Kommunismens ledere tilstillet en række begæringer

„JEG SÆTTER fjendskab mellem dig og kvinden, mellem din sæd og hendes sæd.“ Således talte Jehova Gud til slangen i Edens have. Dette fjendskab har bestået helt op til vor tid. I dag kommer dette fjendskab særlig til udtryk i det had, som de kommunistiske herskere nærer mod Jehovas vidner. — 1 Mos. 3:15.

I virkeligheden har dette fjendskab været så bittert, at man i mange år intet kendte til Jehovas vidners skæbne i Rusland og Sibirien. I de senere år er det imidlertid blevet stærkere og stærkere bevist, at der er tusinder af vidner disse steder såvel som i andre lande bag jerntæppet.

Før 1949 ofrede man kun disse vidner ringe, om overhovedet nogen, opmærksomhed. I juli det år afholdt Jehovas vidner i Tyskland et sektionsstævne på die Waldbühne i Berlin. Her blev der af de ca. 18.000, der var forsamlet, vedtaget en protest mod den kommunistiske undertrykkelse af vidnerne i Østtyskland. Næste år vedtog de ca. 85.000 deltagere i Jehovas vidners internationale stævne på Yankee Stadium en resolution, som indbefattede en protest mod „forfølgelsen af Jehovas vidner fra kommunistisk eller fra nogen anden regeringsmagts side“.

Siden da er der sivet mange oplysninger ud om de tusinder af vidner, der befinder sig bag jerntæppet, og vi har hørt om deres virksomhed og lidelser. Disse oplysninger er blevet offentliggjort såvel i aviserne som i Vagttaarnsselskabets blade.

Vidnerne bag jerntæppet har længtes efter at komme i forbindelse med deres brødre udenfor. De har henvendt sig til de ledende, men det har ikke hjulpet. De har derfor udtrykt ønske om, at vidnerne i andre lande på deres vegne måtte sende en begæring til den russiske regering. I betragtning af de kendsgerninger, der efterhånden hobede sig op om forfølgelsen af disse vidner, syntes det passende at sende en begæring til de øverste myndigheder i den russiske regering.

Følgelig blev der fra sommeren 1956 til omkring februar 1957 vedtaget en sådan begæring ved de 199 sektionsstævner, som Jehovas vidner afholdt overalt på jorden. Ved disse sammenkomster stemte i alt 462.936 med begejstring for disse begæringer. Den første begæring, som sendtes til Moskva fra de 199 sektionsstævner, blev vedtaget i Finland og gengives her.

Den vedtagne begæring

Til hr. ministerpræsident Nikolai A. Bulganin,

formand for Sovjetunionens Ministerråd,

Moskva, U.S.S.R.

Vi, 1136 delegerede, samlet fra mange menigheder af Jehovas vidner til sektionsstævne i Kemi, Lapland, Finland, den 30. juni 1956, har besluttet med følgende erklæring at henlede Deres opmærksomhed på vore mange tusinde medkristne, der, som De ved, befinder sig i Deres udstrakte land.

BEGÆRING

KENDSGERNINGER OM JEHOVAS VIDNER

Jehovas vidner er et kristent samfund, der nu omfatter mere end 640.000 forkyndere, der virker i over 160 lande, praktisk talt i hvert land på jorden. Deres halvmånedlige blade The Watchtower og Awake! har et samlet oplag på mere end 4.000.000 eksemplarer af hver udgave, og de udkommer på fireogfyrre sprog.

Jehovas vidner kommer således fra alle nationer, men de har for deres vedkommende løst problemet om en fredelig, verdensomfattende og varig ko-eksistens. De har overvundet alle skranker og fordomme af racemæssig, national og religiøs art og er blevet en sammenslutning af brødre, Kristi efterfølgere, der alle ledes af de to største bud, kærligheden til Gud og kærligheden til næsten. I betragtning heraf har de ikke været og kan ikke være med til i perioder at dræbe hinanden på slagmarkerne, sådan som katolikker, protestanter og medlemmer af andre religiøse samfund gør.

Til den romerske statholder Pontius Pilatus sagde Jesus Kristus: „Mit rige er ikke af denne verden,“ og han viste dermed, at det romerske imperium, som Pilatus repræsenterede i Palæstina, ikke behøvede at føle sig foruroliget af hans religiøse virksomhed. Han søgte ikke at bekæmpe den politiske regering, der for øjeblikket var ved magten, han havde ingen politiske interesser og ambitioner, han var ingen politisk partileder, og han kæmpede ikke for jøderne mod romerne eller omvendt. Nej, men han pegede på årsagen til alt det onde og ledede et åndeligt helbredelsesprogram, som varer ved endnu i dag og når ud til alle nationer på hele jorden ved hans sande efterfølgeres forkyndelse. Jesus sagde også til Pilatus: „Dertil er jeg kommen til verden, at jeg skal vidne om sandheden.“ Herefter sagde Pilatus til det jødiske præsteskab, der hyklerisk og med urette havde anklaget Jesus: „Jeg finder ingen skyld hos ham.“ — Joh. 18:36-38.

