Giv agt på Guds løfter ved at udvise tro

„[Jehova Gud] har . . . frit givet os de dyrebare og største løfter.“ — 2 PETER 1:4.

1. Hvad sætter os i stand til at vise sand tro?

JEHOVA ønsker at vi skal tro på hans løfter. Men „troen er ikke alles“. (2 Thessaloniker 3:2) Denne egenskab er en frugt af Guds hellige ånd, hans virksomme kraft. (Galaterne 5:22, 23) Derfor er det kun dem der ledes af Jehovas ånd som kan vise tro.

2. Hvordan definerer apostelen Paulus „tro“?

² Men hvad er tro? Apostelen Paulus definerer tro som „det klare bevis på virkeligheder som ikke ses“. Vidnesbyrdet om disse usynlige virkeligheder er så stærkt at det siges at være identisk med troen. Troen kaldes også „den sikre forventning om ting der håbes på“ fordi de der ejer denne egenskab har en garanti for at alle Jehova Guds løfter er så pålidelige at de er så godt som opfyldt. — Hebræerne 11:1.

Tro og Jehovas løfter

3. Hvad vil salvede kristne opleve hvis de har tro?

³ For at behage Jehova må vi tro på hans løfter. Det skrev apostelen Peter i sit andet inspirerede brev, der blev nedfældet omkring år 64. Han påpegede at hvis hans salvede medkristne lagde tro for dagen, ville de se opfyldelsen af Guds „dyrebare og største løfter“. Som følge heraf ville de blive „delagtige i guddommelig natur“ som medarvinger sammen med Jesus Kristus til det himmelske rige. Med tro og med Jehova Guds hjælp var de sluppet ud af trældommen under denne verdens fordærvede vaner og levevis. (2 Peter 1:2-4) De der viser sand tro, oplever den samme uvurderlige frihed i dag.

4. Hvilke egenskaber bør vi føje til vor tro?

⁴ Vor tro på Jehovas løfter og vor taknemmelighed for vor gudgivne frihed bør få os til at gøre vort yderste for at blive eksemplariske kristne. Peter sagde: „Af netop denne grund skal I, ved at anvende al iver og alvor, til jeres tro føje dyd, til jeres dyd kundskab, til jeres kundskab selvbeherskelse, til jeres selvbeherskelse udholdenhed, til jeres udholdenhed gudhengivenhed, til jeres gudhengivenhed broderlig hengivenhed, til jeres broderlige hengivenhed kærlighed.“ (2 Peter 1:5-7) Peter opregner således en række egenskaber som det vil være godt at lægge os på sinde. Lad os se nærmere på disse egenskaber.

Vigtige elementer i troen

5, 6. Hvad er dyd, og hvordan kan vi føje denne egenskab til troen?

⁵ Peter sagde at dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed skulle føjes til hinanden og til vor tro. Vi må arbejde ihærdigt for at føje disse egenskaber til troen. Dyd er for eksempel ikke en egenskab der er adskilt fra troen. W. E. Vine påpeger i sin ordbog at egenskaben dyd i Andet Petersbrev 1:5 bliver ’føjet til som en vigtig egenskab i forbindelse med at udvise tro’. Hver af de syv egenskaber Peter nævner, bør også indgå som elementer i troen.

⁶ Først siges der at vi må føje dyd til vores tro. At være dydig vil sige at gøre det der er godt i Guds øjne. Nogle bibeloversættelser gengiver det græske grundord med „godhed“ i stedet for med „dyd“. (New International Version; The Jerusalem Bible; Today’s English Version) Dyd motiverer os til at undgå at gøre noget der er forkert eller som skader vore medmennesker. (Salme 97:10) Den får os også til positivt at gøre noget der gavner andre åndeligt, fysisk og følelsesmæssigt.

7. Hvorfor bør vi føje kundskab til vor tro og dyd?

⁷ Hvorfor tilskynder Peter os til at føje kundskab til vor tro og dyd? Jo, for når vi kommer ud for anslag mod troen, har vi behov for kundskab for at kunne skelne mellem ret og uret. (Hebræerne 5:14) Gennem bibelstudium og erfaring i at anvende Guds ord og ved at lægge praktisk visdom for dagen i vort daglige liv, øger vi vor kundskab. Det gør det muligt for os at bevare troen og fortsætte med at gøre det rette når vi bliver prøvet. — Ordsprogene 2:6-8; Jakob 1:5-8.

