Hvordan lyset gradvis er brudt frem (1. del)
„De retfærdiges sti er som det klare dagslys der gradvis vokser indtil højlys dag.“ — ORDSPROGENE 4:18.
1. Hvad er grunden til at sandheden er blevet åbenbaret gradvis?
DET er et udtryk for Guds visdom at de åndelige sandheder, i tråd med det der siges i Ordsprogene 4:18, er blevet åbenbaret gradvis, ved at lyset er brudt frem lidt efter lidt. I den foregående artikel så vi hvordan dette skriftsted blev opfyldt på apostlenes tid. Hvis hele sandheden i Bibelen var blevet åbenbaret på én gang, ville lyset have virket blændende og forvirrende, næsten som når man kommer fra en mørk hule ud i strålende solskin. Desuden styrkes de kristnes tro fortsat efterhånden som sandheden åbenbares. Deres håb bliver stadig stærkere, og deres sti bliver stadig mere oplyst.
„Den trofaste og kloge træl“
2. Hvem lod Jesus forstå at han ville bruge for at give sine disciple åndeligt lys, og hvem udgør dette mellemled?
2 På apostlenes tid fandt Jesus Kristus det på sin plads at lade lyset bryde frem ved hjælp af overnaturlige midler. Dette skete i to tilfælde, nemlig på pinsedagen i år 33, og ved Kornelius’ omvendelse i år 36. Siden har Kristus fundet det passende at gøre brug af mennesker, hvilket han forudsagde med ordene: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således! Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:45-47) Denne træl kunne ikke blot være et enkelt menneske, eftersom han skulle tilvejebringe åndelig føde fra det tidspunkt hvor den kristne menighed blev oprettet på Pinsedagen indtil Herren, Jesus Kristus, kom for at gøre regnskabet op. Kendsgerningerne viser at denne trofaste og kloge trælleskare består af de salvede kristne som gruppe betragtet der på ethvert givet tidspunkt befinder sig på jorden.
3. Hvem var blandt de første medlemmer af trælleskaren?
3 Hvem var blandt de første medlemmer af den trofaste og kloge trælleskare? Apostelen Peter var en af dem, eftersom han adlød Jesu befaling om at ’give hans små får føde’. (Johannes 21:17) Mattæus, der skrev det evangelium der bærer hans navn, samt de inspirerede brevskrivere Paulus, Jakob og Judas hørte også til trælleskaren. Apostelen Johannes, der skrev Åbenbaringen, et evangelium og nogle breve, hørte også til den trofaste og kloge trælleskare. Disse mænd skrev i overensstemmelse med Jesu befaling.
4. Hvem er ’tjenestefolkene’?
4 Hvis alle de salvede kristne som gruppe betragtet, uanset hvor de befinder sig på jorden, udgør trælleskaren, hvem er da ’tjenestefolkene’? Det er de samme salvede, men set under en anden synsvinkel, nemlig som enkeltpersoner. Som enkeltpersoner vil de udgøre enten ’trællen’ eller ’tjenestefolkene’, alt afhængigt af om de fordeler den åndelige føde eller indtager den. Det kan illustreres med et eksempel: Som anført i Andet Petersbrev 3:15, 16 henviser apostelen Peter til Paulus’ breve. Når Peter læste disse breve ville han være en af tjenestefolkene der nød gavn af den åndelige føde Paulus tilvejebragte som en repræsentant for trælleskaren.
5. (a) Hvad skete der med trællen i århundrederne efter apostlene? (b) Hvilken udvikling fandt sted i den sidste halvdel af det 19. århundrede?
