VIRAK

Et stof som udvindes af visse viraktræer og -buske tilhørende arten Boswellia, som er beslægtet med terpentintræet (terebinten) og desuden med træer af hvilke man får balsam og myrra. De er hjemmehørende i dele af Afrika og Asien. Det hebraiske ord for virak (levōnahʹ eller levonahʹ) kommer af en verbalrod der betyder „at være hvid“, og navnet skyldes tydeligvis stoffets mælkehvide farve. Det græske liʹbanos stammer fra det hebraiske.

I Salomons Højsang omtales en ’virakhøj’, øjensynlig i billedlig betydning. Det kan dog sigte til at der dyrkedes viraktræer i Salomons kongelige parker. (Høj 4:6, 12-16; Præ 2:5) Virak var en vigtig handelsvare som de orientalske købmænd havde med når de i karavaner rejste ad „krydderivejene“ fra det sydlige Arabien til Gaza i nærheden af Middelhavet og til Damaskus. Bibelens ord lader formode at virak blev importeret fra Saba til Palæstina på denne måde. — Es 60:6; Jer 6:20.

Virak udvindes ved at man laver indsnit i træets bark eller piller barken af med visse mellemrum, så en hvid saft (der efter flere indsnit bliver gullig eller rødlig) flyder ud og danner ca. 2,5 cm lange dråber. Når virakken indsamles, består den af små klumper eller perler af duftende gummiharpiks som har en bitter smag, men giver en behagelig duft når den brændes. — Høj 3:6.

Foruden omtalen i Højsangen nævnes virak jævnlig i De Hebraiske Skrifter i forbindelse med gudsdyrkelsen. (Jf. 2Kor 2:14-16.) Virak var en bestanddel af den hellige røgelse som blev anvendt ved helligdommen (2Mo 30:34-38), og man kom den på kornofre (3Mo 2:1, 2, 15, 16; 6:15; Jer 17:26; 41:4, 5) og på hver stabel af skuebrød i helligdommen (3Mo 24:7). Den måtte dog ikke anvendes på syndofre (3Mo 5:11) eller på „skinsygens kornoffer“. (4Mo 5:15) Dette skyldtes uden tvivl at de sidstnævnte ofre havde at gøre med synd eller overtrædelse og ikke blev bragt som lovprisnings- eller takofre til Jehova.

Efter hjemkomsten fra landflygtigheden i Babylon oplagrede man virak i det genopbyggede tempel. (1Kr 9:29; Ne 13:5, 9) Astrologerne fra Østen der besøgte barnet Jesus, medbragte røgelse i form af virak (Mt 2:11, gr.: liʹbanos), og den omtales som en af de handelsvarer der blev solgt til Babylon den Store før dennes tilintetgørelse. (Åb 18:8-13) Det græske ord for det himmelske røgelseskar der omtales i Åbenbaringen 8:3, 5, er libanōtosʹ, der ligesom liʹbanos stammer fra det hebraiske ord for „virak“.

Profeten Esajas gør opmærksom på at Jehova ikke har behag i gaver og røgelse der frembæres af nogle som forkaster hans ord. — Es 66:3.