktor som ansporede Jesus til at vise nidkærhed i tjenesten. Hvad var det? I Mattæus 9:36 læser vi: „Da han så folkeskarerne fik han inderligt ondt af dem, for de var medtagne og omtumlede som får uden hyrde.“ Derfor begyndte han at „lære dem mange ting“. (Markus 6:34) Dette indebar nødvendigvis at han måtte afsløre de falske religiøse hyrders ugudelighed og lovløshed. Ifølge Mattæus 15:7-9 sagde Jesus til nogle af disse religiøse ledere: „I hyklere! Esajas har træffende profeteret om jer da han sagde: ’Dette folk ærer mig med læberne, men deres hjerte er langt borte fra mig. Det er forgæves de bliver ved med at dyrke mig, når den lære de fører er menneskebud.’“
’Lovløshedens hemmelighed’
10. Hvem er i dag hovedpersoner i ’lovløshedens hemmelighed’, og hvad har de gjort sig skyldige i?
10 Ligesom Jesus afslørede de hykleriske religiøse ledere, kan vi i dag afsløre en hemmelighed der står i skarp modsætning til gudhengivenhedens hellige hemmelighed. Paulus omtalte den i Andet Thessalonikerbrev 2:7 som „denne lovløsheds hemmelighed“. Den var en hemmelighed dengang fordi den ikke ville blive afsløret før længe efter apostlenes død. Den skildrer kristenhedens præsteskab, der går mere op i politik end i at forkynde den gode nyhed om Guds retfærdige rige. Hykleriet trives i gejstlighedens rækker. Et grelt eksempel er de protestantiske tv-prædikanter, som er svindlere der flår deres hjorde, opbygger finansimperier, holder til med prostituerede, græder krokodilletårer når de afsløres, og bliver ved med at tigge om penge, altid flere penge. I Romerkirken ser det ikke bedre ud, idet Vatikanet præsenterer sig lige så usmageligt med sine skrupelløse politiske forbindelser, sin pomp og pragt og sine lyssky bankforetagender.
11. Hvad vil der ske med kristenhedens præsteskab og hele Babylon den Store?
11 Kristenhedens præsteskab kan derfor med rette betegnes som „lovløshedens menneske“! (2 Thessaloniker 2:3) Denne fremtrædende del af det skøgelignende store Babylon vil blive fuldstændig afsløret og ødelagt sammen med hele den øvrige del af den falske religion. Som vi læser i Åbenbaringen 18:9-17 vil politikerne og købmændene (og deres bankforbindelser) til den tid sørge og græde idet de siger: „Ve, ve, du store by!“ Babylon den Store og dens hemmeligheder vil blive blotlagt og stå i skærende kontrast til alt hvad der har med gudhengivenhedens hellige hemmelighed at gøre.
12. Hvad bevægede Jesu kærlighed til retfærdighed ham til at gøre?
12 Fordi Jesus elskede retfærdighed og hadede lovløshed, skyede han ingen anstrengelse for at fremme den sande tilbedelse. Under sit første besøg i Jerusalem som Guds salvede søn drev Kristus købmændene og møntvekslerne ud af templet idet han sagde: „Få disse ting væk herfra! Hold op med at gøre min Faders hus til et varehus!“ (Johannes 2:13-17) Da Jesus besøgte templet ved en senere lejlighed, sagde han til nogle jødiske modstandere: „I er fra jeres fader Djævelen, og I vil gerne gøre hvad jeres fader ønsker. Han var en manddraber da han begyndte, og han stod ikke fast i sandheden, for der er ikke sandhed i ham. Når han taler løgn, taler han i overensstemmelse med sin egen indstilling, for han er en løgner og løgnens fader.“ (Johannes 8:44) Hvilket mod har det ikke krævet af Jesus at fortælle disse religiøse ledere rent ud at de var løgnere og Djævelens børn!
13. (a) I hvilken forbindelse gav Jesus særlig kraftigt udtryk for sit had til lovløshed? (b) Hvorfor fortjener den lovløse gejstlighed at få en dom som den Jesus udtalte over farisæerne?
13 Jesu had til lovløshed kommer ingen steder bedre til udtryk end i hans sviende fordømmelse af farisæerne og de skriftlærde i Mattæus, kapitel 23. Han udtaler her et syvfoldigt „ve“, idet han sammenligner dem med giftslangeyngel og siger at de er ’hvidkalkede gravsteder — fulde af enhver form for urenhed, hykleri og lovløshed!’ „Jerusalem, Jerusalem,“ udbryder han, „hvor ofte har jeg ikke villet samle dine børn, på samme måde som en høne samler sine kyllinger under vingerne! Men I ville ikke. Se! Jeres hus overlades til jer selv.“ (Versene 37 og 38.) Vore dages lovløse gejstlighed fortjener en lignende dom fordi dens medlemmer, som der siges i Andet Thessalonikerbrev 2:12, ’ikke tror sandheden men finder behag i uretfærdigheden’. Deres lovløshed står i skarp kontrast til den gudhengivenhed Jesus så loyalt viste her på jorden.