5 I den forbindelse stod der i bogen Guds tusindårsrige er kommet nær: „Historien giver os ikke et klart billede af hvordan ’den trofaste og kloge træl’ virkede og uddelte åndelig mad i århundrederne efter Herren Jesu Kristi apostles død. Øjensynlig rakte den ene generation af trælleskaren maden videre til den næste. (2 Timoteus 2:2) I sidste halvdel af det nittende århundrede fandtes der i hvert fald gudfrygtige mennesker for hvem den åndelige mad virkelig betød noget. . . . [Der blev] oprettet bibelstudiegrupper hvis medlemmer voksede i forståelse af de grundlæggende sandheder i Bibelen. De oprigtige og uselviske blandt disse bibelstudenter var ivrige efter at dele denne livsvigtige åndelige mad med andre. De havde samme ånd som den trofaste træl der var sat over ’tjenestefolkene’ til at give dem den nødvendige åndelige mad ’i rette tid’. De var også ’kloge’, idet de erkendte at tiden var inde til at dele maden ud, og de indså hvordan det bedst kunne gøres. De bestræbte sig for at dele maden ud.“ — Side 344.a
Lys der er brudt frem i vor tid
6. Hvad har kendetegnet den gradvise åbenbaring af sandheden?
6 Noget der kendetegnede dem Jehova benyttede til gradvis at øge dette åndelige lys, var at de ikke selv tog æren for det. Vagttårnsselskabets første præsident, C. T. Russell, havde den indstilling at det var Herren der fandt behag i at bruge deres beskedne evner. Hvad angår de nedsættende betegnelser broder Russells fjender yndede at bruge, understregede han at han ikke kendte noget til „russellisme“ eller til „russellitter“. Al ære gik til Gud.
7. Hvordan viste broder Russell og hans medarbejdere at de afgjort hørte med til den trofaste og kloge træl?
7 Efter resultaterne at dømme hersker der ingen tvivl om at Jehovas hellige ånd ledede broder Russell og hans medarbejdere i deres arbejde. De viste at de hørte til den trofaste og kloge træl. Mange af datidens præster hævdede at tro på at Bibelen er Guds inspirerede ord og at Jesus er Guds søn, men gik ind for falske, babyloniske læresætninger, såsom læren om treenigheden, sjælens udødelighed og evig pine. I overensstemmelse med Jesu løfte var det på grund af den hellige ånds ledelse at broder Russells og hans medarbejderes ydmyge indsats fik sandhedens lys til at skinne som aldrig før. (Johannes 16:13) Disse salvede bibelstudenter viste afgjort at de hørte til den trofaste og kloge trælleskare, der har fået befaling til at give Herrens tjenestefolk åndelig føde. Deres indsats var en stor hjælp i forbindelse med indsamlingen af de salvede.
8. Hvilken grundlæggende forståelse havde bibelstudenterne vedrørende Jehova, Bibelen, Jesus Kristus og den hellige ånd?
8 Det er værd at bemærke i hvor vid udstrækning Jehova, ved hjælp af sin hellige ånd, begunstigede disse bibelstudenter med åndeligt lys. De fremlagde først og fremmest vidnesbyrd om at der findes en Skaber og at hans navn er Jehova. (Salme 83:18; Romerne 1:20) De forstod at Jehova har fire hovedegenskaber — magt, retfærdighed, visdom og kærlighed. (1 Mosebog 17:1; 5 Mosebog 32:4; Romerne 11:33; 1 Johannes 4:8) Disse salvede kristne fremlagde tydelige vidnesbyrd om at Bibelen er Guds inspirerede ord og at den er sand. (Johannes 17:17; 2 Timoteus 3:16, 17) De lærte desuden at Guds søn, Jesus Kristus, er skabt og at han gav sit liv som en genløsning for hele menneskeheden. (Mattæus 20:28; Kolossenserne 1:15) De påpegede at den hellige ånd på ingen måde er den tredje person i en treenighed, men derimod Guds virksomme kraft. — Apostelgerninger 2:17.
9. (a) Hvad forstod bibelstudenterne vedrørende menneskets natur og Bibelens håb? (b) Hvilke andre sandheder forstod Jehovas tjenere klart?
