Hvad siger Bibelen?

Er evnen til at tale i tunger fra Gud?

„LIGE med ét fik jeg en mærkelig fornemmelse i hænderne, og noget . . . begyndte at strømme igennem mig! Det var som om jeg blev påvirket af en elektrisk spænding — først på tusind, så på ti tusind og til sidst på en million volt. . . . I to timer talte jeg på et sprog jeg ikke forstod.“

Denne erfaring er et typisk eksempel på en meget omdebatteret praksis som mange i vor tid forbinder med kristen gudsdyrkelse, nemlig tungetalen. Spørgsmål vedrørende tungetalen har navnlig optaget grupper inden for pinsebevægelsen samt de karismatiske bevægelser der er opstået blandt visse andre trossamfund.

Dr. Vinson Synan, der tilhører pinsebevægelsen, har gjort opmærksom på det dilemma som oprigtigt troende stilles over for i forbindelse med spørgsmålet om tungetalens betydning. Han siger: „Tungetalen er et ømtåleligt emne.“ Hvorfor? Dr. Synan bemærker at vore dages tungetale forekommer meningsløs. „Ikke desto mindre,“ fortsætter han, „er tungetale den gave som Gud har valgt, på strategisk vigtige tidspunkter i historien, med henblik på at udvide og forny kirken.“ — Kursiveret af os.

Et sådant ’strategisk vigtigt tidspunkt’ indtraf for 1900 år siden ved en højst usædvanlig begivenhed.

Formålet med tungetalen

Det var pinsedagen i år 33. En forandring var umiddelbart forestående. En ny pagt skulle erstatte den gamle jødiske lovpagt. Dette skulle give mennesker mulighed for at tilbede Jehova Gud på en endnu bedre måde. Men hvordan kunne man forvisse sig om at Gud godkendte denne forandring? Det kunne man i kraft af de utallige mirakuløse hændelser han lod indtræffe, deriblandt tungetalen, for at bevæge hjertet hos retsindige mennesker. Sådanne mennesker ville erkende at deres forfædres almægtige Gud nu tilkendegav sin utvetydige godkendelse af Jesu disciple.

Tungetalens gave tjente imidlertid også et andet formål på Pinsedagen. På Jesu tid fandtes der ingen massemedier der kunne formidle det skrevne og talte ord, og skriftlige beretninger forekom kun sjældent blandt det jævne folk. Derfor måtte den gode nyhed om Guds vilje og hensigt forkyndes mundtligt, på sprog som de troende talte og forstod. Tilbedere af Jehova fra mange lande var mødt frem ved pinsehøjtiden i Jerusalem. De kom fra Afrika, Asien og Europa og talte flere forskellige sprog. Omkring 120 af Jesu disciple var også forsamlet i Jerusalem. Under påvirkning af Guds hellige ånd begyndte disciplene at tale på mange tungemål. Det var et storslået åndeligt festmåltid, hvor den gode nyhed blev serveret for en talrig skare tilbedere. Disse hørte disciplene ’tale på deres tungemål om Guds storslåede gerninger’. — Apostelgerninger 2:5-11.

Virkningen af dette mirakel udeblev heller ikke. Den dag kom omkring 3000 tilhørere til troen! (Apostelgerninger 2:41) Når de rejste hjem tog de budskabet om den sande tilbedelse af Jehova med „til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8.

Men kun lidt over tyve år efter denne Pinsedag gjorde Paulus opmærksom på at gaven til at tale i tunger med tiden ville forsvinde. (1 Korinther 13:8) Hvorfor måtte det helt naturligt gå sådan? Fordi miraklerne på Pinsedagen havde tjent deres formål, nemlig at stadfæste urkristendommen, og derfor ikke længere var nødvendige.

Et lignende forhold havde gjort sig gældende mere end 1500 år tidligere, ved Sinaj bjerg. Her havde Gud gjort brug af bemærkelsesværdige undere for at indprente det israelitiske folk at Lovpagten var af guddommelig oprindelse. Da folket endelig godtog denne nye ordning, ophørte disse særlige, mirakuløse tegn. — 2 Mosebog 19:16-19.

Tungetale i vor tid

Mange i vor tid er af den overbevisning at det er Guds hellige ånd der sætter dem i stand til at tale i tunger. Men hvordan kan dette harmonere med de bibelske vidnesbyrd om at denne gave er forsvundet?

Tungetale former sig almindeligvis som stærkt følelsesladede udbrud af lyde som ingen forstår. Derfor kan denne form for „tungetale“ ikke stamme fra Gud. Jesus sagde derimod at religiøse hyklere ville forsøge at hæfte hans navn på den slags „kraftige gerninger“, og afviste sådanne „som øver lovløshed“. (Mattæus 7:21-23) Paulus advarede tilmed om at der engang i fremtiden ville forekomme falske mirakler eller „løgnagtige tegn og undere“. Således er „ethvert uretfærdigt bedrag“ iscenesat af ærkebedrageren Satan Djævelen. — 2 Thessaloniker 2:8-10.

Vidste du at tungetale også blev praktiseret i visse hedenske religioner i Grækenland på Paulus’ tid? I deres ceremonier var tungetale kombineret med skikke som det at skære sig til blods og danse vilde nøgendanse. Sådanne historiske eksempler viser klart at tungetale kan forekomme under indflydelse af kræfter der ikke stammer fra Gud.

Lad fornuften tale

Hvis du stadig er usikker med hensyn til oprindelsen af vore dages ekstatiske former for tungetale, så overvej det der siges i Første Johannesbrev 4:1: „I elskede, . . . prøv de inspirerede udtalelser for at se om de er af Gud.“ Ja, forvis dig om hvad der er sandt ved under bøn at foretage et nøgternt studium af Guds ord. (Apostelgerninger 17:11) Undersøg om de religioner der i vor tid praktiserer tungetale virkelig er blevet ’ledt til hele sandheden’. — Johannes 16:13.

Når kristne i det første århundrede talte i tunger var det for at opbygge tilhørerne. Det inspirerede budskab skulle være klart og forståeligt. — 1 Korinther 14:26-28.

De mennesker der i vor tid viser ærefrygt for de bibelske sandheder, fremsætter udtalelser som overgår den inspirerede tungetale der lød på Pinsedagen. Hvordan? Ved at de nu lader en ensartet forkyndelse lyde til et langt større publikum og vedvarende forkynder budskabet om at Guds rige hersker med Jesus Kristus som konge, til gavn for alle lydige mennesker. Det budskab de forkynder findes nedskrevet i Bibelen, der nu, til forskel fra den tid hvor det første århundredes kristne talte i tunger, findes helt eller delvis på omkring 1800 forskellige sprog.

[Illustration på side 23]

Kristne i det første århundrede modtog den gave at kunne forkynde på fremmede sprog