40. (a) Hvor lang er en bogstavelig „tid“ i profetien, målt efter Bibelens månetidsregning? (b) Hvor lang er følgelig en symbolsk „tid“, og hvornår ville nationernes „syv tider“ ende?

⁴⁰ Når der er tale om måneder og år anvender Bibelen månetid som målestok. I Nebukadnezars tilfælde betød en „tid“ et måneår, som man gennemsnitlig regnede til 360 dage. I virkeligheden var et måneår på tolv måneder, elleve dage kortere end et solår. Dette nødvendiggjorde at der til månekalenderen visse år måtte lægges en trettende måned på niogtyve dage for at denne kalender kunne stemme med solkalenderen. En sådan trettende måned blev lagt til syv gange i løbet af en periode på nitten år. Når talen var om længere tidsrum sagde Gud at en dag skulle betyde et helt år. I overensstemmelse hermed skulle et måneår på 360 dage følgelig stå for 360 år, „ét år for hver dag“. (4 Mos. 14:34; Ez. 4:6) En symbolsk „tid“ beløber sig således til 360 år. „Syv tider“ beløber sig, når der tales symbolsk, til 2520 bogstavelige år. De „syv tider“ eller syv år hvori Nebukadnezar var sindssyg var således en forudsigelse om et tidsrum på 2520 år. Da Bibelen nu viser at disse „syv tider“ eller 2520 år begyndte i det tidlige efterår 607 f. Kr. måtte „nationernes fastsatte tider“ nå deres afslutning tidligt på efteråret 1914 e. Kr.

Spørgsmål fra læserne

● Hvad er den „livets bog“ der hentydes til i Åbenbaringen 20:12? Hvordan og hvornår skrives ens navn i denne bog? — B. F., De forenede Stater.

„Livets bog“ er ikke en bogstavelig bog; den er symbolsk. Der kan ikke specielt hentydes til Bibelen, for skriftstedet omtaler kun én livets bog eller bogrulle. På den tid da apostelen Johannes, Åbenbaringens nedskriver, levede fandtes der allerede mange bogruller hvis indhold var inspireret af Gud, og hvori de guddommelige krav for opnåelse af liv fandtes nedfældet. På daværende tidspunkt var disse bogruller endnu ikke blevet samlet til én bogrulle eller bog, Bibelen, som vi har den i dag. Beretningen taler ikke om mange livets bøger, kun om én. „Livets bog“ hentyder til Jehovas fortegnelse over de menneskeskabninger der under tusindårsriget efterlever hans krav for at de kan blive tilkendt livet i al evighed på jorden.

Disse guddommelige krav findes i de andre „bøger“ der blev åbnet først, for „de døde blev dømt ud fra det [de krav], der stod skrevet i bøgerne, efter deres gerninger“. (Åb. 20:12) Navnene bliver derfor indskrevet i „livets bog“ ved slutningen af den tusindårige domsdag, når Jehova retfærdiggør dem der har efterlevet hans krav. — 1 Kor. 15:24-28; Rom. 8:33.