9 Bibelstudenterne forstod klart at mennesket ikke har en udødelig sjæl, men at sjælen kan dø. De forstod at „den løn synden betaler er døden“, ikke evig pine, og at der ikke findes et brændende helvede. (Romerne 5:12; 6:23; 1 Mosebog 2:7; Ezekiel 18:4) De forstod desuden klart at evolutionsteorien ikke alene er ubibelsk, men også savner ethvert grundlag. (1 Mosebog, kapitel 1 og 2) De indså at Bibelen taler om to former for håb — et himmelsk håb for de 144.000 salvede der følger i Kristi fodspor, og et jordisk håb om et paradis for „en stor skare“ uden tal, bestående af „andre får“. (Åbenbaringen 7:9; 14:1; Johannes 10:16) Bibelstudenterne forstod at jorden vil bestå for evigt og at den ikke vil blive brændt op, sådan som mange trossamfund lærer. (Prædikeren 1:4; Lukas 23:43) De forstod også at Kristi genkomst ville være usynlig og at han derefter ville eksekvere dommen over nationerne og indføre et jordisk paradis. — Apostelgerninger 10:42; Romerne 8:19-21; 1 Peter 3:18.
10. Hvad lærte bibelstudenterne vedrørende dåben, skellet mellem præsteskabet og lægfolket, og højtiden til minde om Kristi død?
10 Bibelstudenterne lærte endvidere at den dåb Bibelen omtaler, ikke består i at bestænke spædbørn. I overensstemmelse med Jesu befaling i Mattæus 28:19, 20 er der tale om en nedsænkning af nogle der har modtaget oplæring. De forstod også at adskillelsen i et præsteskab og et lægfolk er ubibelsk. (Mattæus 23:8-10) Alle kristne skal derimod være forkyndere af den gode nyhed. (Apostelgerninger 1:8) Bibelstudenterne forstod at højtiden til minde om Kristi død kun skulle fejres én gang om året, nemlig den 14. nisan. De forstod også at skikkene i forbindelse med påsken er hedenske. Disse salvede var desuden så overbeviste om at Gud stod bag deres arbejde, at de aldrig optog kollekt. (Mattæus 10:8) Lige fra begyndelsen forstod de at kristne må efterleve Bibelens principper, hvilket indbefatter at man må opdyrke Guds hellige ånds frugt. — Galaterne 5:22, 23.
Lyset øges
11. Hvordan kom der større lys over hvilken opgave de kristne måtte påtage sig og over Jesu lignelse om fårene og gederne?
11 Især siden 1919 er Jehovas tjenere blevet velsignet med øget åndeligt lys. Et stort lys brød frem ved stævnet i 1922 i Cedar Point da Vagttårnsselskabets anden præsident, J. F. Rutherford, magtfuldt understregede at Jehovas tjenere først og fremmest er forpligtede til at forkynde, idet han sagde: „Forkynd, forkynd, forkynd om Kongen og hans Rige!“ Det følgende år blev der kastet lys over lignelsen om fårene og gederne. Man forstod at denne profeti skulle opfyldes på Herrens dag, som allerede var begyndt, og ikke i det kommende tusindårsrige, hvilket man tidligere havde troet. Under tusindårsriget ville Kristi brødre ikke være syge, og de ville heller ikke være i fængsel. Desuden er det Jehova Gud og ikke Jesus Kristus der vil være dommer ved slutningen af tusindårsriget. — Mattæus 25:31-46.
12. Hvilket lys brød frem vedrørende Harmagedon?
12 I 1926 brød lyset frem og åbenbarede at krigen ved Harmagedon ikke blot ville være en samfundsomvæltning, sådan som bibelstudenterne indtil da havde troet. Det vil derimod være en krig hvori Jehova vil demonstrere sin magt så tydeligt at alle vil blive overbevist om at han er Gud. — Åbenbaringen 16:14-16; 19:17-21.
Julen — en hedensk højtid
13. (a) Hvilken forståelse fik man af fejringen af julen? (b) Hvorfor holdt man op med at fejre fødselsdag? (Se fodnoten.)