Jehovas vidner i dag har ikke gjort sig skyldige i nogen forbrydelse. De adlyder Guds befaling: „I er mine vidner, lyder det fra HERREN.“ (Esajas 43:10, 12) De giver først Gud det, der tilhører Gud, og dernæst den politiske hersker på jorden det, der tilhører ham. (Mattæus 22:21) I overensstemmelse med Kristi lære udgør de et verdensomfattende broderskab af russere, kinesere, finner og mange andre nationaliteter, og deres broderskab vokser hastigt over hele jorden. Jehovas vidner gør ingen noget ondt. De indtager en neutral holdning over for denne verdens stridigheder. De deltager derfor ikke i nogen nedbrydende virksomhed eller spionage mod staten. De er hverken nationalister, selviske kapitalister eller imperialister. Som sande kristne kunne de aldrig være det, og de kunne heller aldrig kæmpe for nogen politisk lære eller ideologi, det være sig kommunistisk, demokratisk eller kapitalistisk. I Amerika og andre af Vestens lande er Jehovas vidner blevet kaldt „kommunister“, og i lande, der står under kommunistisk styre, er de blevet kaldt „imperialister“, fordi de indtager en neutral holdning til verdens anliggender. Kommunistiske regeringer har anklaget dem og ført dem for retten som „imperialistiske spioner“ og har dømt dem til så meget som tyve års fængsel. Men de har aldrig deltaget i nogen nedbrydende virksomhed eller i spionage.

Derfor er det absolut forkert og en krænkelse af de mest elementære retfærdsprincipper at fængsle, internere og deportere dem, det være sig for én dag eller femogtyve år.

Ikke alene i Vestens lande, men også i kommunistiske, bliver Jehovas vidner anerkendt som pålidelige, stabile, samvittighedsfulde arbejdere. De gør således deres pligt som borgere i det land, hvor de lever. De er fornuftige mennesker, som tager afstand fra den undertrykkelse og vildledende undervisning, som falske religioner står bagved. De stjæler ikke, drikker sig ikke berusede og sinker således ikke produktionen, og de vil aldrig tage del i sabotage. De følger Bibelens lære, og USSR’s regering har jo for nylig givet tilladelse til, at Bibelen må trykkes og spredes i Unionen af de Socialistiske Sovjetrepublikker.

Som Kristi efterfølgere adskiller Jehovas vidner sig på ét punkt fra deres medmennesker: i lydighed mod Kristus insisterer de på at udføre, hvad han befalede dem at gøre, da han sagde: „Denne gode nyhed om Riget skal prædikes over hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslagene, og da skal den absolutte ende komme.“ (Mattæus 24:14, NW) Som følge heraf gør Jehovas vidner dette i dag blandt alle folkeslag, og de vil fortsætte med at gøre det, selv om det er med fare for deres liv, under forfølgelse og under modstand, som Jesus sagde: „I skal blive hadet af alle folk for mit navns skyld,“ og „Se, jeg sender jer som får blandt ulve.“ — Mattæus 24:9; 10:16.

Ønsker Deres regering at bære sin del af ansvaret for, at disse ord af den sande kristendoms grundlægger opfyldes?

DRØFTELSE FORESLÅS

Det skulle glæde os, om repræsentanter for vort styrende råd, Watch Tower Bible and Tract Society, måtte drøfte denne sag yderligere med Dem, enten gennem Deres øverste repræsentant i Amerikas Forenede Stater eller direkte med Deres regering i Moskva.

De har givet mange delegationer fra de vestlige lande lov til at besøge Deres land og Deres hovedstad. Vi kunne derfor tænke os at foreslå, at De også undersøger muligheden for, at en delegation af Jehovas vidner får tilladelse til at rejse til Moskva for at give Dem alle yderligere oplysninger, De måtte ønske, samt for at bede Dem om tilladelse til i de forskellige lejre at besøge vore kristne brødre, som vi håber inden længe må blive løsladt efter Deres ordre.

I mellemtiden kan vi ikke gøre andet end oplyse verden om Jehovas vidner i russiske fængsler, straffelejre og deportationscentrer, idet vi skylder dem, der er vore venner og brødre i troen, at oplyse verden om de forhold, hvorunder de befinder sig. Imidlertid vil vi foretrække at kunne fortælle verden, at De, den russiske regering, har befalet, at Jehovas vidner skal løslades fra alle sådanne steder, for at de kan arbejde som frie borgere i Deres land og leve et roligt og stille liv, hvilket ifølge deres tro er i harmoni med det eksempel, som Jesus Kristus satte. — 1 Timoteus 2:1-6.

