Har du mistet lysten til at læse?

VERDEN hjemsøges af et nyt læseproblem, men nu drejer det sig ikke om analfabetisme eller ordblindhed, men derimod om indstillingen til at læse. Problemet kunne kaldes for læselede, og det kan defineres som „det at besidde læsefærdigheder men ikke være interesseret i at bruge dem“. (Merriam-Webster’s Collegiate Dictionary, Tenth Edition) Tænk at læsning, der engang blev betragtet som noget berigende, nu ofte afvises som noget trættende. „Det er en kamp at læse, og derfor er der ikke noget sjovt ved det,“ har en 12-årig pige klagende sagt.

Også mange voksne har mistet lysten til at læse. I USA peger man stolt på at 97 procent af befolkningen kan læse og skrive; og dog er det sådan at omkring 50 procent af den voksne befolkning sjældent læser bøger eller blade! Ifølge en undersøgelse bragt i Jyllands-Posten den 31. marts 1989, er det i Danmark 22 procent af den voksne befolkning som stort set aldrig læser. At man kan læse betyder altså ikke nødvendigvis at man gider læse. Det kender selv veluddannede til. En mand som er uddannet ved Harvard-universitetet siger: „Når jeg kommer træt hjem fra en lang arbejdsdag, tænder jeg for fjernsynet i stedet for at tage en bog. Det er meget nemmere.“

Hvad er der sket med læselysten? I de sidste årtier har læsning måttet vige pladsen for de medier som tiltrækker sig stor opmærksomhed. „Nu da vi har MTV — og video og Nintendospil og walkman — er tanken om at skulle pløje sig igennem en bog ikke nær så tiltrækkende som dengang der ikke var de samme hæsblæsende aktiviteter,“ skriver Stratford P. Sherman i bladet Fortune. Måske er fjernsynet den største tidsrøvende konkurrent til bogen. Gennemsnitsamerikaneren vil faktisk have brugt ni år af sit liv på at se fjernsyn når han fylder 65 år.

Da man så ofte glemmer hvor berigende det er at læse, og i stedet sætter sig foran tv-skærmen, vil det være godt at overveje følgende oplysninger.

Der er fordele ved at læse

Læsning sætter fantasien i gang. Man behøver ikke selv at tænke når man ser fjernsyn, det hele pensles ud for én. Ansigtsudtryk, stemmeleje — alt er på forhånd bestemt.

Når man læser en bog er man på den anden side sin egen sceneinstruktør og scenograf. „Man har frihed til selv at bestemme hvordan de enkelte personer skal se ud. Man har mere føling med hvad der sker når man læser en bog end når man ser fjernsyn,“ siger en ti-årig dreng. Dr. Bruno Bettelheim har bemærket: „Fjernsynet slipper ikke fantasien løs, men holder den fangen. En god bog stimulerer øjeblikkelig vores forestillingsevne og giver den frit spillerum.“

Læsning udvikler sproglige færdigheder. Reginald Damerall fra Massachusetts’ universitet gør opmærksom på følgende: „Intet barn og ingen voksen bliver bedre til at se fjernsyn ved at gøre det oftere. De færdigheder der kræves er så elementære at vi endnu aldrig har hørt tale om en manglende evne til at se fjernsyn.“

I modsætning hertil kræves der sproglige færdigheder for at kunne læse, og samtidig udvikles disse færdigheder når man læser. Læsning er uløseligt forbundet med evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt. En highschool-lærer i engelsk siger: „Om man som elev får noget ud af undervisningen afhænger i høj grad af ens ordforråd, både når det drejer sig om at forstå det man læser og måden hvorpå man ræsonnerer når man formulerer sig skriftligt. Og man kan ikke opbygge et godt ordforråd på andre måder end ved at læse.“

Man opdyrker tålmodighed ved at læse. Der vises måske over tusind billeder på fjernsynsskærmen i løbet af en time. Folk har derfor ikke megen tid til at tænke over det de ser. Dr. Matthew Dumont siger at „denne fremgangsmåde fører til dårlig koncentrationsevne“. Det er ikke overraskende at nogle undersøgelser kæder overdrevent fjernsynskiggeri blandt børn og voksne sammen med rastløshed og impulsiv beslutningstagning.

Det kræver tålmodighed at læse. „Sætninger, afsnit og sider følger langsomt efter hinanden, i ordnet rækkefølge, og ifølge en logik der langtfra opfattes intuitivt,“ skriver Neil Postman, der er ekspert inden for kommunikation. Læseren må i sit eget tempo fortolke, vurdere og tænke over tekstens indhold. Læsning er en indviklet proces hvor man skal afkode meddelelser, en proces som kræver — og udvikler — tålmodighed.

Et ligevægtigt syn

Trods de fordele der er ved at læse, har fjernsynet også sine stærke sider. Visse oplysninger formidles langt hurtigere på tv.a En interessant fjernsynsudsendelse kan endda stimulere læselysten. „Det forlyder at fjernsynsprogrammer som dramatiserer børnebøger og videnskab, kan påvirke børn til at søge efter bøger om den slags og lignende emner,“ siger The Encyclopedia Americana.