Guds domme forkyndes
14. Hvad bør vi gøre hvis vi værdsætter gudhengivenhedens hellige hemmelighed?
14 Vor værdsættelse af gudhengivenhedens hellige hemmelighed bør få os til altid at følge lige i Jesu fodspor. Ligesom han bør vi nidkært forkynde det der i Esajas 61:2 bliver omtalt som „et velviljens år fra Jehova og en hævnens dag fra vor Gud“. Og måtte vi nidkært gøre vor del for at „trøste alle de sørgende“. Ligesom på Jesu tid kræver det i dag mod at forkynde Jehovas domme, som for eksempel de stærke budskaber i artiklerne i Vagttårnet og i bogen Åbenbaringen — Det store klimaks er nær! Vi må forkynde frimodigt og taktfuldt. Vore ord må være „krydret med salt“, så de appellerer til dem der elsker retfærdighed. (Kolossenserne 4:6) Ja, måtte vi, ligesom Jesus, til sin tid kunne aflægge den rapport at vi har fuldført den gerning Jehova gav os at gøre. — Mattæus 24:14; Johannes 17:4.
15. Hvordan er det gået med Guds hellige hemmelighed siden 1914?
15 Mens Jesus var „kendt i kød“ satte han et enestående eksempel. Gudhengivenhedens hellige hemmelighed fik sin tydelige opfyldelse i ham, idet han frimodigt ophøjede Jehovas navn. Og hans Fader belønnede ham på storslået vis for hans uangribelighed. Men Guds „hellige hemmelighed“ omfatter mere. Siden 1914 har vi levet på „Herrens dag“. (Åbenbaringen 1:10) Som der står i Åbenbaringen 10:7, er det nu tiden da ’Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed skal fuldbyrdes’. Høje røster i himmelen har allerede forkyndt: „Verdensherredømmet er nu blevet vor Herres [Jehovas] og hans Messias’, og han skal herske som konge i evighedernes evigheder.“ Jehova har indsat den messianske konge, Jesus Kristus, på sin herlige trone, til at herske sammen med ham.
16. Hvordan viste den nyindsatte konge, Jesus Kristus, omgående at han også i himmelen lægger stor vægt på gudsfrygt?
16 Som Guds medregent i det nyoprettede rige har Jesus desuden fået tilnavnet Mikael (der betyder „Hvem er som Gud?“). Ingen oprører vil nogen sinde blive som Gud, hvilket den nyindsatte konge omgående slog fast ved at kaste den gamle slange, Satan, og hans engle ned til jorden. (Åbenbaringen 12:7-9) Også i himmelen lægger Jesus stor vægt på gudsfrygt, ligesom han viste gudhengivenhed mens han var på jorden. Den herliggjorte Jesus Kristus vil ikke hvile før han har tilintetgjort al falsk religion og fuldstændig fjernet både den synlige og den usynlige del af Satans organisation.
17. Hvordan er Mattæus 25:31-33 blevet opfyldt siden 1914?
17 Siden 1914 har opfyldelsen af Jesu profeti i Mattæus 25:31-33 kastet et klart lys over „Guds hellige hemmelighed“. Jesus erklærer her: „Når Menneskesønnen kommer i sin herlighed, og alle englene med ham, da vil han sætte sig på sin herligheds trone. Og alle nationerne skal samles foran ham, og han vil skille folk fra hinanden, ligesom en hyrde skiller fårene fra gederne. Og han vil stille fårene ved sin højre side og gederne ved den venstre.“ Fra himmelen vil den herliggjorte konge og dommer bringe hævn, først over „lovløshedens menneske“ og andre dele af Babylon den Store, og derefter over alle de tilbageværende elementer og de symbolske geder der støtter Satans onde jordiske organisation. Efter dette vil Satan blive kastet i afgrunden. (Åbenbaringen 20:1-3) Men fårene, „de retfærdige“, vil gå ind til evigt liv. (Mattæus 25:46) Måtte du, ved at jage efter gudhengivenhed, være at finde blandt dem!
18. Hvilken glædelig forret har vi i forbindelse med „gudhengivenhedens hellige hemmelighed“?
18 I Åbenbaringen 19:10 tilskyndes vi til at ’tilbede Gud’. Hvorfor? Skriftstedet fortsætter: „Det at vidne om Jesus er jo ånden i profetien.“ Talrige inspirerede profetier fra gammel tid har vidnet om Jesus! Og efterhånden som disse profetier er gået i opfyldelse, er der kommet fuld klarhed over „Guds hellige hemmelighed“. Vi glæder os derfor over at vide at „denne gudhengivenhedens hellige hemmelighed“ blev personificeret i Jesus. Det er en enestående forret for os at vi kan følge i hans fodspor som ydmyge tjenere for Guds rige. Ja, det er en stor ære at vi har fået lov til at forstå og forkynde hele „Guds hellige hemmelighed ifølge den gode nyhed“!
Hvad vil du svare?
◻ Hvad kan vi lære af Jesu eksempel med hensyn til gudhengivenhed?
◻ Hvordan kan vi leve for retfærdigheden ligesom Jesus gjorde?
◻ Hvilken hemmelighed står i skarp kontrast til gudhengivenhedens hellige hemmelighed?
◻ Hvad bør vor værdsættelse af gudhengivenhedens hellige hemmelighed bevæge os til at gøre?
[Illustration på side 16]
Som en gudhengivenhedens forkæmper og en nidkær forkynder af Guds rige kunne Jesus med rette sige til Pilatus: „Dertil er jeg født og dertil er jeg kommet til verden, at jeg skal vidne om sandheden“
[Illustration på side 18]
Jesu gudhengivenhed kom særligt til udtryk da han fordømte farisæerne og de skriftkloge