Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Køb guld lutret i ild
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 2 I dag finder man Laodikeas ruiner i nærheden af Denizli, cirka 90 kilometer sydøst for Alasehir. I det første århundrede var Laodikea en driftig og velstående by. Den lå ved et trafikknudepunkt og var et vigtigt center for handel og bankvæsen. Salget af en velkendt øjensalve øgede byens rigdom, og den var også kendt for sin handel med klæder af god kvalitet som blev fremstillet lokalt af fin, sort uld. Det problem at byen ikke havde nogen vandforsyning havde man løst ved at lede vand dertil fra varme kilder som lå et stykke borte. Vandet var derfor lunkent når det nåede byen.

  • Køb guld lutret i ild
    Åbenbaringen — Det store klimaks er nær!
    • 6. (a) Hvordan beskriver Jesus Laodikeamenighedens åndelige tilstand? (b) Hvilket eksempel som Jesus satte, har de kristne i Laodikea undladt at følge?

      6 Hvilket budskab har Jesus til laodikenserne? Han roser dem ikke, men siger rent ud: „Jeg kender dine gerninger, og jeg ved at du hverken er kold eller varm. Jeg ville ønske du var kold eller varm. Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“ (Åbenbaringen 3:15, 16) Hvordan ville du reagere på et sådant budskab fra Herren Jesus Kristus? Ville du ikke vågne op og ransage dig selv? Laodikenserne har bestemt brug for at vågne op, for de er blevet åndeligt lade og tager øjensynlig for meget for givet. (Jævnfør Andet Korintherbrev 6:1.) Jesus, det forbillede de skulle have fulgt som kristne, viser altid en brændende nidkærhed for Jehova og hans tjeneste. (Johannes 2:17) Desuden har de sagtmodige erfaret at han altid er mild og venlig, lige så forfriskende som et bæger koldt vand på en kvælende varm dag. (Mattæus 11:28, 29) Men de kristne i Laodikea er hverken varme eller kolde. Ligesom vandet der føres ind i deres by, er de blevet lunkne. De er i fare for at blive fuldstændig forkastet af Jesus, ’udspyet af hans mund’! Måtte vi, for vort vedkommende, stræbe nidkært som Jesus efter at virke åndeligt forfriskende på andre. — Mattæus 9:35-38.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del