Men ligevægt er vigtigt. Litteratur og fjernsyn er to forskellige medier, og de har hver især både deres stærke og svage sider. Begge kan bruges, eller misbruges. At læse så meget at man nærmest isolerer sig, er lige så skadeligt som overdrevent fjernsynskiggeri. — Ordsprogene 18:1; Prædikeren 12:12.

I dag forsømmes læsning dog ofte fordi man hellere vil lade sig underholde af billeder. En japansk reporter har klagende sagt: „Vi er på vej fra at være et samfund af læsere til at blive et samfund af seere.“ Det har man især lagt mærke til blandt unge. Mange af dem vokser op som læsedovne individer, „bogdroppere“, og må senere lide under det. Hvordan kan forældre hjælpe deres børn til at udvikle læselyst?

Hvad forældre kan gøre

Sæt selv eksemplet. En artikel i bladet Newsweek med titlen „Hvordan man opfostrer dygtige læsere“ havde denne påmindelse: „Hvis man er tv-narkoman vil ens børn sikkert også blive det. Men ser de én sidde og hygge sig med en bog, finder de ud af at det ikke bare er snak når man taler med dem om fordelene ved at læse — man gør det også selv.“ Endnu bedre er det når forældre læser højt for deres børn; derved skaber de et varmt bånd, som desværre mangler i mange familier i dag.

Opret et bibliotek. „Lad bøger — masser af bøger — være en del af hjemmet,“ anbefaler dr. Theodore Isaac Rubin. „Jeg kan huske at jeg læste fordi bøgerne var tilgængelige og alle andre også læste dem.“ Børn vil læse bøger når de har let adgang til dem, og de vil føle sig endnu mere tilskyndet til at læse hvis de får deres eget personlige bibliotek.

Gør læsning til en nydelse. Det er blevet sagt at hvis et barn kan lide at læse, er halvdelen af besværlighederne ved at lære overvundet. Gør derfor læsning til en behagelig oplevelse. Hvordan? Sæt først grænser for hvor meget barnet må se fjernsyn; børn vil nemlig næsten altid vælge fjernsynet frem for bogen. For det andet må man skabe en læsevenlig atmosfære; tidspunkter og steder med ro, som for eksempel et personligt bibliotek med god belysning, vil gøre det til en nydelse at læse. For det tredje må man ikke tvinge børnene. Sørg for at materialet og mulighederne er til stede, men lad børnene om at udvikle lysten.

Nogle forældre begynder tidligt med at læse højt for deres børn. Det kan være gavnligt. Eksperter siger at børn i treårsalderen i store træk forstår de ord de senere vil komme til at bruge i almindelige samtaler som voksne — også selv om de endnu ikke har en flydende udtale. „Børn lærer at forstå sprog tidligere og hurtigere end de lærer at tale det,“ siger bogen The First Three Years of Life. Bibelen siger om Timoteus: ’Du har fra den spæde barndom af kendt de hellige skrifter.’ (2 Timoteus 3:15) Det græske ord der her oversættes med „den spæde barndom“ rummer den tanke at Timoteus havde kendt Skrifterne ’fra før han kunne tale’. Ja, Timoteus hørte ordene fra de hellige skrifter længe før han selv kunne udtale dem.

Bibelen — et godt hjælpemiddel

„Bibelen er en storslået samling litterære værker,“ kommenterer bogen The Bible in Its Literary Milieu. Dens 66 bøger indeholder poesi, sange og historiske beretninger som både unge og gamle kan lære af. (Romerne 15:4) Desuden er Bibelen „inspireret af Gud og gavnlig til undervisning, til retledning, til reformering, til optugtelse i retfærdighed“. — 2 Timoteus 3:16.

Hvad angår læsestof er Guds ord, Bibelen, det mest betydningsfulde der findes. Det var med god grund at enhver israelitisk konge blev påbudt at være i besiddelse af et personligt eksemplar af Skriften og „læse i den alle sine levedage“. (5 Mosebog 17:18, 19) Josua fik påbud om at læse „dæmpet“ i Skriften — det vil sige læse for sig selv med dæmpet stemme — „dag og nat“. — Josua 1:8.

Det skal indrømmes at nogle afsnit i Bibelen kan kræve koncentration. Husk hvad Peter skrev: „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk.“ (1 Peter 2:2) Med nogen øvelse kan denne lyst til Guds ords „mælk“ blive lige så naturlig som et spædbarns længsel efter sin moders mælk. Man kan træne sig selv til at blive glad for at læse i Bibelen.b Det er anstrengelserne værd. Salmisten skrev: „Dit ord er en lampe for min fod og et lys på min sti.“ (Salme 119:105) Har vi ikke alle behov for en sådan vejledning i dag?

[Fodnoter]