I håb om, at De vil overveje denne begæring og tage sagen op til undersøgelse, og at vi må modtage et gunstigt svar, forbliver vi

med megen agtelse

JEHOVAS VIDNER

Kalle Salavaara

Resolutionen foreslået

vedtaget af

Matti K. Tiainen, stævnets administrator.

Støttet af Erkki Kankaanpää, stævnets ordstyrer.

Vedtaget enstemmigt af sektionsstævnet i Kemi, hvilket bekræftes af Väinö Pallari, leder af stævnets pressebureau, den 30. juni 1956 i Kemi, Lapland, Finland.

Hvordan begæringerne blev modtaget

Ved hvert stævne underskrev fire af Jehovas vidner på de tilstedeværendes vegne tre eksemplarer af begæringen. Et eksemplar blev sendt direkte til ministerpræsident Bulganin i Moskva, et andet til den russiske ambassadør i det land, hvor stævnet afholdtes, et tredje til Vagttaarnets hovedkvarter, og kopier blev overgivet til pressen, som i almindelighed gav den en god omtale.

Hvordan reagerede den russiske regering nu på denne begæring? Hidtil har den ignoreret den. Den har ikke ladet et ord høre fra sig. At i det mindste ét eksemplar er blevet modtaget i Moskva, kan bevises ved hjælp af en postkvittering fra et posthus i De Forenede Stater, der viser, at begæringen er blevet afleveret til den russiske regering og modtaget.

Der blev også gjort bestræbelser for personligt at forelægge begæringen for de forskellige stedlige russiske ambassadører. I næsten alle tilfælde var det imidlertid umuligt at træffe ambassadøren selv. I Uruguay erklærede ambassadørens sekretær, at begæringen var fuld af løgn, og han afslog bestemt at have noget som helst med den at gøre. Han blev ved med at påstå, at der var garanteret tilbedelsesfrihed i Rusland. Resultaterne af lignende bestræbelser i andre lande, såsom Østrig, Holland og Schweiz, var noget nær det samme.

I Frankrig tog ambassadørens sekretær imod begæringen. Han kunne imidlertid ikke forstå, hvorfor „franskmænd i Frankrig ville bekymre sig om russere i Rusland“! Hans kommunistopøvede hjerne kunne øjensynlig ikke fatte, at følelser som loyalitet og troskab kunne række ud over nationale skranker og forskelle.

I De Forenede Stater blev der, da ambassadøren var bortrejst, truffet aftale om et møde med den næsthøjeste embedsmand, hr. Striganov. I samtalens løb gjorde vidnerne rede for hensigten med deres besøg, for den holdning, Jehovas vidner indtager, og påpegede, at det ville være i den russiske regerings interesse at slutte fred med vidnerne. De fremholdt også, at det uden tvivl var misforståelser og fordrejelser af kendsgerninger, der havde fået den russiske regering til at tage det standpunkt, den gjorde, og de anbefalede den fremgangsmåde, der var blevet fulgt af regeringen i Polen, som foretog en undersøgelse af vidnernes sag og løslod dem fra fængslerne, da de fandt, at anklagerne mod dem var grundløse.

Jehovas vidner taber imidlertid ikke modet så let. De opgiver ikke kampen uden videre. Som et vidnesbyrd om deres oprigtige og vedholdende bestræbelser for at hjælpe deres undertrykte brødre bag jerntæppet sendte de den 1. marts 1957 følgende fællesbegæring til de kommunistiske ledere.

Hr. ministerpræsident Nikolai A. Bulganin,

formand for Sovjetunionens Ministerråd,

Moskva, U.S.S.R.

Det styrende råd for den verdensomfattende gruppe af kristne, der kaldes Jehovas vidner, henvender sig til Dem.

Under ledelse af Watch Tower Bible and Tract Society i Pennsylvania forkynder i vor tid en stadig voksende organisation af kristne ordets tjenere, Jehovas vidner, den almægtige Guds, universets Skaber Jehovas ord i 162 lande, republikker og kolonier ud over hele jorden. De er sande kristne, som i deres rene tilbedelse af Jehova Gud ledes af de retfærdige krav og principper, den hellige bibel fremholder.

Inden for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker befinder der sig tusinder af disse Jehovas vidner, som under meget vanskelige vilkår trofast søger at tjene den højeste Gud, Jehova. Mange af dem er blevet arresteret og holdes fængslet. Andre er blevet sendt langt bort fra deres hjem og forvist til Sibirien. Dette er ikke sket, fordi de har begået nogen forbrydelse eller har deltaget i nogen som helst form for politisk virksomhed. Jehovas vidner er den mest fredsommelige og lovlydige gruppe mennesker på jorden. De er ene og alene blevet straffet, fordi de er indviede kristne, der oprigtigt adlyder Jesu Kristi befalinger. Det er sandt, at de først søger Guds rige og hans retfærdighed, for det er, hvad Kristus i Mattæus 6:33 befalede alle kristne at gøre. Men mens de gør det, adlyder de tillige alle lovene i det land, de lever i, undtagen når det drejer sig om en lov, der er i modstrid med Skaberens, som er den højeste. De er samvittighedsfulde og omhyggelige med at give „kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er“. — Matt. 22:21.