8. Hvad er selvbeherskelse, og hvordan er denne egenskab knyttet til udholdenhed?

⁸ For at kunne udvise tro under prøver må vi føje selvbeherskelse til vor kundskab. Det græske ord for „selvbeherskelse“ betegner evnen til at have herredømme over sig selv. Denne frugt af Guds ånd hjælper os til at beherske vore tanker, ord og handlinger. Ved til stadighed at vise selvbeherskelse føjer vi udholdenhed til troen. Det græske ord for „udholdenhed“ betyder modig standhaftighed, altså ikke nedslået resignation på grund af uundgåelige trængsler. Det var for den glæde der lå foran ham at Jesus udholdt marterpælen. (Hebræerne 12:2) Styrke fra Gud forenet med udholdenhed befæster vor tro og hjælper os til at bevare glæden under trængsel, modstå fristelse og undlade at gå på kompromis under forfølgelse. — Filipperne 4:13.

9. (a) Hvad er gudhengivenhed? (b) Hvorfor bør vi føje broderlig hengivenhed til vor gudhengivenhed? (c) Hvordan kan vi føje kærlighed til vor broderlige hengivenhed?

⁹ Til vor udholdenhed må vi føje gudhengivenhed, hvilket er ærefrygt for Gud og tilbedelse og tjeneste rettet mod ham. Vor tro vokser når vi viser gudhengivenhed og ser hvordan Jehova handler med sit folk. Men for at vise gudsfrygt må vi have broderlig hengivenhed, for „den der ikke elsker sin broder, som han har set, kan ikke elske Gud, som han ikke har set“. (1 Johannes 4:20) Vore hjerter bør tilskynde os til at nære sand hengivenhed for andre af Jehovas tjenere og altid søge det der er til deres gavn. (Jakob 2:14-17) Men hvorfor får vi at vide at vi skal føje kærlighed til vor broderlige hengivenhed? Peter mente åbenbart at vi skal vise alle mennesker kærlighed, ikke blot vore brødre. Denne kærlighed kan vi især vise ved at forkynde den gode nyhed og hjælpe mennesker åndeligt. — Mattæus 24:14; 28:19, 20.

Forskellige følger

10. (a) Hvordan vil vi handle hvis dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed bliver føjet til vor tro? (b) Hvad sker der hvis en kristen mangler disse egenskaber?

¹⁰ Hvis vi føjer dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed til vor tro, vil vi tænke, tale og handle på en måde der har Guds godkendelse. Hvis en kristen derimod mangler disse egenskaber, bliver han åndeligt blind. Han ’lukker sine øjne for lyset’ fra Gud og glemmer at han er blevet renset fra sine tidligere synder. (2 Peter 1:8-10; 2:20-22) Lad os aldrig svigte på denne måde og miste troen på Guds løfter.

11. Hvad er rimeligt at forvente af de loyale salvede?

¹¹ Loyale salvede kristne tror på Jehovas løfter og bestræber sig for at befæste deres kaldelse. Vi kan forvente at de lægger guddommelige egenskaber for dagen trods de snublesten der lægges på deres vej. Trofaste salvede kristne vil ’i rigt mål få adgang til vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, evige rige’ ved at blive oprejst til åndeligt liv i himmelen. — 2 Peter 1:11.

12. Hvordan skal vi forstå ordene i Andet Petersbrev 1:12-15?

¹² Peter var klar over at han snart skulle dø, og han forventede at blive oprejst til himmelsk liv. Men så længe han levede i dette „telt“ — hans menneskelegeme — forsøgte han at styrke troen hos sine trosfæller og vække dem til dåd ved at minde dem om hvad der var nødvendigt for at opnå Guds gunst. Efter Peters bortgang kunne hans åndelige brødre og søstre blive styrket i troen ved at genkalde sig hans ord. — 2 Peter 1:12-15.

Tro på det profetiske ord

13. Hvordan gav Gud et trosstyrkende vidnesbyrd om Kristi komme?

¹³ Gud aflagde selv et trosstyrkende vidnesbyrd om hvor sikkert det var at Jesus ville komme „med magt og megen herlighed“. (Mattæus 24:30; 2 Peter 1:16-18) I modsætning til hedenske præster der fortalte opdigtede fabler om deres guder, havde Peter, Jakob og Johannes været øjenvidner til Kristi herlighed ved hans „forklarelse“, eller forvandling. (Mattæus 17:1-5) De havde set ham herliggjort og hørt Guds egen røst bekendtgøre at Jesus var hans elskede søn. Denne bekræftelse, og den stråleglans han blev iklædt, var et stærkt bevis på at han modtog ære og herlighed. På grund af denne guddommelige åbenbaring kaldte Peter stedet hvor det skete, „det hellige bjerg“, sikkert en udløber af bjerget Hermon. — Jævnfør Anden Mosebog 3:4, 5.

