-
Guds Israel beseglesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
De fire vinde
3. (a) Hvilken særlig tjeneste ser Johannes nu engle udføre? (b) Hvad er „jordens fire vinde“ et symbol på?
3 Inden Jehova slipper dette rasende uvejr løs, udfører himmelske engle en særlig tjeneste. Johannes ser nu dette i synet: „Efter dette så jeg fire engle stå på jordens fire hjørner og holde jordens fire vinde fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.“ (Åbenbaringen 7:1) Hvad betyder dette for os i dag? Disse „fire vinde“ er et livagtigt symbol på den ødelæggende dom der snart skal eksekveres over det ugudelige jordiske samfund, den lovløse menneskeheds urolige ’hav’ og de høje herskere der rager op som træer og får støtte og næring fra jordens befolkning. — Esajas 57:20; Salme 37:35, 36.
4. (a) Hvad repræsenterer de fire engle? (b) Hvordan vil det berøre Satans jordiske organisation når de fire vinde slippes løs?
4 De fire engle repræsenterer uden tvivl fire grupper af engle som Jehova benytter til at holde eksekveringen af dommen tilbage indtil den fastsatte tid. Når englene slipper disse den guddommelige vredes vinde løs så de på én gang kommer hvirvlende fra nord, syd, øst og vest, vil ødelæggelsen blive enorm. Det vil, i gigantisk målestok, være som da Jehova brugte de fire vinde til at sprede fortidens elamitter for at knuse og udslette dem. (Jeremias 49:36-38) Det vil være et drabeligt uvejr som er langt mere ødelæggende end det ’stormvejr’ hvormed Jehova tilintetgjorde den ammonitiske nation. (Amos 1:13-15) Ingen del af Satans organisation på jorden vil kunne bestå den dag Jehova viser sin vrede og hævder sin suverænitet for al evighed. — Salme 83:15, 18; Esajas 29:5, 6.
5. Hvordan hjælper Jeremias’ profeti os til at forstå at eksekveringen af Guds domme vil omfatte hele jorden?
5 Kan vi være sikre på at eksekveringen af Guds domme vil rasere hele jorden? Lyt igen til profeten Jeremias: „Se! En ulykke går fra nation til nation, og en vældig storm opvækkes fra jordens fjerneste egne. Og Jehovas slagne skal på den dag ligge fra den ene ende af jorden til den anden.“ (Jeremias 25:32, 33) Det er under dette stormvejr at verden vil blive indhyllet i mørke. De styrende organer vil blive rystet bort og glemt. (Åbenbaringen 6:12-14) Men fremtiden vil ikke være mørk for alle. For hvis skyld holdes de fire vinde tilbage?
Guds trælle besegles
6. Af hvem får englene befaling til at holde de fire vinde tilbage, og hvad bliver der således tid til?
6 Johannes fortsætter med at beskrive hvordan nogle vil blive udvalgt til at overleve, idet han siger: „Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang, og han havde et seglstempel fra den levende Gud; og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet, og han sagde: ’Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade førend vi har beseglet vor Guds trælle på deres pander.’“ — Åbenbaringen 7:2, 3.
7. Hvem er den femte engel i virkeligheden, og hvad hjælper os til at fastslå dette?
7 Skønt denne femte engel ikke nævnes ved navn, tyder alt på at det er den herliggjorte Herre Jesus. I overensstemmelse med at Jesus er ærkeengelen, fremstilles han som en der har myndighed over de andre engle. (1 Thessaloniker 4:16; Judas 9) Han stiger op fra øst, ligesom „kongerne fra solens opgang“ — Jehova og hans Messias — når de kommer for at eksekvere dom, på samme måde som kongerne Darius og Kyros da de ydmygede fortidens Babylon. (Åbenbaringen 16:12; Esajas 45:1; Jeremias 51:11; Daniel 5:31) Denne engel svarer også til Jesus derved at han har fået til opgave at besegle de salvede kristne. (Efeserne 1:13, 14) Og når vindene slippes løs, er det Jesus der fører de himmelske hærstyrker mod nationerne for at eksekvere dommen over dem. (Åbenbaringen 19:11-16) Det er derfor rimeligt at det også er Jesus der giver befaling om at ødelæggelsen af Satans jordiske organisation skal holdes tilbage indtil Guds trælle er blevet beseglet.
-
-
Guds Israel beseglesÅbenbaringen — Det store klimaks er nær!
-
-
[Helsides illustration på side 114]
-