Jehovas vidner i Sovjetunionen har nu i mange år været udsat for store vanskeligheder og hård forfølgelse. De har udtaget komiteer og delegationer blandt deres egne forkyndere og sendt dem for at få deres religiøse organisation indregistreret efter de gældende bestemmelser, men hver gang er de blevet afvist, og i stedet for at få tilladelse til at indregistrere deres kristne organisation er deres forkyndere i delegationerne blevet arresteret. Det er velkendt ude i verden, at tusindvis af Jehovas vidner sidder fængslet ud over hele Sovjetunionen eller er blevet forvist til Sibirien på grund af deres kristne gudsdyrkelse.

Alle Jehovas vidner indvier sig højtideligt til at tjene som Jehova Guds forkyndere, og dette kan de ikke vige udenom. De er strengt forpligtede til at forkynde den gode nyhed om Guds rige. De må være lige så trofaste over for Gud og lige så villige til at lade sig lede af de samme teokratiske love som Jesu Kristi mønsterværdige apostle, der blev udsat for megen modstand og måtte gennemgå mange lidelser på grund af deres gudsdyrkelse. I Apostlenes Gerninger 5:17-40 i den hellige bibel finder vi et af de mange eksempler på, hvordan de første kristne blev udsat for retsforfølgelser. Ved denne lejlighed fremsatte den kendte, ikke-kristne jurist Gamaliel et princip for det øverste råd, et princip, der gælder den dag i dag, og som vi respektfuldt henleder Deres opmærksomhed på i forbindelse med vor tids arrestationer af Jehovas vidner i Sovjetunionen: „Hvis dette forehavende og dette værk er af mennesker, vil det styrte sammen; men er det af Gud, vil I ikke kunne styrte dem.“

Jehovas vidner er Guds tjenere. Dette værk er af Gud. I alle lande, Sovjetunionen indbefattet, må og vil Jehovas vidner derfor med Jehova Guds hjælp fortsætte deres kristne liv og deres tilbedelse af den Højeste.

Sande kristne elsker hinanden og viser hinanden stor omsorg. De kommer deres medkristne til hjælp, når som helst de har brug for materiel eller åndelig bistand. Jehovas vidner er sådanne kristne, og det er grunden til, at Jehovas vidner over hele jorden i de sidste ni måneder har anmodet Dem om i Deres ærefulde stilling i Sovjetunionen at undersøge disse overgreb mod vore medvidner for Jehova i Deres land og give vore brødre i Kristus tilbedelsesfrihed.

Begæringen blev på snesevis af sprog sendt til Dem fra 199 af Jehovas vidners stævner. Hver eneste begæring blev sendt med luftpost som anbefalet brev, og for yderligere at sikre, at denne vigtige sag kom Dem i hænde, blev begæringen også overrakt Dem gennem Sovjets diplomatiske repræsentanter i hvert land.

I alt har 462.936 Jehovas vidner over hele verden godkendt denne begæring, og de venter at høre nyt om de forholdsregler, som regeringen for Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker vil tage for at lindre de kristne Jehovas vidners lidelser der.

I egenskab af styrende råd for Jehovas vidner verden over har vi bemyndigelse til hermed at forelægge Dem en fællesbegæring vedrørende Jehovas vidners problemer i Sovjetunionen. Som tjenere for den højeste Gud, Jehova, er vi over for ham forpligtet til at bede Dem tage dette alvorlige problem under overvejelse. Vi er stadig rede til at sende en delegation til Moskva til de foreslåede drøftelser.

Vi, der repræsenterer de 462.936 ansøgende Jehovas vidner, anmoder med megen agtelse om Deres snarlige svar. Ansvaret hviler nu på Dem over for den højeste Gud, Jehova. „Ellers vil det måske vise sig, at I i virkeligheden har kæmpet mod Gud.“ — Apostlenes Gerninger 5:39, NW.

Fremsendt af bestyrelsesmedlemmerne,

WATCH TOWER BIBLE AND TRACT SOCIETY OF PENNSYLVANIA

N. H. Knorr, President

F. W. Franz, Vice-President

Grant Suiter, Secretary-Treasurer

H. H. Riemer, Assistant Secretary-Treasurer

T. J. Sullivan, Director

L. A. Swingle, Director

M. G. Henschel, Director

Bilag.