14. Hvordan bør Jesu forvandling indvirke på vor tro?

¹⁴ Hvordan bør Jesu forvandling indvirke på vor tro? Peter siger: „Derfor har vi det profetiske ord mere stadfæstet; det gør I vel i at give agt på — som på en lampe der skinner på et mørkt sted, indtil dagen bryder frem og en dagstjerne står op — i jeres hjerter.“ (2 Peter 1:19) „Det profetiske ord“ var tilsyneladende ikke blot profetierne i De Hebraiske Skrifter om Messias, men også Jesu udtalelse om at han ville komme „med magt og megen herlighed“. Hvordan blev dette ord „stadfæstet“ ved forvandlingen? Denne begivenhed bekræftede det profetiske ord om Kristi storslåede komme i Rigets magt.

15. Hvad indebærer det at give agt på det profetiske ord?

¹⁵ For at styrke vor tro må vi give agt på det profetiske ord. Det betyder at vi må studere dette ord, drøfte det ved de kristne møder og følge den vejledning det indeholder. (Jakob 1:22-27) Vi må lade det være „en lampe der skinner på et mørkt sted“ ved at lade det oplyse vore hjerter. (Efeserne 1:18) Først da vil det lede os indtil ’dagstjernen’, „den strålende morgenstjerne“, Jesus Kristus, åbenbarer sig selv i herlighed. (Åbenbaringen 22:16) Denne åbenbarelse vil betyde ødelæggelse for de troløse og velsignelser for dem der tror. — 2 Thessaloniker 1:6-10.

16. Hvorfor kan vi tro på at alle de profetiske løfter i Guds ord vil blive opfyldt?

¹⁶ Guds profeter var ikke blot kløgtige mænd der kom med begavede forudsigelser, for Peter skrev: „I ved først og fremmest dette, at ingen profeti i Skriften udspringer af nogen privat fortolkning. For aldrig er en profeti blevet fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud idet de blev ført af hellig ånd.“ (2 Peter 1:20, 21) David sagde for eksempel: „Det var Jehovas ånd som talte ved mig.“ (2 Samuel 23:1, 2) Og Paulus skrev: „Hele Skriften er inspireret af Gud.“ (2 Timoteus 3:16) Eftersom Guds profeter var inspireret af hans ånd, kan vi have tillid til at alle løfterne i hans ord vil blive opfyldt.

De troede på Guds løfter

17. Hvilket løfte dannede grundlag for Abels tro?

¹⁷ Jehovas løfter dannede grundlag for troen hos ’den store sky’ af vidner i førkristen tid. (Hebræerne 11:1–12:1) Abel troede for eksempel på Guds løfte om et „afkom“ der ville knuse hovedet på „slangen“. Abel kunne se at Gud havde eksekveret sin dom over hans forældre. Uden for Eden måtte Adam og hans familie spise deres brød i deres ansigts sved fordi jorden var blevet forbandet og frembragte torne og tidsler. Abel har uden tvivl kendt de ord Gud udtalte til hans moder efter syndefaldet, og set dem opfyldt. Han havde iagttaget at Gud havde ’forøget hendes svangerskabs smerte’, at hun attråede sin mand og at han ’herskede over hende’. Desuden blev indgangen til Edens have bevogtet af keruber og det flammende sværdblad. (1 Mosebog 3:14-19, 24) For Abel udgjorde alt dette ’et klart bevis’ for at der ville komme udfrielse gennem det lovede afkom. Abel handlede derfor i tro og bragte Gud et offer som viste sig at være af større værdi end det Kain bragte. — Hebræerne 11:1, 4.

18, 19. Hvordan udviste Abraham og Sara tro?

¹⁸ Patriarkerne Abraham, Isak og Jakob troede også på Jehovas løfter. Abraham troede på Guds løfte om at alle jordens slægter skulle velsigne sig ved ham og at hans afkom ville få et land i eje. (1 Mosebog 12:1-9; 15:18-21) Hans søn Isak og hans sønnesøn Jakob ’var sammen med ham arvinger til det selv samme løfte’. Ved tro bosatte Abraham „sig som udlænding i løftets land“ og ventede på „byen som havde faste grundvolde“, Guds himmelske rige, under hvilket han ville blive oprejst til liv på jorden. (Hebræerne 11:8-10) Har du en lignende tro?

¹⁹ Abrahams hustru, Sara, var omkring 90 år gammel og langt over den fødedygtige alder, da hun i tro på Guds løfte fik kraft til „at undfange“ og føde Isak. Som følge af den 100-årige Abraham, „der var så godt som død“ hvad frugtbarhed angik, blev der „født børn så talrige som himmelens stjerner“. — Hebræerne 11:11, 12; 1 Mosebog 17:15-17; 18:11; 21:1-7.