13 Kort tid efter fik øget lys bibelstudenterne til at ophøre med at fejre jul. Før den tid havde de i hele verden fejret jul, og man havde i den anledning også holdt fest på hovedkontoret i Brooklyn. Men så fandt man ud af at fejringen af julen i virkeligheden var af hedensk oprindelse, og at tidspunktet i december var blevet valgt af den frafaldne kristenhed for at gøre det lettere at omvende hedningerne. Desuden fandt man ud af at Jesus ikke kunne være blevet født om vinteren, eftersom hyrderne ved hans fødsel lod deres hjorde græsse på markerne, hvilket de ikke ville have gjort om natten i slutningen af december. (Lukas 2:8) Bibelen viser derimod at Jesus blev født omkring den 1. oktober. Bibelstudenterne forstod også at de såkaldte vise mænd der besøgte Jesus omkring to år efter hans fødsel, var hedenske astrologer.b
Et nyt navn
14. Hvorfor var navnet „bibelstudenterne“ ikke en helt rammende betegnelse for Jehovas folk?
14 I 1931 fik sandhedens klare lys bibelstudenterne til at vælge et passende bibelsk navn. Jehovas folk forstod at de ikke kunne antage nogen af de misvisende navne som andre havde givet dem, såsom russellitter eller millennister.c Men de fik også efter nogen tid forståelse af at det navn de selv havde antaget — internationale bibelstudenter — ikke var helt rammende. De var langt mere end bibelstudenter. Desuden var der mange andre der studerede Bibelen uden at have noget tilfælles med bibelstudenterne.
15. Hvilket navn antog bibelstudenterne i 1931, og hvorfor var det passende?
15 Hvordan gik det til at bibelstudenterne fik et nyt navn? Vagttaarnet havde i årevis gjort Jehovas navn kendt. Det var derfor meget passende at bibelstudenterne antog det navn der findes i Esajas 43:10: „’I er mine vidner,’ lyder Jehovas udsagn, ’ja min tjener, som jeg har udvalgt, for at I kan vide det og tro på mig og forstå at jeg er den samme. Før mig blev ingen Gud dannet, og efter mig er der fortsat ingen.’“
Det store opgør og ’den store skare’
16. Hvorfor kunne genoprettelsesprofetierne ikke sigte til de kødelige jøders tilbagevenden til Palæstina, og på hvem får de deres opfyldelse?
16 I det andet bind af bogen Det store Opgør, udgivet af Vagttårnets Selskab i 1932, brød lyset frem over genoprettelsesprofetierne hos Esajas, Jeremias, Ezekiel og andre profeter, og man forstod at de ikke, sådan som man tidligere havde ment, skulle opfyldes på de kødelige jøder der i stort tal vendte tilbage til Palæstina som irreligiøse og med politiske motiver. Genoprettelsesprofetierne, som havde fået en mindre opfyldelse da jøderne vendte tilbage fra babylonisk fangenskab i år 537 f.v.t., fik en større opfyldelse da det åndelige Israel fra og med 1919 oplevede en udfrielse og genoprettelse der blev årsag til den velstand som Jehovas sande tjenere i dag erfarer i det åndelige paradis.
17, 18. (a) Hvordan blev der med tiden kastet lys over Jehovas vigtigste hensigt? (b) Hvilket lys fik vi i 1935 over Åbenbaringen 7:9-17?
17 Med tiden har det voksende lys medført at man har forstået at Jehovas vigtigste hensigt ikke er at frelse menneskene, men at hævde sin suverænitet. Man forstod at den vigtigste lære i Bibelen var Riget, ikke genløsningen, for det er Riget der vil hævde Jehovas suverænitet. Det var et stort lys der her brød frem. Nu var de indviede kristne ikke længere først og fremmest optaget af at komme i himmelen.
