3. (a) Hvorfor bør „menighedens engel i Sardes“ mærke sig at Jesus har „de syv stjerner“? (b) Hvilken kraftig vejledning giver Jesus menigheden i Sardes?

³ Jesus minder også „menighedens engel i Sardes“ om at han er den der har „de syv stjerner“. Han holder disse menighedsældste i sin højre hånd og har myndighed til at lede dem i deres arbejde som hyrder. De bør ’rette deres hjerte mod hjorden’ så de kan ’vide nøjagtigt hvordan deres småkvæg ser ud’. (Ordsprogene 27:23) De gør derfor klogt i at lytte opmærksomt til Jesu næste ord: „Bliv vågen og styrk det der er tilbage og som var ved at dø, for jeg har ikke fundet dine gerninger fuldt gennemført i min Guds øjne. Du må derfor stadig huske på hvad du har modtaget og hørt, og du må blive ved med at holde dig til det, og ændre sind. Ja, hvis du ikke vågner op, vil jeg komme som en tyv, og du vil slet ikke vide i hvilken time jeg kommer over dig.“ — Åbenbaringen 3:2, 3.

5. (a) Hvad er der sket med de kristnes værdsættelse i Sardes? (b) Hvordan vil det gå hvis de ikke følger Jesu vejledning?

⁵ I øjeblikket er deres værdsættelse af og kærlighed til sandheden som en ild der er nær ved at gå ud. Der er kun nogle få gløder tilbage. Jesus tilskynder dem til at puste til gløderne, få ilden til at flamme op, at angre de synder som deres forsømmelighed har ført dem ud i, og på ny blive åndeligt levende. (Jævnfør Andet Timoteusbrev 1:6, 7.) Ellers vil menigheden i Sardes være uforberedt når Jesus kommer uventet — „som en tyv“ — for at eksekvere dommen. — Mattæus 24:43, 44.

’Jeg vil komme som en tyv’

6. Hvordan kom Jesus „som en tyv“ i 1918, og hvilken tilstand fandt han blandt dem der gjorde krav på at være hans disciple?

⁶ Jesu advarsel om at han ville „komme som en tyv“ rækker frem til vor tid. Den havde særlig adresse til de kristne der kom til at opleve Herrens dag. Kort efter 1914 indtraf der en opfyldelse af Malakias’ profeti: „’Pludselig vil den sande Herre som I søger, komme til sit tempel, og pagtens sendebud som I ønsker skal komme. Se, han kommer,’ siger hærstyrkers Jehova.“ (Malakias 3:1; Åbenbaringen 1:10) Jesus kom som „pagtens sendebud“ for at inspicere og dømme dem der gjorde krav på at være hans disciple. (1 Peter 4:17) På det tidspunkt, i 1918, var kristenheden inddraget i blodsudgydelserne i den første verdenskrig og var i åndelig henseende fuldstændig død. Endog de sande kristne, der før krigen havde forkyndt så nidkært, oplevede en tid med åndelig døsighed. Nogle af deres fremtrædende ældste blev sat i fængsel, og forkyndelsen gik næsten i stå. Da Jehovas ånd året efter vækkede disse kristne, var de ikke alle parate. Nogle var, ligesom de tåbelige jomfruer i Jesu lignelse, ikke åndeligt udrustede til at påtage sig det privilegium at tjene Jehova. Dog var der lykkeligvis mange der, ligesom de kloge jomfruer, havde givet agt på Jesu advarsel: „Hold jer derfor vågne, for I kender hverken dagen eller timen.“ — Mattæus 25:1-13.

7. Hvorfor må de kristne stadig holde sig vågne i dag?

⁷ De kristne skulle ikke kun være vågne ved begyndelsen af Herrens dag. I sin store profeti om „tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning“ fremsatte Jesus en kraftig advarsel: „Om den dag eller timen ved ingen noget ... Vær agtpågivende, våg, for I ved ikke hvornår den fastsatte tid er inde. Men hvad jeg siger til jer, siger jeg til alle: Hold jer vågne.“ (Markus 13:4, 32, 33, 37) Ja, lige op til denne time må hver enkelt af os, hvad enten vi hører til de salvede eller den store skare, holde os vågne og kæmpe mod at falde åndeligt i søvn. Måtte vi, når Jehovas dag kommer „som en tyv om natten“, blive fundet lysvågne så vi kan få en gunstig dom. — 1 Thessaloniker 5:2, 3; Lukas 21:34-36; Åbenbaringen 7:9.

8. Hvordan har Johannesskaren i dag ansporet Guds folk til at holde sig åndeligt levende?

⁸ Johannesskaren er selv vågen for behovet for at anspore Guds folk til at holde sig åndeligt levende. Med dette formål holdes der ud over jorden særlige sammenkomster flere gange om året. I et år for ikke så længe siden blev der holdt 2981 områdestævner som blev overværet af i alt 10.953.744, og hvor 122.701 nye troende blev døbt. I over hundrede år har Johannesskaren anvendt bladet Vagttårnet til at forkynde Jehovas navn og hensigt. Foranlediget af den bitre forfølgelse under verdenskrigene tilskyndede Vagttårnet Jehovas Vidner til fornyet nidkærhed med artikler som „Salige er de, som ikke frygter“ (1919), „Et Kald til Virksomhed“ (1926) og „Sejr over Forfølgelsen“ (1943).

9. (a) Hvad bør alle kristne spørge sig selv om? (b) Hvilke tilskyndelser er der blevet givet gennem Vagttårnet?

⁹ Ligesom det var i Sardesmenigheden, er stadig selvransagelse også vigtig for alle kristne i vore dages menigheder. Vi bør alle blive ved med at spørge os selv: Er vore gerninger „fuldt gennemført“ i vor Guds øjne? Opdyrker vi, uden at dømme andre, personligt selvopofrelsens ånd, og stræber vi efter at tjene Gud af hele vor sjæl? I denne forbindelse har bladet Vagttårnet givet os gode tilskyndelser ved at behandle sådanne emner som „Bliv ved med at bedømme jer selv“, og „Vi lever ikke længere for os selv“.a Lad os, med denne hjælp fra Guds ord, ransage os selv i vort inderste idet vi søger at vandre ydmygt med Jehova under bøn og i uangribelighed over for ham. — Salme 26:1-3; 139:23, 24.