20. Hvad gjorde patriarkerne selv om de ikke så den fuldstændige opfyldelse af Guds løfter til dem?

²⁰ De trofaste patriarker døde uden at se den endelige opfyldelse af Guds løfter til dem. Men „de så [løfterne] opfyldt langt borte og hilste dem velkommen og bekendte offentligt at de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet“. Der skulle gå flere generationer før det forjættede land blev taget i besiddelse af Abrahams efterkommere. De gudfrygtige patriarker viste imidlertid tro på Jehovas løfter gennem hele livet. Eftersom de aldrig mistede troen, vil de snart blive oprejst til liv i det jordiske domæne af den „by“ Gud har gjort rede til dem, det messianske rige. (Hebræerne 11:13-16) På samme måde kan troen hjælpe os til at forblive loyale mod Jehova, selv om vi ikke ser alle hans vidunderlige løfter gå i opfyldelse med det samme. Vor tro vil få os til at adlyde Gud, ligesom Abraham gjorde. Og ligesom han gav en åndelig arv videre til sine efterkommere, kan vi hjælpe vore børn til at tro på Jehovas dyrebare løfter. — Hebræerne 11:17-21.

Troens betydning for kristne

21. Hvad må troen omfatte hvis vi vil opnå Guds godkendelse i dag?

²¹ Troen består naturligvis i mere end blot at have tillid til at Jehovas løfter vil blive opfyldt. Det har op gennem historien været nødvendigt på forskellige måder at vise sin tro på Gud for at opnå hans godkendelse. Paulus påpegede at „uden tro er det umuligt at have [Jehova Guds] velbehag, for den der nærmer sig Gud må nødvendigvis tro at han er til og at han belønner dem som ivrigt søger ham“. (Hebræerne 11:6) For at vinde Jehovas godkendelse i dag må man tro på Jesus Kristus og det genløsningsoffer som Gud har tilvejebragt gennem ham. (Romerne 5:8; Galaterne 2:15, 16) Det er som Jesus selv sagde: „Gud elskede [menneskehedens] verden så meget at han gav sin enestefødte søn, for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men have evigt liv. Den der tror på Sønnen har evigt liv; den der ikke adlyder Sønnen skal ikke se livet, men Guds vrede forbliver over ham.“ — Johannes 3:16, 36.

22. Hvilket løfte vil det messianske rige opfylde?

²² Jesus spiller en central rolle i opfyldelsen af Guds løfter om det rige som kristne beder om må komme. (Esajas 9:6, 7; Daniel 7:13, 14; Mattæus 6:9, 10) Som Peter viste, stadfæstede „forklarelsen“ det profetiske ord om at Jesus ville komme i Rigets magt og herlighed. Det messianske rige vil også opfylde et andet af Guds løfter, for Peter skrev: „Efter hans løfte venter vi nye himle og en ny jord hvori retfærdighed skal bo.“ (2 Peter 3:13) En lignende profeti blev opfyldt da de jødiske landflygtige i Babylon i 537 f.v.t. blev ført tilbage til deres hjemland, hvor Zerubbabel blev landshøvding og Josua ypperstepræst. (Esajas 65:17) Peter sigtede imidlertid til den tid da „nye himle“ — det messianske himmelske rige — vil regere over „en ny jord“, et retfærdigt menneskesamfund på denne klode. — Jævnfør Salme 96:1.

23. Hvilke spørgsmål om dyd vil vi behandle næste gang?

²³ Som loyale tjenere for Jehova og disciple af hans elskede søn, Jesus Kristus, længes vi efter Guds lovede nye verden. Vi ved at den er nær, og vi tror på at alle Jehovas dyrebare løfter vil blive opfyldt. For at vandre antageligt for Gud må vi til vor tro føje dyd, kundskab, selvbeherskelse, udholdenhed, gudhengivenhed, broderlig hengivenhed og kærlighed, og derved styrke troen.a Nogle vil måske spørge: Hvordan kan man lade dyden komme til udtryk? Og hvordan vil dette kunne gavne os selv og andre, især vore medkristne, som har givet agt på Guds løfter gennem deres tro?

[Fodnote]

Hvad vil du svare?

◻ Hvordan kan „tro“ defineres?

◻ Hvilke egenskaber bør ifølge Andet Petersbrev 1:5-7 føjes til vor tro?

◻ Hvordan bør Jesu forvandling indvirke på vor tro?

◻ Hvilket eksempel med hensyn til tro har Abel, Abraham, Sara og andre fra fortiden sat?

[Illustration på side 15]

Hvad har Jesu forvandling at gøre med den enkeltes tro?