18 I 1935 brød sandhedens lys frem og skabte klarhed over at den store skare der omtales i Åbenbaringen 7:9-17, ikke var en sekundær himmelsk skare. Man havde ment at de der omtales i disse vers, var nogle af de salvede som ikke havde været helt trofaste og derfor stod foran tronen i stedet for at sidde på troner og regere som konger og præster sammen med Jesus Kristus. Men det er ikke muligt at være delvis trofast. Man er enten trofast eller troløs. Man forstod derfor at denne profeti henviste til den talløse store skare af alle nationer der nu indsamles, og som har et jordisk håb. Det er de samme som i Mattæus 25:31-46 kaldes „fårene“ og i Johannes 10:16 omtales som „andre får“.
Korset — ikke et kristent symbol
19, 20. Hvorfor kan korset ikke være et symbol på sand kristendom?
19 I mange år brugte bibelstudenterne korset som et fremtrædende symbol på kristendommen. De gik endog med en lille nål der var udformet som et kors og en krone. Ifølge de fleste bibeloversættelser påbød Jesus sine disciple at tage deres „kors“ op, og det var og er en udbredt opfattelse at han blev henrettet på et kors. (Mattæus 16:24; 27:32) Dette symbol forekom også i årtier på forsiden af bladet Vagttaarnet.
20 Bogen Rigdom, udgivet af Vagttårnets Selskab i 1936, gjorde det klart at Jesus Kristus ikke blev henrettet på et kors, men på en opretstående pæl eller stolpe. Ifølge én bibelordbog betegner det græske ord (staurosʹ) der i de fleste bibler gengives med kors, „først og fremmest en opretstående pæl eller stolpe. [Det] skal egentlig skelnes fra den kirkelige brug af korset som en lodret pæl med en vandret tværbjælke. . . . Denne form stammer fra oldtidens Kaldæa og blev brugt som symbol på guden Tammuz.“ Det redskab hvorpå Jesus blev pælfæstet bør betragtes med afsky og ikke gøres til et afgudssymbol.
21. Hvad vil vi se nærmere på i den næste artikel?
21 Der er flere eksempler på hvordan lyset er brudt frem lidt efter lidt. Det vil vi betragte i den følgende artikel.
[Fodnoter]
a Udgivet af Vagttårnets Selskab.
b Siden forstod man at hvis den vigtigste fødsel der nogen sinde har fundet sted ikke skulle fejres, skulle man i det hele taget ikke fejre fødselsdag. Dertil kommer at hverken israelitterne eller de første kristne fejrede fødselsdag. Bibelen omtaler kun to fødselsdage, nemlig Faraos og Herodes Antipas’. I begge tilfælde blev festen skæmmet af en henrettelse. Jehovas vidner fejrer ikke fødselsdag fordi festen er af hedensk oprindelse og ofte indebærer at man overdrevent ophøjer den der har fødselsdag. — 1 Mosebog 40:20-22; Markus 6:21-28.
c Flere af kristenhedens trossamfund begik denne fejl. Martin Luthers fjender gav hans tilhængere øgenavnet lutheranere, som de antog. Baptisterne antog også det navn som udenforstående havde givet dem fordi de forkyndte at dåben bør foregå ved nedsænkning. Også metodisterne antog et navn der blev givet dem af en udenforstående. Hvordan Vennernes Samfund fik navnet kvækere fremgår af The World Book Encyclopedia: „Ordet kvæker var oprindelig ment som en fornærmelse mod Fox [grundlæggeren], der bad en engelsk dommer om at ’skælve for Herrens ord’. Dommeren kaldte derfor Fox for en ’quaker’ [som er det engelske ord for en der skælver].“
Spørgsmål til repetition
◻ Hvem er „den trofaste og kloge træl“, og hvem udgør ’tjenestefolkene’?
◻ Hvad var noget af det første der blev kastet lys over her i nyere tid?
◻ Hvorfor var det nye navn Jehovas Vidner passende?
◻ Hvilke bemærkelsesværdige sandheder blev forklaret i 1935?
[Illustration på side 17]
C. T. Russell og hans medarbejdere udbredte åndeligt lys, men al ære gik til Jehova